Hver uge har jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med nogle rare mennesker. Det foregår hos Lauritz.com, og overfor mig sidder Lottelise. Hun hedder faktisk Liselotte, men det morer mig at kalde hende det andet. Kvinden overfor ved et og andet – blandt andet om sølvtøj og sølv, og det har ført til dette interview. Bliv klogere i dagens skrivelse.
Liselotte – du sidder fra tid til anden og vurderer sølvtøj, men hvordan lærer man egentlig, hvad der er hvad?
– Når man skal vurdere, går man på opdagelse og ’leger’ detektiv. Man bruger sine sanser og viden. Men når det kommer til sølv, fortæller det næsten selv historien, man skal blot kunne forstå stemplerne.
Sølvet kan være stemplet med et mestermærke, et årstal og i nogle tilfælde i 1700/1800-tallet stemplede man det også med et af de zodiac’ske tegn, som blev brugt som månedsmærke.
Dermed finder man frem til, hvem der har lavet sølvgenstanden, hvornår den er fremstillet og nogle gange er der også graveringer, der kan fortælle, hvad ejermanden har heddet, eller i hvilken forbindelse den er fremstillet, fx bryllup, fødselsdag eller jubilæum.
Evald Nielsen magnumflaskebakke
Sølv er jo ikke bare sølv – hvad skal man vide om materialet?
– Når sølv er pudset, har det et fantastisk blødt og dybt udtryk – hvor metal kan virke koldt, når man møder det, er sølvet mere venligt og varmt i gløden.
Det første stempel man kigger på er lødighedsstemplet, der fortæller, hvor rent sølvet er. Stemplet med ”De tre tårne”, er Københavnerstemplet for sølv med en lødighed på 830, hvilket vil sige, at det indeholder 83% finsølv og 17% andre metaller, som regel kobber. Det kan også være stemplet 925 eller sterling, og som nummeret angiver, har det en højere lødighed end ”de tre tårne”, og derfor er det også mere kostbart.
Sigvard Bernadotte for Georg Jensen. I bestik form
Hvornår har sølv haft sin storhedstid?
– Sølvet har altid fascineret. Det er et fantastik materiale, der kan bruges til meget. Man kan drikke og spise af det uden at blive forgiftet og grundet sin kostbarhed, har det i tidligere tider kun været for de øverste i samfundet. Kun overgået af guld. Ligesom vi kender det fra guld – sølv-bronze medalje, der jo også er en rangorden for de forskellige ædelmetaller.
Og hvordan passer man så bedst på sit sølvtøj?
– Man kan gemme sit sølv i en luft- og fugttæt pose, da sølvet oxiderer og bliver sort, hvis det står fremme. Fordi sølv er et ædelmetal, reagerer det hverken på vand eller atmosfærisk luft, men sølvet bliver anløbet og mørkfarvet, da det bliver angrebet af svovlbrinte, som findes i luften. Derfor er det heller ikke anbefalelsesværdigt at benytte sølvbestik til at spise æg eller æggeretter, da sølvet går i forbindelse med svovlet i ægget og kan give en ikke særlig behagelig smag.
Kay Bojesen Grand Prix bestik
Hvilke sølveffekter er i høj kurs pro tempore?
– Sølvbestik af god kvalitet og gerne i moderne design af bl.a. Georg Jensen er meget efterspurgt. Det er især Pyramide bestikket, som er tegnet af Harald Nielsen i 1927-29, samt Bernadotte bestikket, der er tegnet af Sigvard Bernadotte for Georg Jensen i 1939, der i dag anses som klassikere og symboliserer kvalitet, historie, stil og status.
Generelt er korpusarbejder af Georg Jensen efterspurgte. Nogle samlere går efter et bestemt årstal, fx om det er fremstillet, mens Georg Jensen selv var på værkstedet. Hvor andre går efter en bestemt designer, der kan have tegnet for en sølvmester fx Georg Jensen fx Henning Koppel.
Harald Nielsen for Georg Jensen hummergafler
Hvordan ved man typisk, om man ligger inde med noget godt?
– Men kan let blive snydt, for ikke alt, der ligner sølv, er lavet af sølv. For eksempel er sølvplet noget metal, der har fået en sølvlegering, og dette kan være stemplet med ”totårne”, som let kan ligne stemplet med de ”tre tårne”. Og desværre er sølvplet ikke efterspurgt i dag.
Derfor er det vigtigt, at det er lavet af sølv, jo højere lødighed jo bedre. Og endnu vigtigere er mestermærket som er garant for kvaliteten, stilen og designet.
