For efterhånden et godt stykke tid siden spadserede jeg en tur på Kongens Nytorv. Her faldt jeg i staver over en stand med gamle fotografier. Manden, der solgte dem, var på pletten, og vi begyndte at tale. Jeg blev nysgerrig, og et interview kom i stand. I dag får du den fulde historie samt en række flotte fotografier fra Chresten Kruchov.
Chresten – du har fotograferet gennem årtier, men hvordan kom du i gang?
– Jeg husker glæden og fascinationen ved tage billeder med mit aller første apparat et Agfa Clach et boxcamara, som jeg fik som 10-årig i 1956. Sammen med apparatet fik jeg mit første mørkekammerudstyr: Klapramme til 6X9 og tre små skåle osv. Motiverne var i starten familien og klassekammeraterne, men hurtigt kom der motiver til fra min omverden. Som 14-årig fik jeg mit første småbilledkamera det tyske Altix-NB med lysmåler. Det veg ikke fra min side frem til 1968, hvor jeg købte mit første Nikon F. Siden har jeg ikke brugt andet end Nikonapperater. I 60’erne var min store idoler Gregers Nielsen, Morten Bo, Viggo Rivad og Andreas Hansen. Deres undersøgende, udforskende og formidlende fotografier var stor inspiration for mig.
Hovedbanegården 1969
Har du fotograferet lige siden?
– Ja jer har fotograferet lige siden. I 70’ernes var det min levevej. Jeg solgte blandt andet billeder til Forlaget Munksgaard og Unge Pædagoger og solgte collager via Demos forlag og lavede et par udstillinger. Gennem flere år underviste jeg i foto på aftenskolen i Søllerød. Midt i 70’erne bliv jeg færdig som lærer og underviste gemmen flere år i film og foto.
I 80’erne og 90’erne arbejde jeg som pædagogisk forsker på Danmarks Lærerhøjskole. Jeg slap aldrig fotograferingen og deltog i en del projekter, hvor fotografering indgik som dokumentation bl.a et større udviklingsprojekt i Mongoliet.
Blissfield, Amerika 2012
Op til 2011 arbejde jeg på UC Copenhagen, men også her indgik fotografering ofte i mit arbejde – jeg har blandt andet lavet serier om undervisning i forskellige lande. Fra 2011 har jeg arbejdet fuldtid med fotografering. Jeg er medlem af Kunst i Byen og sælger i dag mine billeder – både gamle og nye – på Kongens Nytorv i sommerhalvåret. Desunden udstiller jeg i øjeblikket nogle billeder i Galleri Art to go i Mikkelbryggersgade, samt hos keramikerne Per BO i Sankt Annæ Gade. Derudover fremstiller jeg desuden billedserier med lyd til hjemmesider.
Hvad fascinerer dig ved et fotografi?
– Det undersøgrende, udforskende og fastholdende af et øjeblik. Fotografiet er god til at fortælle historier. Du får mulighed for selv at digte videre fra billedet. Det er nok det, der har fået mig til arbejde meget med gadefotografi.
Kærlighed på Hovedbanegården anno 1969
Du har indfanget et hav af stemninger og øjeblikke gennem tiden. Hvordan synes du, folk har udviklet sig fra dengang og til nu?
– Folk er i dag mere åbne. Har jeg taget et billede, vil de meget gerne snakke om hvad og hvorfor. Når folk se mine billeder på Kongens Nytorv, vil de fleste meget gerne snakke om billederne og har meget at fortælle og spørge om.
Hvad har dine fotos bragt dig gennem tiden?
– Stor glæde ved at optage og fremstille billeder, som mange mennesker bliver glade for og gerne vil hænge op i deres hjem. Det specielle ved at stå på Kongens Nytorv og sælge sine egne billeder, er de mange nemmesker, som stopper op og gerne vil snakke om mine billeder. Det har jeg ikke oplevet før.
Hovedbanegården 1969
Hvis du skulle beskrive din fotografiske stil, hvordan ville det så lyde?
– Street Photography er nok den stil, jeg lægger mig tættest op af. En stil som beskriver de menneskelige vilkår på offeretlige steder. Mange betegner mine billeder som meget rolige og eftertænksomme. Det vigtige for mig er at fortælle en vedkommende historie, som der kan bygges videre på. Jeg prøver altid at være solidarisk med de mennesker, der er på mine billeder.
Paris 1968
Må vi bede om et særligt foto med en god historie?
– En ældre herre slut i 80”²erne står på Kongens Nytorv og ser på mit billede af en dame, som står ved Nørreport og er på vej over sporvognskinnerne i1969. Efter en længere snak ser han endnu engang på billedet og spørger om, jeg ved, hvem det er. Det har jeg ingen anelse om. Efter en pause siger han: Jeg tror, jeg ved, hvem hun er. Som ung var jeg tjener på Halmtorvet, og jeg er sikker på, at hun var en af de damer som tjente sine penge på gaden i 40”²erne. Jeg mødte hende også på værtshuse i 60”²erne og 70”²erne, da hun var på ”œpension”
Nørreport anno 1968
Hvilket af dine egne fotos betyder mest for dig – og hvorfor?
– I 1969 lavede jeg en større serie billeder fra Hovedbanegården til en udstilling på Blaargaard seminarium. Et af de billeder som dengang og nu betyder meget for mig, er Manden bagfra på bænk. Jeg har gennem årene tænkt meget på ham og tillagt ham mange historier. Derudover er jeg meget glad for kompositionen af billedet.
Tilsæt selv dine tanker. Et skud fra Hovedbanegården
Du fotograferer stadig. Hvordan er stil og fokus i dag?
– Jeg fastholder min stil med Street Photography stadig i S/H, men har også på det seneste taget en del billeder af gader uden mennesker i København og andre byer.
Paris 1968
Slutteligt: Hvad mener du, at enhver M/K bør vide om fotografiet som medie?
– Det interessante ved fotografiet er, at det kan betragtes både med og uden særlige forudsætninger. Det fremgår tydeligt af de samtaler, jeg har med folk på Kongens Nytorv. Det betragter jeg som en stor fordel. Det er nemt at gå til et fotografi. Mange folk vil gerne tale om, hvad de ser i et fotografi.
Københavnerbilleder
Tre hurtige til Chresten:
Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Jeg har spist flere mindeværdige måltider med min kone på Cap Horn.
Hvad byder dit efterår på?
– Arbejde med min hjemmeside samt forarbejder til en udstilling, som jeg håber at holde i efteråret 2015.
Møn. Af nyere dato.
Hvad drømmer du om for tiden?
– At det kommer til at gå alle vores børn godt.
