Home Automobiler En mand og hans De Tomaso Pantera

En mand og hans De Tomaso Pantera

written by Nicolai Klingenberg 26. november 2013
Pin It

I dag skal vi se på en vogn, som ikke hænger på træerne eller optager ret mange pladser på P-pladserne. Den er lavet i under 8.000 eksemplarer og kommer fra Italien, men vognen i dagens historie har blandt andet levet et liv på Hawaii, før den kom til Danmark…

Pronto! De Tomaso er navnet - modellen hedder Pantera

Pronto! De Tomaso er navnet – modellen hedder Pantera

Fortæl os kort om, hvad det er en for en bil, du har?
– Det er en 1971 De Tomaso Pantera, som er bygget i oktober 1971, og modellen er produceret fra 1971-91 i omkring 7.000 eksemplarer. Designet stammer fra det italienske firma GHIA, og bilerne er bygget i Modena, Italien på De Tomaso fabrikken. Min er altså en af de tidlige og en såkaldt ”œFlat Deck”, da den har en helt flad bagklap uden forstærkninger og andre små detaljer, som blev forbedret løbende. Netop denne tidlige model er den mest eftertragtede af Pantera’erne Motor: 5.8 liters V8 med omkring 375HK. Gearkasse: 5-trins ZF Transaksel med spærredifferentiale (samme som Ford GT40 og BMW M1).

Flad bagklap

Flad bagklap

Hvad faldt du for ved bilen i sin tid?
– Designet, historien og så det faktum, at man får en superbil, som kan køre op med Ferrari, Lamborghini og lignende, men stadig til en fornuftig pris.

Og hvor fandt du den?
– Bilen kommer oprindelig fra Hawaii, hvor den blev solgt i 1972. Her kørte den med samme ejer frem til 1999, hvor han flyttede til Californien og tog bilen med. Her stod den u-indregistreret frem til hans død i 2011. Enken satte den så til salg via en kendt De Tomaso forhandler i Orange, Californien, hvor jeg så fandt den. Jeg handlede den i april 2012 og fik den istandsat hos WilkWorx i Nuevo, Californien, inden den blev sendt hjem til Danmark, hvor den ankom i marts 2013.

Lav, skarp og pivfræk

Lav, skarp og pivfræk

Hvad hører du typisk fra folk, der ser bilen?
– Allerførst forvirring, da de ikke aner, hvad det er for en bil, de står og kigger på. Ikke mange kender mærket og gætter på Ferrari, Lamborghini, Lotus og så fremdeles. Dernæst måber de over, hvor lav den er, hvor brede bagdæk der er på – og så lyden!

Hvad skal enhver mand vide om din bil?
– Hmm, at selvom den er over 40 år gammel, kan den stadig jorde den Corolla GTi, som holder og spiller op ved siden af i lyskrydset.

Hvad har du altid med i bilen?
– Et Dankort da jeg tit er på besøg på tankstationerne. Og så en CD med Dire Straits. Fantastisk køremusik!

Det er ikke ejeren, der ses her, men måske et fast inventar til køreturene

Husk for guds skyld kørehandsker…

Det perfekt øjeblik i bilen”¦?
– Da jeg var i Californien for at godkende bilen, inden den blev sendt hjem. Første tur bag rattet i 30 graders varme med min store søn i passagersædet. Men ellers er hver gang, jeg sætter mig i den bil, et perfekt øjeblik. Det øjeblik, man drejer nøglen og vækker den 5,8 liters V8 til live, er ekstatisk!

Et mindeværdigt øjeblik med din bil?
– Den 1. maj 2013 – 14 dage efter jeg fik plader på bilen, var jeg en tur i Nordsjælland. På vej hjem var der kødannelse på motorvejen. Jeg holder stille cirka tre meter bag den forankørende, da hun begynder at trille baglæns. Baglæns kan jeg ikke komme, da der holder en håndværkerbil helt oppe i røven på mig. Hornet i bund, men hun registrerer intet, før hun parkerer sit anhængertræk lige i snuden på min nyistandsatte bil. Jeg ryger ud af bilen med det samme, og det samme gør hun og siger: ”œDet der er da i småtingsafdelingen”. Her er det så, at jeg er ved at blive morder, men får i stedet forklaret at det ikke er en gammel Opel Kadett, hun har ramt. Vi får ordnet al adresseudveksling med mere, og heldigvis får jeg udbedret skaden, uden at det i dag kan ses.

Sideskud - og uden buler...

Sideskud – og uden buler…

Er det en keeper?
– Jeg skifter biler ud med jævne mellemrum, og det vil uundgåeligt også ske med denne. Så nej…….

Hvad er drømmebilen – udover din nuværende?
– Drømmebiler er der mange af. De Tomaso Mangusta eller Lamborghini Miura ville jeg gerne eje, men det er nok uopnåeligt. Inden for det opnåelige er måske en Ferrari 365 Daytona

Italiensk omgang "kugodt"

Italiensk omgang “kugodt”

Du kan leje vognen lige her hos Book A Classic

 

Besøg My Pleasure på Facebook her

 

Pin It

You may also like