Home Tech BeoVision Avant – et smooth tv-apparat

BeoVision Avant – et smooth tv-apparat

by Nicolai Klingenberg

Det kan godt være, at konkurrencen er hårdt, når det kommer til TV-apparater, men man har givet alt andet end op hos Bang & Olufsen. Da tæppet for nylig faldt til en happening med teknik som omdrejningspunkt, blev et nyt fjernsyn født og introduceret. Navnet er BeoVision Avant. Det husalter skal vi i dag blive klogere på.

På bordstander og i lav højde, men den kan rejse sig

På bordstander og i lav højde, men den kan rejse sig

Hvis du tænker, at jeg er so 19 years ago, så er du ikke helt galt på den, for i 1995 lancerede man det hidtil mest succesfulde fjernsyn med Struer koncernens signatur. Her var navnet også Avant, og dermed er der tale om en hyldest. Og ikke en relancering. Der er nemlig sket og andet på de små to årtier.

Det er den nederste del, der roterer. Svært elegant faktisk.

Det er den nederste del, der roterer. Svært elegant faktisk.

– Vores forskning viser, at forbrugerne kræver mere og mere af deres tv. Folk har travlt, og de vil have underholdning, der fungerer, så de kun skal fokusere på den – og hinanden – og ikke behøver bekymre sig om teknikken. Og det kan BeoVision Avant give dem, lyder det fra manden på toppen, Tue Mantoni, i en presseskrivelse.

Men hvad? Det skal jeg sige dig. Det er nemlig sådan, at uanset hvor nydeligt et design et tv måtte have, så er – i min optik – ikke noget man nødvendigvis behøver at skilte med. Derfor træder BeoVision Avant også i baggrunden, når det ikke bruges. Bevares – vi har set roterende tv-apparater før, men ikke på dette niveau. Det er muliggjort ved at udvikle en række nye standere. Det der med at vippe ind og ud? Det gør højtalerpanelet i øvrigt også – og det rummer otte højtalerenheder med dertilhørende otte forstærkere.

Noget med lyd

Noget med lyd

Det kan desuden ske, at solen er en drilsk fætter på din skærm, men også her har man haft tech- og udviklingsbrillen i spil. En særlig funktion analyserer lyset i rummet og formår at dæmpe refleksionerne med op til 98 %. Og når nu vi er ved skærmen, så lover man, at BeoVision Avant har en Ultra High Definition-skærm (4K).

Med stander

Med stander

Alt hvad der bevæger sig – mekanisk såvel som elektronisk – har længe været Bang & Olfusens signatur. En cd-skifter, der kører lodret, et par glaslåger, der åbner sig ved en håndbevægelse, eller det elektronisk “gardin”, der går til siderne, når et apparat vækkes til live, har krævet research, timer og heftig udvikling, forlyder det. Jeg tror på det. Og det er den slags, der er med til at gøre B&O til det, de er i dag. Det er ikke livsnødvendige detaljer, men man gør det, fordi man kan. Og vil. Se bare herunder.

Nyheden er i øvrigt internet-parat og rummer plads til både Apple TV samt en harddisk på indersiden af bagpanelet. Ønsker man at tilslutte firmaet egne trådløse højtalere, så skulle det være lige så nemt som at tænde apparatet.

Nu med - og i - miljø

Nu med – og i – miljø

Og lige det der med at tænde for fjernsynet er også blevet “fornyet”. BeoRemote One er nemlig også en nyhed, som rummer en ny feature, der går under navnet MineKnapper eller helt korrekt MyButtons. Her er brugertilpasningen på sit højeste, da man kan lave tre personlige indstillinger, som vi kender det fra elektriske bilsæder med memory. Kort fortalt i hvert fald. En indstilling kunne for eksempel rumme ønske om kanalvalg, særlige fysiske indstillinger samt lydstyrke.

Den nye kontrol

Den nye kontrol: BeoRemote One

Tv-apparatet, som i øvrigt er på 55 tommer, kan blive dit for 54.995 kroner – inklusiv den nye fjernbetjening. Standerne koster fra 4.995 kroner, så samlet set skal du “bladre 60 løg af” for det nye sæt.

FLYV MED PÅ FACEBOOK HER

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk