Home Pindemadder Om at spise på Restaurant Mêlée – og få rigeligt i glasset

Om at spise på Restaurant Mêlée – og få rigeligt i glasset

by Nicolai Klingenberg

Du vil nok have erfaret, at jeg er flyttet til Frederiksberg C, hvis du har fulgt lidt med på det seneste. Her er herligt, selvom efteråret har meldt sin ankomst, og nogle dage kan virke direkte kølige. Og aftenerne i særdeleshed. Men så er det jo herligt, at man kan spadsere en tur i nærmiljøet – og få noget på tallerkenen og i glasset.

Kom hid!

Kom hid!

Restaurant Mêlée ligger i et mindre, men særdeles hyggeligt lokale på Martensens Allé, og jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg blev i hvert fald positivt overrasket. Her var propfuldt, så bordreservation kan anbefales, og når det så er sagt, så vil jeg anbefale dig, at du går direkte til boblerne. Du får nemlig en flaske Barnaut Extra Brut for under 600 kroner. Det er en flot pris for en champagne, synes jeg.

Proppet

Proppet

– Man skal jo ikke tjene på alt – og slet ikke på en flaske, lyder det i øvrigt fra en tjener, der er i festligt humør. Det smitter.

Første ret kommer til bordet. Det er en tatar. En særdeles finthakket og rørt tatar, som er anrettet på et bræt og i selskab med syltet rødbede, kapers, purløg, salat som muligvis har været en tur på en varm pande, men også en gang crispy brød, som er lige tyndt nok til at du bare kan scoope det rørte kød op på brødet. Brødet knækker, men anvender du noget af bestikket, så går det aldeles glimrende.

Tatar

Tatar

Kan du lide svampe, er jeg ganske sikker på, at du kan lide den næste ret. På kortet hedder den kantareller med majs og fløde. Og kortet lyver ikke. Majsen er sprød, og der mangler ikke svampe, som i den grad nyder godt at have været badet i fløde. Et underliggende stykke brød af en art har ligeledes suget godt af væden, og det klæder den forarbejdede kornsort.

Kantare

Kantareller

Turen går ud for en kort stund. Et stykke tobak er der plads til mellem retterne. Et selskab udenfor, som består af to ungersvende, lader sig ikke mærke af efteråret, men til gengæld ville de to gutter nemt kunne score en SU i pant, hvis der var en sådan på vinflasker. Det her er et sted for livsnydere. Og det er slet ikke så formelt. Det er derimod rigtig hyggeligt. Navnet Mêlée stammer i øvrigt fra rugby-sporten og betyder noget a la klumpspil eller klynge – det forklarer hjemmesiden mig efterfølgende. Hjemesiden beretter yderligere, at “klyngen” har en relation til stedets oprindelige ejere Jens Vestergaard, Helge Sidor og Dan Rauhe. I dag drives Mêlée af Dan Rauhe (restaurantchef), Rune Krongaard Sauer (køkkenchef) og kokkene (med mere) Rasmus Oubæk og Marcus Glambæk.

Tavlefristelser - en udfordring for en synsudfordret

Tavlefristelser – en udfordring for en synsudfordret

Ind til bordet igen. Dem ved siden af er muligvis på et stævnemøde – og muligvis det første. Jeg overhører små buzzwords fra damen, som taler om alt fra mood boards og en hund til the power of crowds. Manden overfor virker oprigtig interesseret, og så er han høflig. Noget tyder dog på, at han rigtig godt gad noget andet med damen. Du ved – lidt af det frække.

Skævskud

Skævskud

Tavleretterne hænger bag mig, men jeg må tilstå at min kontaktlinsestyrke på -4,25 udfordrer mig lidt. Derudover gør den herlige champagne det også lidt vanskeligt at fokusere, så der bestilles et glas Saunternes anno 2005. Jeg skal lige love for, at de er flotte med udskænkningen – prisen for et glas er i øvrigt 95 kroner.

Sauternes

Sauternes

Glasset skal nydes til henholdsvis to kugler is i form af en sorbet med passionsfrugt og en omgang vanilje samt en chokoladekage. Hver gang jeg smager vaniljeis ryger tankerne hen på en tur i Magasin i firserne med min mor, hvor jeg blev begavet med en softice – og denne gerne med chokoladedrys. Smagen af vanilje er lige mig. Men hov – chokoladekagen må ikke glemmes. Den er serveret med en flot mængde knas og crunch samt noget karamel. Normalt er jeg ikke den store spiser af chokoladekage, men sagen her sætter jeg gerne tænderne i igen. Den var ikke for sød, ej heller bitter, men nærmere flot afstemt. Og med is på toppen.

De sidste retter

De sidste retter

Tiden går, og pludselig er stedet nærmest tomt. Måske er klokken bare blevet mange, men på den anden side har området også masser af barer. Dem har jeg ikke besøgt endnu, men det er råd for fremadrettet. Der takkes af, mens jazzmusikken siver ud fra højtalerne. Det har været en flot aften på Restaurant Mêlée.

Frit valg på alle linjer

Frit valg på alle linjer

Du finder My Pleasure på Facebook her

You may also like

1 comment

Anders Damm Gastromand 29. september 2014 - 23:36

Ligner et must try!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk