Home Pindemadder Restaurant PS Bar & Grill – ramasjang i Cityarkaden aka Galleri K

Restaurant PS Bar & Grill – ramasjang i Cityarkaden aka Galleri K

written by Nicolai Klingenberg 14. januar 2014
Pin It

Der er en ny selskabsmatrikel i spil. Navnet er Restaurant PS Bar & Grill, og en lørdag aften lagde jeg vejen forbi. Du har måske allerede været der, men hvis ikke, kan du godt melde dig som besøgsven. Der blev spist et og andet – og det meste sad i skabet. Tataren skal dog ses efter i sømmene…

Åbent køkken med travlt personale

Åbent køkken med travlt personale

Da jeg var omkring de 10 år, skete det, at jeg var med min far på job. Han jobbede lige ved Nikolaj Plads, og jeg spadserede gerne rundt i det nærliggende område. Her fandt man blandt andet Cityarkaden. En dunkel, belyst arkade med blandt andet skoforretning og tøjbutikker, men også en elektronikbiks med rariteter, som ikke var at opstøve ret mange andre steder. Og nå – en center/arkade pub var også at finde på området.

Et nutidigt drinks-kort. Med garanti mere spændende end en Centerpubs

Et nutidigt drinks-kort. Med garanti mere spændende end en Centerpubs

I dag hedder Cityarkaden Galleri K. Det hele er mere hipt, moderne og levende. Ingen tvivl om det. Stedet har blandt andet huset The Lot, og disse kvadratmeter er i dag en del af PS Bar & Grill – plus en hel del flere. Og spørger du mig, så er det stemningsmæssigt mere gennemført end det tidligere koncept. Her er hyggeligt og dunkelt, rå mure og et form for industrielt “look”. Stedet minder mig faktisk om Restaurant Bastard i Malmø, og med-stifter Patrick ved, hvad jeg mener – han kender sågar damen “over there”. Men nu til bordet…

Vi sad bagerst...

Vi sad bagerst…

Stedet er fyldt – det glæder mig, men sikkert også ejerkredsen. Nyhedsværdien er da heller ikke forduftet, så det er muligt, det spiller en rolle, men det hele virker naturligt – ingen ventetid på service, tjenerinde med tjek på de spørgsmål, vi har, og køkken såvel som bar har tydeligvis tjek på det hele. Vi bestiller en pitcher – på dansk kaldet en kande – med drinks. 300 kroner koster den, og der er fint nok til fire og halvanden genopfyldning cirka. Om man er karrig med sprutten, ved jeg ikke, men indholdet smager dog ikke for meget af alkohol, selvom den nemt kan fornemmes.

Pitcher'eren

Pitcher’eren

Konceptet er lidt af det hele. Du kan tage en sjus i baren inden middagen og gå igen. Du kan også blive og spise. For eksempel ved et bord, som vi har valgt, eller med et par sidemænd i “baren”. Man har satset på et blandet menukort med sikre succeser såsom stenovnspizza og bøf bearnaise, men du kan også kaste dig over kreationer som lam, halve hummere (eller en hel, hvis du bestiller to halve), pluk-løs-snacks såsom lun gedeost, rejer, tatar, lyngrillet tun, carpacio og så fremdeles. Jeg gætter på, at man danner sig et popularitetsoverblik nu og her, for menukortet er virkelig omsiggribende, og jeg har svært ved at beslutte mig. Valget ender med lyngrillet tun og tatar.

Madlavning

Madlavning

Første ankomst til bordet er tunen. Faktisk så kommer snacks’ene samtidig, men jeg kaster mig ud i tunen først. Et fint stykke fisk, der er kølet ned eller har stået på køl. Tilsat soya og lime samt koriander. Der er to stykker – måske ikke overvældende – men fin smag og herlig brydning med soya-lime-koriander mikset.

Tun-frækkerten

Tun-frækkerten

Dernæst tataren. Den er rørt, og så stopper genkendeligheden desværre. Sagen har fået salt. Rigtig meget salt. Der er også anvendt en anelse for meget sennep til min smag, så kalvekødet ikke kan smages. Den er ellers fint anrettet med krydderurter og små chips.

En saltet tatar

En saltet tatar

Vi bestiller vin. Pinot Noir fra Chile anno 2010 til 335 kroner. Altså efter forretterne. Jeg fik ikke noteret noget om vinen, men husker en lækker, kraftig smag. Måske ikke den mest brugbare info, men jeg står nemt inde for sammenhæng mellem smag og pris.

Vino Chile

Vino Chile

Vinen er valgt til næste ret, som er bøf. Du kan måske mene, det er et dødssygt valg, når nu PS Bar & Grill også er leveringsdygtig i lammekoteletter, nakkekam og fjerkræ. Til gengæld vil jeg mene, at en “klassisk” bøf siger meget om niveauet på et nyt sted. Og der skuffes ingenlunde. Jeg ryger durk på en ribeye, som er min foretrukne udskæring. Kødet er topmørt, der er rigeligt af det, og det er grillet perfekt og som ønsker: Medium rare. Masser af saft, lækker stegeskorpe og sublim smag.

Ribeye - lige i øjet...

Ribeye – lige i øjet…

Er du udelukkende fan af kød, kan du godt glæde dig, for bøffen kommer solo. Herudover bestiller du dit eventuelle tilbehør – der er fine muligheder for at vælge sauce, men også det faste “tilltugg”, som det hedder på godt svensk. Jeg sprang fritterne over, og røg på bønner og en svært god bearnaise: Knald guld, rigelig med syre og tyk, tyk konsistens.

Bearnaise & Bønner

Bearnaise & Bønner

Det var maden. Sidstnævnte bøf og tilbehør samt den gode stemning i hele “restauranten” løfter stedet til en mindre fest. Bevares – musikken er en kende høj, og akustikken indbyder ikke til hvisken, men her er liv og glade dage.

Glade gæster

Glade gæster

PS er mere livlig end en formel restaurant, og festen fortsætter bogstaveligt talt udendørs – her kan du snuppe et slag bordtennis i den overdækkede passage, smutte ind til nabobaren eller hænge ved udeserveringen midt i vintermånederne. Aldeles udmærket koncept og sted. Tommeltotten op for stedet.

Udendørs

Udendørs

Spis luftbøffer på My Pleasures Facebook side her

Pin It

You may also like