Home Automobiler Porsche Panamera Turbo S Executive – plads til privatliv

Porsche Panamera Turbo S Executive – plads til privatliv

written by Nicolai Klingenberg 2. november 2013
Pin It

Da jeg for første gang kastede øjnene på en Porsche Panamera, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle tro. Eller mene. Det hang med stor sandsynlighed sammen med, at “det var noget nyt”, der var kommet til vejbanerne fra Porsche. Og selvom jeg hurtigere “accepterede” Porsches Cayenne, så vil jeg vove den påstand, at Panameraen i dag har overhalet Cayennen – på min liste. Og hun er der kommet en en ny variant i spil: Porsche Panamera Turbo S Executive.

Der venter faktisk også en video i dagens artikel...

Der venter faktisk også en video i dagens artikel…

Der er tale om den kvikkeste og mest luksuriøse gran turismo nogensinde. I hvert fald i Porsche. Der er tale om en motor med 570 hestekræfter, som sender “familiebilen” op til 310 kilometer i timen…Faktisk er Executive modellen et “add on” til den nye Porsche Panamera Turbo S. Og vælger du executive modellen får du ikke kun indvendt lir og gear, men også en 15 centimeter længere akselafstand. Det giver ekstra plads på bagsædet, men Executive betyder også detaljer som lyd- og varmeisolerende sideruder, hvor de bagersted ruder er med privacy glas.

Der er spændt 20 tommer sko på den nye Panamera Turbo S Executive, mens en fire-vejs spoiler tilpasser sig den kørsel, der bliver lagt for dagen. På det køredynamiske findes PDCC, som modvirker enhver form for krængning i sving, mens et andet system sørger for, at kræfterne fordeles mest effektivt – uanset om du ligger sidelæns i et sving eller blot accelererer.

sdf

Der er langt til en 911’er, men jeg synes virkelig Panamera gør det godt

Motorens højere effekt på de 570 hestekræfter (sammenlignet med den “rolige” Turbo) er opnået ved hjælp af en række forbedringer, som nye turboladere med en endnu større indsugningskapacitet, stempler i en ny aluminiumslegering og stempelringe med en anden coating. Dermed blev det muligt at øge indsprøjtningstrykket med 20 bar til 140 bar i alt, som sammen med de nye turboladere gjorde det muligt med et endnu større drejningsmoment. Det blev lige en kende teknisk for mig…

sdf

Teknik og design i fin kombination

Forbruget er opgivet til et gennemsnit på 9,8 km/l, hvilket efter min mening lyder imponerende, når man ser på de andre cifre. Er du til ekstraudstyr, kan du få en sportsudstødning, der for alvor gør det muligt at opleve den eksplosive sjæl fra den 4,8 liters biturbo V8. Ved et tryk på en knap sendes motorlyden via en akustisk kanal ind i kabinen, hvilket giver en oplevelse, som normalt er forbeholdt Porsches racerbiler.

Klask bare...

Klask bare…

Hvad mere? Tjo, du får permanent firehjulstræk samt en Sport Chrono-pakke. Sidstnævnte giver frit valg mellem køreprogrammerne Comfort, Sport og Sport Plus. Og vil du hurtigt til 100, byder en Launch Control på en særlig “service”, der sender dig til 100 på 3,8 sekunder.

sdf

Så kunne en bilferie måske godt være en mulighed

Kabinen hørmer af luksus – du får 14-vejs justerbare sæder, som selvsagt er af læder. To-tonet endda. Som altid er Panamera også udstyret med to enkeltsæder både for og bag, alle naturligvis med sædevarme, og i Executive-modellen også med ventilation. Du får en video at hygge dig med herunder

Sulten efter en ny Panamera? Så er de klar til levering fra januar 2014 hos Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland.

My Pleasure har lædersæder på Facebook – lige her

Pin It

You may also like