Home EkviperingKluns Den velklædte mand – interview med Torsten Grunwald

Den velklædte mand – interview med Torsten Grunwald

by Nicolai Klingenberg

Han ved et og andet om klassisk herremode, han skriver jævnligt om den online, men nu er han også at finde i bogformat. Manden hedder Torsten Grunwald (og det står skrevet forkert i URL’en, men ændrer jeg denne, forsvinder alle likes, og det går ikke), og hans nye bog hedder “Den velklædte mand – klassisk herremode”. Jeg følger med fra tid til anden, og jeg har vist også jokket let i spinatten i forbindelse med et look, men det en anden sag. Jeg havde fornøjelsen af at gratulere Torsten, og jeg synes, hans nye bog fortjener flot opmærksomhed, hvorfor nedenstående interview blev til. Det handler faktisk også om Crocs fodtøj og en T-shirt med teksten 100 % Drengerøv…
Torsten – du har netop skrevet bogen ”œDen velklædte mand – klassisk herremode”, men hvad kan vi forvente af bogen?

Der har vi bogen. Tillykke Torsten!

Der har vi bogen. Tillykke Torsten!

– Et grundigt og underholdende værk med mange foto og illustrationer, der viser, hvordan man bruger jakkesæt, sportsjakke, strik og tilbehør – og alt det fine tøj som smoking, kjole & hvidt og jaket. Man får også en omfattende forhandlerliste og en introduktion til, hvordan man bestiller tøj hos en ægte herreskrædder og målsyede jakkesæt herretøjsforretningen.

Hvordan og hvornår opstod din interesse for den klassiske herremode?

Vinrød striktrøje og flaskegrønne fløjlsbukser

Vinrød striktrøje og flaskegrønne fløjlsbukser

– Det skete, da jeg som bondedreng i Jylland en dag kom i gymnasiet og endte i klasse med en fyr, der gik klædt i fløjlsbukser, manchetskjorte, kashmirtrøje, hulmønstrede brune golfsko og sideskilning. Der var noget perfekt ved den stil, som siden opsøgte mig, da jeg læste videre i Århus. Den klassiske herremode var ligesom at komme hjem i mit tilfælde.

Der findes ikke mange nedskrevne regler om klassisk herremode, så hvad baserer du i bund og grund bogen på?

Drejers klub, 1815

Drejers klub, 1815

– Det er noget med at komme på sporet af en beklædningstradition, der begyndte i slutningen af 1700-tallet, da herremoden skiftede fra Frankrig til England. Skiftet betød, at man forlod pudder, parykker, silke og brocher og i stedet funderede herretøjet på den underspillede engelske ridefrakke af uld og nogle årtier senere på jakkesættet. At kende alle mulige ”œregler” om, hvordan man bruger jakkesættet, er mindre vigtigt. De regler holder alligevel sjældent vand ved nærmere bekendtskab. Du står langt bedre i dag, hvis du kender og forstår jakkesættets historie og kan se, hvordan jakkesættets univers har udviklet sig og blevet brugt på op gennem 1800-tallet og frem til i dag. Det er en af mine kæpheste: glem reglerne, forstå traditionen. Så jeg har med andre ord brugt meget tid på at følge jakkesættets udvikling i detaljen og læst et utal af ofte gamle bøger om emnet og studeret et væld af malerier og fotografier. Derudover er der selvfølgelig internettet og de mange oplysninger, man kan finde der. Og så har jeg over årene bestilt en masse skræddersyede jakkesæt og skjorter og håndsyede sko. Den proces er fantastisk lærerig.    

Og hvad vil du med bogen?
– Jeg synes, vi skal skifte gear og droppe den hurtige mode og erstatte den med den langsomme mode. Vi kan kun blive kede af i længden at løbe efter alle de nye ”œstyles”. Det er en konkurrence og et forbrugsræs, vi ikke kan vinde. Jeg foreslår med andre ord, at man kaster sig over den klassiske herremode. Den lægger vægt på kvalitet, tidløshed, personlighed og skønhed. Det er da ikke værst! Der kan være andre tøjstile, bestemt. Jeg forsøger bare at vise, hvad den klassiske herremode kan.

Du har for kort tid siden erhvervet dig et jakkesæt, som har været omkring halvandet år på vej”¦?

Forfatteren på skræddervisit

Forfatteren på skræddervisit

– Ha, ja, jeg er vanvittig. Men det er det, der sker, hvis man fortaber sig i klassisk herremode. Så besøger man en rigtig herreskrædder og sætter projekter i gang, der kan køre over lang tid, fordi man lige skal finde rum til at besøge skrædderen, der i mange tilfælde befinder sig i udlandet, og prøve jakkesættet undervejs. For eksempel er det pågældende jakkesæt syet af herreskrædderen Volkmar Arnulf i Potsdam uden for Berlin – den tidligere tyske kansler Helmut Kohls skrædder – og Herr Arnulf er en grundig mand, der gerne vil have, man prøver det første jakkesæt fire-fem gange i skabelsesprocessen, før han syr det helt færdigt. Jeg måtte altså finde plads i kalenderen mange gange for at rejse til Potsdam, og tiden gik.  

Kunne du nedfælde et par ord om, hvad en klassisk herregarderobe gerne må indeholde?

James Bond, alias Roger Moore, i marineblå habit

James Bond, alias Roger Moore, i marineblå habit

– To marineblå jakkesæt, to koksgrå jakkesæt og et mellemgråt jakkesæt til sommerhalvåret. Da er man dækket meget godt ind på det formelle område. Det mørkeblå jakkesæt kan også fungere som fint aftentøj og i visse tilfælde erstatte en smoking. Jeg synes også, man skal have sig en brun tweedjakke og en blå blazer og dertil et par grå flannelsbukser og et par fløjlsbukser. Chinos og jeans giver sig selv. Hvide og lyseblå skjorter må der også til, og så nogle fritidsskjorter, blandt andet med buttondown-flip. Blå og vinrøde slips, ja tak. Der skal også ligge et par striktrøjer i klædeskabet, og et par randsyede sorte captoes – forretningsskoen over dem alle – må som minimum trone på skohylden. I vinterhalvåret kommer man langt med en koksfarvet enkel uldfrakke.  

Hvilken beklædningsdel er den mest komplicerede? 

Sportsjakke og bukser

Sportsjakke og bukser

– Sportsjakken med bukser i andet stof åbner op for mange kombinationsmuligheder, og det kræver sit øje at ramme en harmonisk og interessant blanding af farver, mønstre og teksturer. Men det enkle mørke jakkesæt med hvid skjorte, blåligt eller rødligt slips og sorte sko kan også være svær at ramme plet med. Alle de meget små ting, som i øvrigt er vigtige i den klassiske herremode,  bliver pludseligt endnu vigtigere: jakken og buksernes snit, skjortekraven, slipseknuden, den velformede og velsiddende sko. 

Og hvilken del er din egen foretrukne?

To mænd i sommerdress

To mænd i sommerdress

– Det ændrer sig over året. Når sommeren lukker sig, glæder jeg mig til at komme i tweedjakke og fløjlsbukser, og hen i februar er jeg temmelig træt af tungt stof og drømmer om lette gevandter, for eksempel mit jakkesæt i solaro, en lysebrunt stof med en indvævet rød tråd, der får stoffet til at changere.

Hvad mener du, at den danske mand er god til, når det kommer til herremode?

– Den danske mand har på mange måder en sund tilgang til tøjet. Der skal ikke være for meget fup og fidus, blær og snobberi. Han vil gerne føle sig hjemme i sit tøj. Det er faktisk et godt udgangspunkt. Så undgår man at lande i et kostume.

Sorte captoes

Sorte captoes

Og hvad kunne den danske mand godt blive bedre til?
– Vi er forsigtige og konforme, og vi er amatører i jakkesættets verden, og med god grund. Jakkesættet røg jo ud i 70’erne og aldrig kommet tilbage med fuld styrke. Vi mangler simpelthen erfaring med at bruge det. Vi holder om jakkesættet som en nonne på en sømandspik, som min far elskede at sige, da jeg var lille og skulle hjælpe med et eller andet praktisk. Vi forstår ikke basale ting omkring god pasform, og vi forveksler klassisk stil med minimalistisk stil og Mad Men.

Hvad sidder der i øvrigt på dit håndled?
– Ja, det lyder nok mærkeligt, for der sidder ikke noget overhovedet på mit håndled andet end lange brune hår. Jeg holdt med at gå med ur for tre-fire år siden, fordi jeg havde et behov for at forenkle min påklædning, og fordi armbåndsur og skjortemanchet notorisk har det dårligt sammen, da uret har det med ”œat fange” skjortemanchetten. Gianni Agnelli, italiens store forretningsmand, der ejede Fiat og Ferrari, løste berømt problemet ved at spænde sit Patek Philippe uden på skjortemachetten. Men altså, han var også Agnelli.

Agnelli med armbåndsur

Agnelli med armbåndsur 

Fire hurtige til Torsten:

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Derhjemme med min mor og andre fra den nærmeste familie.

Må vi se et ikke moderelateret foto fra din telefon? 

Lokum Cafe

Lokum Cafe

– Tro det, eller lad være, men Lokum Cafe i kvarteret Kadikoy i Istanbul serverer fremragende mad. Jeg var på de kanter med familien i efterårsferien. Det slår mere hver gang, hvis jeg besøger et sted som Istanbul, hvor global verden er blevet. Det er det samme tøj, de unge går i der som her, i London, Madrid, New York og Berlin, og de drikkker den samme caffe latte og går med det samme hipsterskæg.    

Hvad byder dit efterår på?
– Arbejde – både i ministeriet, hvor jeg arbejder til daglig, og arbejde med mine to blogs Stiljournalen og The Journal of Style og desuden min webshop Grunwald – True Style. Og så skal jeg lave nogle sjove indslag til julefrokoster om klassisk herremode. Skrædderbesøg bliver der først tid til i det nye år. 

Hvad ville du helst – gå i Crocs sko resten af livet eller med en T-shirt med ordlyden ”œ100% drengerøv”?
– Den er ond! Men jeg ville vælge t-shirten. Den kan jeg trods alt vende på vrangen.

Køb Torstens bog “Den velklædte mand – klasisk herremode” her

Du kan også besøge My Pleasure her

 

You may also like

1 comment

Esben 6. januar 2016 - 16:24

Har netop læst Den velklædte Mand, kan varmt anbefales!
Af gratis alternativer er der også udgivet en ebog på dansk fra MetroMand –

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk