MA/U Studio - Kongeriget har fået et nyt designbrand

Der sker et og andet på den danske designhimmel. Nogle satser på her og nu succeser, mens andre tænker mere langsigtet. Blandt sidstnævnte finder vi blandt andet MA/U Studio, som er baseret på tre danske gutters visioner. I dag taler en af dem ud – tag godt imod Mikal Harrsen.

Mikal – du er en af initiativtagerne til MA/U Studio, men hvad er det, I helt præcist laver?
– Jeg startede MA/U Studio sammen med Adam Hall, en god ven som jeg gennem flere år har arbejdet sammen med på flere projekter. Vi laver møbler; vi designer og udvikler dem fra idé til færdige produkter, og så er vi netop begyndt at markedsføre dem. Vi har gennem de sidste to år etableret samarbejder med produktionspartnere i Danmark og Ungarn, og i samme periode har vi også udviklet de seks serier, som vores kollektion på nuværende tidspunkt består af. I samme periode har vi udstillet to gange under designugen i Milano på henholdsvis Salone del Mobile og i foråret på Danish Chromatism udstillingen på Triennalen i Milano.

RIG

Hvordan kom du i sin tid på idéen?
– Det var flere ting som på een gang faldt godt i hak – til dels havde vi fået en fin dialog med Dinesen samt mulighed for at tage til
Milano og udstille sammen med en række andre danske designhuse på Danish Livingroom. Derudover var en aftale med Søren Ulrik Petersen omkring bukken til N.E.T. bordet og et potentielt samarbejde med Illums Bolighus omkring en udstilling med til at tegne et billede af, at vi skulle give vores “idé” en chance. Jeg har igennem årerne tegnet en del møbler til Illums Bolighus og har en god relation til dem.
Desuden havde jeg gennem flere år blandt andet tegnet en masse sanitetsprodukter, vandhaner, baderumsporcelæn og wellnes-koncepter for forskellige spillere i den sektor – blandt andet et større russisk foretagende. Jeg havdse således haft lidt afstand til møbeldesign, og måske netop derfor kriblede det lidt for at lave møbler igen.

Nærmest arkitektonisk opbygning a la RAC

Og hvordan lyder jeres DNA – eller vision om du vil?
– Jeg tror, at begejstringen for det horisontale, som vi i høj grad bruger træ til, kombineret med konstruktioner i stål er en klar del af MA/U Studios DNA. Så lyden af vores DNA kan siges at klinge både blødt og hårdt – og det er måske i virkeligheden det centrale, og derfor kan vores designs fungere i både private og erhvervsmæssige sammenhænge. Det faktum er en vigtig del af overvejelserne bag vores designs. Vi har fokus på, at vores møbler kan fungere i mange sammenhænge og kan tilpasses individuelle behov, samtidig med at de skal kunne justere sig til nye og konstant skiftende behov hos vores kunder. Vi har i gennem det sidste år udviklet to nye reolsystemer, C.O.P. og R.A.C., som udelukkende er fremstillet af stål. Her udfordrer vi både det minimalistiske og funktionelle, som også er meget centralt for os. Et hjørne af vores DNA er nok også lidt idealistisk: Jeg er stor tilhænger af at være i nær kontakt med de ressourcer, som vi har lokalt, både de menneskelige og de materielle. Det betyder selvfølgelig alt sammen, at vi ikke er de billigste drenge i byen at være sammen med – på kort sigt. Vi satser på at bygge møbler, som ikke får dig til glæde dig til, at der bliver afhentet storskrald næste gang. I stedet satser vi på møbler, som har et langvarigt potentiale, både kvalitativt, æstetisk og i styrke.

COP-reol

Jeres fokus ligger umiddelbart på hylder, opbevaring og borde – hvorfor?
– Det er to områder indenfor møbler, som igennem længere tid har været gevaldigt underlagt en vis form for konservatisme. Mogens Koch
tegnede, vistnok i begyndelsen af trediverne, en firkantet bogkasse og skabskoncept, som med garanti må være tæt på at være verdens
mest efterlignede design. Det har skabt præcedens for, hvad rigtigt mange forstår ved et opbevaringsmøbel: Altså kvadratiske kasser. Jeg synes, det trænger til at blive udfordret lidt… Det er et møbel, der kan leges med på kreativ og kompositorisk vis. Noget andet interessant ved opbevaringsmøbler er, at de vil altid blive brugt til meget forskelligt – det er sjov udfordring at tegne et møbel, som skal fungere æstetisk og praktisk, uanset hvad folk finder på at bruge det. Idéen til R.I.G. bordet kom naturligt i kølvandet på R.I.G. reolen, mens designet til konstruktionen i T.T.A. bordet var en løsning, som opstod på baggrund af en konkret forespørgsel fra et arkitektfirma i Norge, som efterlyste en løsning til et projekt, hvor de ikke havde plads til N.E.T. borde. Vi kunne alle godt lide løsningen og valgte at sætte designet i produktion – vi har nu henvendelser dagligt fra hele verden på det design.

