Husker du Anders Forup fra Handcraftedcph? Hvis ikke, er du hermed mindet om ham, men vi skal faktisk ikke se på smykker i dag. I stedet skal vi på opdagelse i hans og kærestens Ninas hjem. Det er nemlig således, at jeg bidrager med sager til magasinet Boligcious, og det giver adgang til noget materiale, som jeg kan bruge. I dag? Der er det blevet til en boligreportage.

Vi begynder med et vue gennem stuen
Tekst og styling: Malene Marie Møller, Foto: Sisse Langfeldt – besøg Sisse her
Boligcious har besøgt Anders og Nina, som bor blandt loppefund, kunst og kreative løsninger. De er eksperter i at få kasserede møbler til at ligne en million, når de mikser deres fund med lejlighedens øvrige lækre møbler, kunst og nips. En meget spændende og personlig bolig!

Fræk lænestol

Lampefeber og herligt miks af stole
Indretningen er maskulin, hvilket får en til at tænke, at det er Anders, der bestemmer indretningen. Det giver også god mening i kraft af hans kreativitet. Nina har dog også en klar holdning til, hvordan hjemmet skal se ud.

Herligt miks af grafiske illustrationer

Hyggekrog
– Jeg har for længst udlevet mine pigedrømme, når det gælder indretning. Faktisk er det mig, der fjerner nips, og Anders, der ikke kan få nok af nips. Så man kan sige at kønsrollerne er lidt omvendt hos os, griner Nina.

Nips på hylden

Anders’ arbejdsremedier
Nina og Anders deler heldigvis smag, og boligindretning, møbler og kunst er en interesse, de er fælles om. Anders er dog mesteren, når det gælder særlige møbelfund. Det vil du nikke genkendende til, hvis du følger ham på de sociale medier. Her får vi lov at kigge med, når Anders glad vender hjem fra et loppemarked eller et visit i en lokal genbrugsbutik. Han er passioneret omkring godt håndværk. Når et møbel har slid og mærker, bærer det på en historie, og det tiltaler ham.

Arne? Ham finder du blandt andet i køkkenet
Når man besøger Anders og Nina, er det fuldstændigt ærligt. De er varme og nede på jorden. Deres passion for design, håndværk og ja, hinanden lyser ud af dem.

De to fra Frederiksberg
Anders’ kærlighed til gammelt, gedigent håndværk og dets historie, afspejles i hans hjem såvel i hans virksomhedsprofil – det skønne logo og smykkernes emballage – men også i hans smykker. Smykkerne er rå og smukke på samme tid. De er ikke perfekte. De er ’Handcrafted’ på den fede måde.

Velkomst-værelset
Anders er en samler, han kan slet ikke lade være. Hele loftrummet er fyldt med ”møbelguld,” til når parret en dag rykker i noget større.

Køkkenhylde
Nina og Anders er også gode til at lave deres egne løsninger, som bordet i spisestuen. Her er to MDF plader limet sammen og malet sort. Pladen hviler på bordbukke fra HAY. MDF er i det hele taget dybt undervurderet, hvis du spørger parret. – Man kan bygge alt op i MDF, det er et nemt materiale at arbejde med, fortæller Anders. Han har også selv bygget MDF-hylderne i køkkenet.

Sovekammer
Følg Anders på Instagram og Facebook

Opslag og feel good
Anders’ favoritshops
1. Lauritz.com – her bruger Anders mange timer og gør gode kup.
2. Nyhuus Design, Vesterbrogade, København
3. Stilleben, Niels Hemmingsens Gade, København
4. DANSK, Istedgade, København
5. Olsson & Gerthel i Malmö
6. Works Unltd i Århus
7. Humanempire.de
Følg My Pleasure på Facebook her
10 comments
Linket til Anders’ Facebook virker ikke.
Det er opdateret nu. Tak Tobias!
Fed reportage.
På billede nr. 2 – er det et billede med cykler, jeg kan ikke se hvem det er fra – nogen der kan hjælpe?
Jeg beder Anders om at kigge på det.
Hejsa Morten!
Den har jeg selv lavet – jeg sælger den faktisk i min lille butik.
http://www.facebook.com/lokalbutik – den ligger på Sønder Boulevard 59
Tak for info!
Jeg kommer forbi 🙂
Åh, den lilla poster med den sorte kat og garnnøglet, hvem er mon kunstneren bag den?
Hejsa gode du!
Den er fra http://www.humanempireshop.com
Tusind tak for svar. Sikke en overflod af fede posters, man kan finde der 🙂
Hvis Anders ser dette.. så lige et par spørgsmål til hans fine lejlighed:)
Hvor er den sorte gulvlampe i stuen fra? Og hvilket materiale er bogkasserne, som ikke er hvide, lavet i? (bøg, ask, fyr?)
Ellers kan det være nogle af jer andre kan hjælpe:)
Tak:)