Jeg er taget til Amerika. Vejret er flot, og vi har passeret medio 25 grader. Det faktum samt en udefinerbar luftfugtighed gjorde, at min coiffure faldt sammen. Men det er der råd for. Jeg blev dog lettere skræmt under vejs, da klipning pludselig fik mig til at associere til både Donald Trump og filmen Coming to America.
We cut heads…
Lige ved siden af mit hotel ligger Rudy’s Barbershop. Da jeg læste om stedet, fandt jeg ud af, at de har klippet hår siden 1993. Det var selv samme år, som jeg første gang drog til Amerika for at besøge en del af familien, som huserede herovre. Tingene hænger på sin vis sammen, og da jeg passerede førnævnte frisørsalon, gik jeg ned og spurgte til en ledig tid.
Før visitet hos Rudy’s . Please fix.
I min lomme lå et kort fra en anden frisør, som vel nok tog en fjerdedel af, hvad jeg måtte slippe hos Rudy’s Barbershop, men oplevelsen var absolut alle pengene værd. Og ventetiden.
Skiltet, der fristede
Min klipning var indskrevet til klokken 18.30, men den rare dame, der skulle klippe mig havde et og andet at se til, med ungersvenden som sad i stolen før mig. Han blev fønet, drejet rundet og spejlede sig indtil flere gange med to spejle. Hans kæreste var også forbi, men måtte forlade ham igen efter et hurtigt kindkys.
Come sit…
Men så blev det min tur. Jeg ryger i stolen og får nævnt, at jeg bare skal tyndes lidt ud. Mest i siderne. Klarere kan jeg ikke definere det. Den rare dame går i gang og efter lidt tid, foreslår hun, at vi lige tager lidt ekstra i siden, så det hele ikke står ud. Gør endelig det, siger jeg. Ti minutter efter kommer et sidespejl til. Hvis indgang til mit øre var et hul på en golfbane, så er det førstkomne hår omkring øret en særdeles tætklippet green, som flot omkranses af en rough. Jeg ligner en omgang jeg-ved-ikke-hvad, for at sige det mildt. Jeg for mumlet noget om, at det da godt nok er kort. Og at det ikke skal være kortere. Overhovedet.
Bevares – hår vokser ud igen, men det her er”¦ kort. Og når nu vi er ved Amerika og det der med at gå til frisøren, så tager vi lige dette klip.
Don’t worry. It will look good, lyder det. Jeg smiler. Lettere akavet – og slår af en eller anden grund over i skoleengelsk og siger noget i stil med: Yes-yes. Men vi er ikke færdige. Jeg skal lige en tur i hårvasken, hvor jeg både bliver shamponeret og balsameret. Det er rart. Og dernæst tilbage i stolen. Her bliver jeg både fønet og trimmet lidt ekstra. Midt under seancen bliver stolen roteret rundt, så jeg kan se mig selv i spejlet, men jeg kigger kun kortvarigt, da jeg pludselig mener at kunne se ligheder med min coiffure og Donald Trump. Og en af de der frisurer, man ser på valgplakater på mænd i provinsen.
Vi når dog til enden. Jeg er blevet tyndet ud og fønet til noget nær ukendelighed. Jeg får herlige tips til styling og går derfra med et smil. Og et grin. Jeg er faktisk tilfreds. Dernæst stryger jeg op på mit hotelværelse og nedfælder disse ord. Dem er jeg færdige med nu, hvorpå turen går til en vinbar. Med nyt hår.
Langt gladere