RIG i miljø

Hvad kan vi forvente at se fra jer fremadrettet?
– Vores ambition er på sigt at kunne tilbyde designs hele vejen rundt: Både til hjemmet og kontoret. Der er blandt andet stole og sofaer på tegnebrættet, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvornår de kommer til at se dagens lys. I øjeblikket er vi ved at
planlægge, hvad vi skal dukke op med i Milano til foråret.

Hvordan skal jeres navn egentlig forstås?
– Det spørgsmål er vi vel selv ude om, at vi løber ind i hele tiden. Det kommer jo fra partnernes navne, Mikal, Adam og Ulrik,
og måske et udtryk for at kreativiteten var brugt på en masse andet end at finde på et firmanavn… Det var, hvad fantasien rakte
til, da vi stod og skulle til Milano, og konsulatet, som arrangerede udstillingen, havde brug for et navn til at sætte i kataloget. Ulrik røg på den anden side af stregen, fordi han kom ind i spillet i 12. time, da jeg bad ham om at stifte selskabet for os, og han forslog at springe om bord. Ulrik er direktøren, som sørger for, at der er orden i bøgerne, og at vi ikke får flere idéer end, hvad godt er… Jeg synes i øvrigt vores grafiker, Mette Flink, reddede æren for os ved at skabe et logo, som vi er blevet mægtig glade for…

R.I.G. er navnet

Hvad er det, I kan, som de andre ikke kan?
– Først og fremmest ser vi kritisk på formålet med de designs, vi skaber – funktionaliteten er væsentlig! Jeg håber, det er lykkedes os at lave
en serie møbler, som vil stimulere brugerens nysgerrighed i forhold til, hvad vores designs kan bruges til på et individuelt plan, frem for at
skabe designobjekter, hvis primære formål er at referere til sig selv, eller diktere en bestemt trend, som man kan tilslutte sig. Der er rigeligt
af den slags – i bund og grund laver vi nogle meget generiske rammer, som kan danne et æstetisk grundlag for individuel anvendelse og indretning. Der er dukket så mange nye brands op de sidste år, og de fleste af dem beskæftiger sig med design på et meget trendbaseret niveau og laver langt hen ad vejen, hvad jeg forstår ved “ungdomsmøbler”. Vi vil gerne lave møbler til de lidt mere selektive, som gerne vil kunne sætte pris på et design gennem mange år.

Hvornår mener du, at et design er godt?
– Svaret bliver nok mere politisk, end jeg egentlig ønsker det! Jeg mener, at det burde stå klart for de fleste, at køb og smid væk kulturen
er noget, vi skal have lagt bag os i en fart – ellers bliver det den, der lægger os bag sig… Det stiller et naturligt krav til funktionsrelevans og
holdbarhed – jeg holder mest af objekter, som eksisterer på denne præmis. Hvis de så oven i købet kan fremstå smukt og elegant, er det kun
endnu bedre.

Tre hurtige til Mikal

Mikal himself

Hvor og med hvem, har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Med et firma start-up og tvillingerne, Agnete og Benedikte som fylder to år Nytårsaften, er der ikke mange ledige aftener til at frekventere byens spisesteder. Til gengæld får man dagligt mindeværdige måltider hjemme i køkkenet. Jeg ser dog mange nye restauranter dukke op rundt omkring, så jeg er sikker på, at jeg har en masse gode oplevelser til gode. I øvrigt spiser altid på Trattoria Milanese i via Santa Marta, når jeg kommer til Milano – altid mindeværdigt.

Hvad har du sidste spenderet +1.000 kroner på?
– Et nyt sæt Wilson tennisketchere

Hvad byder dit efterår på?
– Firma start-up og tre børn, hvor to er helt små, efterlader ikke mange ledige aftener til at frekventere byens spisesteder, men til gengæld får man dagligt mindeværdige måltider hjemme i køkkenet. Jeg ser mange nye restauranter dukke op rundt omkring, så jeg er sikker på, at jeg har en masse gode oplevelser til gode. Det skal dog nævnes, at jeg altid spiser på Trattoria Milanese i via Santa Marta når jeg kommer til Milano – altid mindeværdigt.

Og apropos filmen, som nævnes til sidst, så får du den her: