I dag hænger tingene sammen. På pudseløjerlig, familiær og nostalgisk vis. Det handler om et ur, som i sig selv ikke er den store charmør. Men når når man bevæger sig ned gennem fakta, så kan tingene hurtigt vise sig at hænge sammen.

Der er talrige relationer i spil i dagens ur. Og historie.
Året 1981 bød på talrige og ikke mindst vigtige begivenheder. For eksempel fyldte jeg tre år i juli måned, men allerede i februar tog Debbie Cameron og Tommy Seebach førstepladsen i det danske melodi grand prix med sagen Krøller eller ej. En person vælger også at købe et Rolex Datejust hos Rolex forhandler i Kowloon, som er en del af Hongkong. Jeg er ganske sikker på, at kvitteringen viser, at købet er fundet sted den 4. januar, men jeg er ikke helt sikker, da et par vildtfarende streger kan indikere noget andet.

Tilsæt en boks og sættet er komplet.
Til gengæld kom Kim Wilde frem med sange Cambodia i 1981 – et nummer jeg sætter stor pris på. Det handler om at flyve mod øst, og det er måske lige præcis, hvad køberen af uret i dette indlæg gjorde. Det forestiller jeg mig i hvert fald, eftersom uret er havnet i vores land, hvor det har skiftet hænder for ganske nylig. Jeg vil ikke snyde dig for Cambodia løjerne i musikalsk form. Lyt med lige herunder.
Nuvel. Vi har fået et og andet på plads omkring min tre års fødselsdag, et stort hit fra Frk. Wilde og et urkøb i Asien, som endte i Danmark. Året 1981 var også det herlige år, hvor en af mine fætre blev til. Altså kreeret, men ikke født, hvis du forstår.

Punched papers med matchende cifre på hang tag
Jamen hvordan hænger det nu sammen med denne skrivelse og uret, tænker du måske. Det skal jeg sige dig. Eller skrive dig. For få dage siden tikker en SMS ind fra selv samme fætter, som sender et foto af uret – han har nemlig købt det på auktion. Jeg tænker flot køb, og et par dage efter tænker jeg, at jeg har nogle fotos liggende af samme model og at “Det da kunne være sjovt, hvis det var det samme ur, men det er jo nok utænkeligt”. Det var det så ikke. Uret har jeg nemlig vurderet og sendt på auktion – uden at vide, at min fætter var på jagt, bød eller vandt auktionen.

Nu på fætters håndled
Helt henslængt vil jeg da også gerne nævne, at 1981 var året, hvor mikrocomputeren Sinclair ZX81 blev lanceret i Danmark.

80’er datamaten. Foto: Journey234 / Wikipedia
2 comments
Skønt ur og dejlig fortælling! Jeg er selv på jagt efter noget lignende, men det skal naturligvis være fra den bedste årgang som er 1980 😉
Tak Mick! Og jeg er ganske sikker på, at du nok skal finde noget anno 1980. 🙂 Held og lykke!