Dansken er kendt for et og andet. Blandt andet fænomenet hygge. Hygge involverer alt fra tæpper og levende lys til sammenkomster i hjemmet eller chokolademælk med flødeskum. Nu kan hygge dog også betyde årgangschampagne. Hvorfor? Fordi du kan vinde en flaske Dom Perignon 2004, hvis du er lidt kreativt med dit kamera.
Der er så meget, der er hyggeligt. Og der er så mange måder at tolke det på. Dermed er mulighederne for at deltage i dagens konkurrence da også mange, men når jeg ser på det drønhårde – men stadig hyggelige – dommerpanels tidligere valg, så har panelet hang til at vælge vindere, der tænker champagne ind i deres fotos. Nuvel. Dommerne sidder da også med hænderne helt nede i druerne, da de er repræsentanter for blandt andet Dom Perignon i Danmark.
Er du frisk på at deltage, så er opskriften simpel. Enten har du allerede taget et foto eller også tager du et foto, hvor omdrejningspunktet er “hygge”. Lad det endelig være kreativt eller dekadent, om du vil. Måske har du allerede taget et par fotos, der passer til denne beskrivelse, men under alle omstændigheder skal du selv tage billederne. Eller selv have taget dem. Er du med på de betingelser, kan du til gengæld få lov til at sende tre forskellige fotos.
Kældermesteren fra Dom Perignon, Richard Geoffroy, har faktisk formuleret et og andet om årgang 2004. Disse formuleringer og anden spændende info, finder du her
Du kan deltage i konkurrencen til og med søndag den 16. november. Send dine fotos til nk@my-pleasure.dk.
Dermed skulle der være tid nok til at finde et og andet hyggeligt frem, der kan foreviges. Held & lykke!