Du ved måske, at jeg har været så heldig – efter egen mening – at have været månedsens kjøbenhavner på Restaurant Kjøbenhavn. Nu kan det blive dig, for restauranten fejrer en frygtelig masse “likes” med en hyldest til… dig.

Disse fire mænd har alle relation til Kjøbenhavn. Men det er manden med huen, der er dommer.
Årsagen til, at jeg kom på menukortet, hænger sammen med mine talrige besøg og skriver – og ikke så meget på grund af mine kundskaber i et køkken. Men er du krea med pot og pande, så kan du blive næste måneds kjøbenhavner. Jeg er ganske sikker på, at der sidder nogle dygtige madsvende M/K, som nemt kunne diske op med noget, der er menukortet værdigt.

Fra min tid som sommerbuk
Du kan få din egen ret på kortet, og det er sådan set ganske simpelt at deltage – du sender Kjøbenhavn en besked på deres Facebook-side, hvor du nævner lidt om, hvad du gerne så på kortet. Og hvorfor. Husk i øvrigt lidt om ingredienser.

Kjøbenhavns fortolkning af en klassiker. Røget makrel med rygeost, confiteret æggeblomme, ramsløg olie og radisser.
Det er køkkenchef Rasmus – eller Rasser – der kårer vinderen, og jeg vil mene, at han bliver begejstret, hvis du slår et slag for ”noget”, der har relation til årstiden. Og du må gerne tænke kreativt. Kjøbehavn skal have dit svar senest den 1 oktober (så kan du også tænke lidt fremad), og du tipper dem via Facebook-siden her
Skulle jeg komme med lidt input, så tænker jeg stegt flæsk til efteråret. Så kan du tage den med – og gerne med en twist af en slags.

Oh du velsmagende svin – et foto fra en anden restaurant og fra et andet år