Meget ældre sølv er gennem tiden blevet smeltet om, og selvom det er det fineste håndværk, er sølv fra 1800 tallet ikke særlig efterspurgt. Taler vi om antikt sølv er det især fine barok, rokoko og Louis XVI arbejder fra 1700 tallet, der er efterspurgt. Den største efterspørgsel ser vi dog på sølv fra 1900tallet. Særligt bestik, fade og lysestager fra de store sølvmestre som Georg Jensen, Hans Hansen, Evald Nielsen m.fl. er der efterspørgsel på. Er man i tvivl kan man altid sende et foto af sit sølv og af mærkerne i sølv, og så kan jeg hjælpe med at tyde stemplerne.
Denne sag til tobak fandt jeg ved en hurtig søgning…
Sølvprisen er ganske lav for tiden – er det nu man skal sælge, eller skal man vente?
– Priserne på råmetaller følger konjunkturerne. Da krisen kom 2007 begyndte priserne på sølv og andre råstoffer at stige, og sølvprisen nåede sit klimaks i 2011. Siden da har priserne på sølvet været faldende. Efterhånden, som der er kommet mere ro på de finansielle markeder, og investorerne er vendt tilbage til børserne, er efterspørgslen og dermed prisen på sølv været dalende, og er nu ved at være på samme niveau som i 2010. Så følger tendensen stik, vil sølvet måske falde yderligere, så man kan ligeså godt sælge nu.
Men generelt får man jo mere end blot sølvprisen for en sølveffekt på auktion, for prisen er jo en kombination af Design, sølvmester, kvalitet og sølvets vægt. Så prøv det – og sælg.
Henning Koppel frugtskål for Georg Jensen
Hvis du nu selv skulle bladre af, hvad kunne du så godt tænke dig at få fat i på sølvtøjsfronten?
– Jeg drømmer om nogle lækre hummergafler i Pyramide sølv eller Grand Prix bestikket af Kay Bojsen i sølv. Jeg har det og bruger det hver dag i stål, men i sølv… Det er da en lækkerbisken! I den meget luksuriøse afdeling kunne en sølvkande, den Gravide And af Henning Koppel eller det meget ekstravagante fiskefad, som også er tegnet af Henning Koppel for Georg Jensen, være på min liste. Man kan dog godt forvente ventetid på disse sager. Desuden er der en meget dygtig sølvsmed i København, Per Sax Møller i Bredgade, som laver de fineste korpus-arbejder såsom skåle, fade, kander og skulpturer. Hans ting er helt unikke og har deres eget formsprog.
Har du noget sølv? Og kunne du tænke dig at vide, hvad det kunne være værd? Så send en mail til Liselotte på liselotte.herlev@lauritz.com – det er ganske gratis.
Om sølv skriver Wikipedia blandt andet:
Sølv (latin: argentum) er det 47. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ag. Under normale tryk- og temperaturforhold fremtræder dette overgangsmetal som et skinnende blankt hvidt metal.
Sølv er et formbart og relativt blødt metal (blot en anelse hårdere end guld), som kan poleres til en spejlblank glans. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at tilbagekaste lys; på dette felt overgåes sølv kun af aluminium indenfor visse synlige bølgelængder. Sølv indtager også rekorden blandt alle metaller i både varmeledning og elektrisk ledningsevne. Sølv reagerer ikke med rent vand eller atmosfærisk luft, men bliver anløbent hvis vandet eller luften er forurenet med ozon eller svovlbrinte.
Alchemist-hp (talk) (www.pse-mendelejew.de) – Eget arbejde (additional processed by Waugsberg)
Ud af verdensproduktionen af sølv i 2001 gik 40 procent til industrielle formål, 33 procent til fremstilling af smykker, 24 procent til fotografiske artikler, og blot 3 procent til mønter og medaljer. Sølv har længe været anvendt som ædelmetal til fremstilling af kostbare genstande der afspejlede deres ejers rigdom og status. Smykker og sølvtøj fremstilles traditionelt af sterlingsølv, som består af 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller, almindeligvis kobber: Denne legering er hårdere end det rene sølv, og smelter ved en lavere temperatur end både sølv og kobber “for sig”. En anden tilsvarende sølvlegering er britanniasølv, som indeholder 95.84% sølv mens de resterende 4,16% igen typisk udgøres af kobber. En tredje, patenteret sølvlegering, argentium-sterlingsølv, indeholder germanium og er modstandsdygtig overfor misfarvning når det udsættes for ild og/eller høje temperaturer.
I Lydien brugte man omkring 700 f.Kr. mønter lavet af elektrum, en naturligt forekommende legering af sølv, guld og små mængder kobber og andre metaller – først senere raffinerede man “rent” sølv og brugte dette til mønter. I dag bruger mange lande en sølvstandard som “målestok” for penge-værdier, og på mindst 14 sprog bruger man samme ord for “sølv” og “penge”, og “pundet” i engelske pund refererer til at denne mønthenhed oprindeligt svarede til ét “troy pound” sølv. ISO 4217-standarden, der fastlægger standardiserede forkortelser for verdens forskellige valutaer, omfatter også en forkortelse for sølvbarrer: XAG.
