Home Living Hans J. Wegner og CH100 serien fylder 100 år. Hurra.

Hans J. Wegner og CH100 serien fylder 100 år. Hurra.

by Nicolai Klingenberg

Jeg har en onkel, der hedder Hans. Men der findes mange andre, der også hedder det samme – i hvert fald til fornavn. Hans J. Wegner for eksempel. Han ville have fyldt 100 år i år, og det har jeg tidligere nævnt. I forbindelse med de et hundrede år har Carl Hansen & Søn sat salgs-sejlene i forbindelse med en hyldest og et fokus på nogle af de herlige kreationer.

Voila! Eller værsgo, som Wegner måske ville have sagt det.

Voila! Eller værsgo, som Wegner måske ville have sagt det.

Det handler kort fortalt om Wegners CH100 serie, som i sin tid var tiltænkt kontorer og måske sågar direktionsgange, men som i dag også kan bruges i hjemmet. Med lethed endda. Hvis økonomien og smagen vel at mærke tillader det. Serien blev til i 1970, og som en vigtig materialeingrediens var stålet at finde i opskriften. Når jeg tænker 70’erne, tænker jeg typisk på en særlig stil udi design, og her passer Wegners kreationer ikke ind – i stedet vil jeg kalde det tidløst, og det er jeg ikke alene om.

Udsnit. For pokker hvor er det dog lækkert.

Udsnit. For pokker hvor er det dog lækkert.

Stilen er nærmere kubistisk og enkel – sådan lidt i stil med nogle af Le Corbusiers kreationer, om end har var noget ældre end Wegner. Den førnævnte CH100 serie blev dog ikke massefremstillet, forlyder det. Man gav dog serien nyt liv, da Carl Hansen & Søn (det er altså ikke en far og en søn med en selskab, hvis du skulle være i tvivl) selv kunne fejre 100 års jubilæum (100 år mig her og der). Det skete i 2008, og her relancerede biksen CH100 serien i form af sofaer, lænestol og sofaborde. Her stoppede festen dog ikke, for sidenhen er der kommet både skrivebord, to stole og en lænestol til.

I baggrunden en skænk. Den kommer der mere om - lige om lidt

I baggrunden en skænk. Den kommer der mere om – lige om lidt

Nyeste nye er så Wegners CH825 skænk, som er tilført som et flot akkompagnement til CH100 serien. Hvorfor? Fordi skænken deler elementer med CH100. Direktør Knud (Erik Hansen) for Carl Hansen & Søn ytrer følgende via en presseskrivelse:

– Vi valgte i sin tid at tage Wegners CH100-serie ind i vores sortiment, da designet er indbydende med sin underspillede styrke i kombination med den karisma som mesterligt design består af. Oprindeligt blev serien lanceret som et bud på det moderne kontor og konferencemøblement, men designet gør, at serien kan bruges i andre miljøer som eksempelvis i en stilren boligindretning eller i hotellets loungeområde. CH825 skænken komplimenterer serien på elegant vis og gør, at serien i dag kan opfattes langt mere alsidig.

Den fås i øvrigt også med ben af træ

Den fås i øvrigt også med ben af træ

Det er de særlige bøjleben på skænken, der blandt andet hentydes til, og skænken er en ud af tre, der i sin tid blev lanceret i 1959 – og selvsagt baseret på Wegners originaltegninger.

Jeg kan lide det.

Jeg kan lide det. Tilsæt lidt kulørt hist og her, og du er good to go. And to sit.

Du kan forvente materialer som eg, valnød og læder over hele serien. Skænken er allerede ”ude” og koster fra 45.970 kroner.

Fejr 100 år med alt muligt andet på My Pleasures Facebook side

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk