Det var en onsdag i maj, klokken var 19, og solen var så småt ved at lægge sig i vest. Udsigten var dog stik øst, for Klarlund havde inviteret til middag i Hellerup, hvor vi finder Club Royal-Brasserie. Anledning var fine nyheder fra Panerai, og det skulle vise sig, at min begejstring for brandet steg en del, da en særlig model blev fremvist… Du får også en video med et par lommeure.
Fin udsigt ikke sandt?
Klarlund var selvsagt på pletten med fine folk fra deres ditto forretninger, men man havde også formået at trække to repræsentanter fra Panerai til havnen – her er der talt om Hans Dekkers og Quinta Gelaudie. Førstnævnte gav en herlig brand-præsentation, som jeg skal forsøge at gengive i korte træk.
Repræsentanterne fra Panerai
Det forholder sig nemlig således, at Panerai bliver til i 1860 i Firenze. Det er året, hvor familien åbner deres forretning, som blandt andet beskæftiger sig med lommeure. I begyndelsen af 1900 tallet rykker man fra de gamle lokaler til nye, og disse lokaler har man stadig i dag – man har dog udviddet, så matriklen nu er tre gange så stor. Oprindeligt var biksen stedet, hvor man kunne få serviceret sine ure, og som jeg husker det, så solgte man også swiss made ure i butikken.
Giovanni Panerai foran den omtalte forretning
Italiens kampdykkere – Regia Marina – spiller også en væsentlig rolle, for de kom til Panerai for at få kreeret en række dykkerinstrumenter, som Panerai skulle producere – blandt andet et kompas. Kravene var simple: Der skulle være tale om store størrelser, de skulle være nemme at aflæse, og så skulle de selvsagt være vandtætte.
Den spæde start
I 1940’erne indleder man en dialog med Wilsdorf familien, hvis ejerskab af Rolex førte til, at det første ur blev en realitet. Radiomir blev modellen navngivet, og uret havde en diameter på 47 millimeter. Vi springer direkte videre til 1966, hvor en oversvømmelse tager livet af en række historiske dokumenter, der gør, at en del i dag ligger hen i det uvisse. I 1997 sker der ting og sager. Richemont gruppen opkøber Panerai, og så bliver der sat skub i produktionen.
Luminor kassen kom til verden i 1950
“I 1997 var gennemsnitsdiameteren på et ur 35 millimeter – vi kom som Hummeren, der kørte alle over i deres små Fiat 500”, lyder det metaforisk fra Hans Dekkers. Det første år, hvor Richemont havde ejerskabet, producerede man 5.000 ure. De blev solgt på en uge, forlyder det. Man havde med andre ord fået fat i “noget”. Den herlige udtalelse kræver lige et aspargesfoto.
Asparges, parmesan og morkler
Jeg har ejet et Panerai. Det er nogle år siden. Jeg erhvervede mig det fra nyt, og jeg var aldeles begejstret for det. I begyndelsen. Uret fejlede intet, men det bed sig aldrig rigtig fast. Det røg videre, og jeg har ofte sendt uret en tanke. Det kan nemlig noget, som de andre ure ikke kan. Det karismatiske design er nemt genkendeligt, og min model – PAM111 – var såre simpel. Skulle jeg ryg på et Panerai igen, skulle det være en anden model, og derfor er det forbundet med en vis risiko, når man deltager i en aften som denne…
Mit gamle Panerai
Når nu vi er ved PAM111, så kunne Quinta berette, at der nok ikke går længe, før 111’eren ryger ud af den faste kollektion. Den bliver erstattet af blandt andet PAM510 (i stål og lanceret i 2013), som også har manuelt optræk. Der er tog tale om et inhouse værk, som har flotte otte dages gang reserve. Med samme værk finder vi også PAM562 i titanium – og begge kan vel med rette kaldes for de nye “entry modeller”.
De nye entry modeller
Og på håndledet
Nu skal jeg ikke trække den længere, for da PAM537 kommer til bordet, er jeg solgt. Jeg skal gerne afsløre, at der “kun” er tale om en diameter på 42, men det er fint til mig. Noter dig desuden, at uret har automatisk værk, power reserve indikator, dato og GMT viser. I aldeles fin harmoni i øvrigt. Jeg lader ur og foto stå et øjeblik.
Det bliver ikke meget bedre…
Vi springer direkte videre til en tung sag i rødguld. PAM 576 er navnet, og du får GMT viser, en anderledes gang reserve indikator, dato samt lov til selv at trække op. Gider du ikke trække op? Og er otte dage for lidt? Så skift guldet ud med stål, og prøv en PAM533. Sidste model på nedenstående foto hedder PAM557, og har kronen på venstre side. Du får manuelt optræk, som holder tre dage.
PAM576, PAM533 og PAM557
Er du glad for at time tiden? Så prøv PAM579 i titanium. Otte dages gang reserve, krone på venstre side samt én knap til at styre chronographen. Den er i øvrigt limiteret til 300 eksemplarer.
PAM579
PAM579s bagside
Det samme (altså limiteret) er PAM569 – en Submersible med automatisk værk, som måler 47 millimeter og med kasse af titanium. Den er lavet i 1.000 eksemplarer, og rygtet lød, at en forhandler fik 100 eksemplarer hjem, som var solgt på tre dage.
PAM569
Som du måske har set, så er der flere af flere af værkerne, som nu er in-house. Men der findes også rariteter. For eksempel dem med Minerva værker, som vi nu skal se. Vi lægger ud med PAM519 i pink gold. Der er lavet 100 eksemplarer. Du får en chronograph og en bagrude, du bør kigge en del igennem. Smukke sager. Modellen fås også i hvidguld og platin, hvor sidstnævnte kun findes i 50 eksemplarer.
Rødguld
Hvidguld
Platin
Jeg lovede dig også en video. Den kommer her – og omhandler lommeure.
Du har netop kigget på PAM447 til 410.000 kroner i rødguld og PAM529 til 433.000 kroner i hvidguld. Det er tunge sager – bogstaveligt talt. Det vil måske kunne ses på din vest, hvis du bærer en af modellerne, for de vejer i den grad til. Du kan selvfølgelig også blot montere kæden i dine jeans og stoppe uret i lommen, så det lever op til sit navn.
PAM447
- PAM529 i hvidguld
LAD TIDEN GÅ PÅ FACEBOOK
