Home Rejser En jomfrutur med Quantum of the Seas

En jomfrutur med Quantum of the Seas

by Nicolai Klingenberg

Jeg har været på krydstogt, og det er ikke første gang. Til gengæld har jeg lært et og andet om ferieformen, som måske synes ”for de ældre” på overfladen, men som i virkeligheden er så meget mere. Kom med ombord på Royal Caribbeans seneste tøs – Quantum of the Seas.

Her er vi ved New York - jeg var dog stået af her.

Her er vi ved New York – jeg var dog stået af her.

Vi skal et par uger tilbage i tiden – og vi skal til England. Det var nemlig herfra den første tur gik med Quantum. Den allerførste faktisk. Folk, der skriver, og folk fra rejsebranchen var samlet for at tage et kig og en tur på den seneste lancering. To overnatninger – og så i havn, hvor de første rejsende skulle ombord for at tage turen til Amerika.

Du føler faktisk, du er midt i et amerikansk mall af den luksuriøse slags, og det er nu heller ikke helt forkert.

Du føler faktisk, du er midt i et amerikansk mall af den luksuriøse slags, og det er nu heller ikke helt forkert.

Jeg ved egentlig ikke, hvor jeg skal begynde, for hver gang, man lancerer et nyt skib, så det er alt andet end kongens nye klæder. Man fornyer sig selv gang på gang – og overgår sig selv med tiltag, man ikke havde forestillet. Hvorledes kommer det til udtryk denne gang? Altså du kan blandt andet køre i radiobiler, opleve en komplet Broadway musical, bestille drinks fra en robot, baske rundt i en vindtunnel eller dingle 100 meter over havets overflade i en glaskuppel, som går under navnet North Star. For nu bare at nævne lidt.

Dyt, hvis du kører elektrisk

Dyt, hvis du kører elektrisk

Man har udviklet krydstogter og dertilhørende skibe i fire årtier hos Royal Caribbean, og det er en del af årsagen til, at du forvente oplevelser for alle pengene. Jeg fik vist ikke nævnt, at du også kan stå på rulleskøjter og spille basketball ombord. Og det er ikke sådan noget miniaturepjat – der er tale om en full size bane. Er der en gøgler gemt i dig, kan du også komme i cirkusskole. Min plads ville jeg dog gerne give til en anden, men du forstår nok, at mulighederne er mange ombord.

Der er denne sag, du kan komme op og dingle i.

Der er denne sag, du kan komme op og dingle i.

At ”cruise” er en ferieform, der passer til de fleste, hvis man ellers kan forevige sig med konceptet. Du kan springe af her og der, når skibet ligger i havn, hvorpå du kan opleve et og andet, som den pågældende havneby måtte kunne friste med – enten via skibets egne ture eller på egen hånd. Og når du nu er ombord, så kan du nemt tage hele familien med. Kahytterne er vokset med ni procent, og langt de fleste har balkon. Du kan booke plads således, at I kan ligge dør om dør og få adgang til hinandens rum gennem kahytterne.

En suite i to etager er også en mulighed. Det koster kassen, men det forlyder, at den stort set altid er booket...

En suite i to etager er også en mulighed. Det koster kassen, men det forlyder, at den stort set altid er booket…

Overetagen

Overetagen

Har du børn, er der klubber til disse – både til de helt små, de mindre og de halvvoksne. Og det der med at boarde og komme ombord er blevet nemt. Meget nemt. Man har nemlig udviklet et hav af elektronik, såsom app’en Royal iQ, der giver dig løbende informationer om, hvad dagens agenda byder på, lige såvel som du kan tjekke bagage og dig selv ind online i god tid. Smart tænkt.

Robot-bar? Ja, hvorfor ikke.

Robot-bar? Ja, hvorfor ikke.

Man er glad for at lade sig underholde i Amerika, og det har smittet af på Quantum of the Seas. Tag nu for eksempel Two70°, som er et område på to etager, der byder på 270 graders panorama vue over vandet. Her kan man synke hen i amerikansk møblement og slupre alt tænkeligt fra te og kaffe til vino og sjusser. Når der altså ikke er en optræden af en art på tapetet. Jeg får en større præsentation, som inkluderer alt fra seks robotarme med 100 tommer skærme på, som kan bevæge sig i alle retninger og udgøre et større show i sig selv. Udsigten kan også omdannes til et stort lærred, hvor du kan lade dig imponere af et virtuelt show fra en anden verden. Hvorfor? Fordi man kan. Det hele er dog ikke elektronik og robotter, for på den korte tur får vi set to optrædener – Abbas Mamma Mia, som jeg for første gang og lader mig imponere af. Glem alt om dårlig lyd og forvent en gruppe artister, der brænder for det, de laver, uden at jeg skal love, at jeg er musical mand fremadrettet. Aftenen inden er det et danseshow af en art, som imponerer med artister, der popper op fra både gulv og ned fra loft.

Et stort setup

Et stort setup

Mamma Mia

Mamma Mia

Danse-show

Danse-show

Hvordan er det med maden? Det er sådan, at du aldrig vil være sulten. Eller tørstig for den sags skyld. Forvent omtrent 20 restauranter og 14 barer ombord, og hvor man tidligere havde en stor spisesal, som kunne huse 3.000 personer (maks), har man nu skabt fire spisesteder med hvert sit tema og interiør. Der er noget for enhver smag og portemonnæ. Er du til ro og fred? Så bestiller du blot roomservice. Man har ligeledes allieret sig med Jamie Oliver i en konceptuel spiseafdeling, man har fokus på kalorielette måltider, hvor alle retter er på under 500 kalorier i en anden afdeling, og er man til gode kaffe, japansk cuisine, amerikanske bøffer eller friskbagt brød, så findes alle disse elementer også ombord. Du spiser gratis morgen, middag og aften på fem af restauranterne, mens det koster ekstra i de andre.

Så er der pindemadder

Så er der pindemadder

En menu på restaurant Chich

En menu på restaurant Chich

En temarestaurant

En temarestaurant

Der er selvsagt også talrige muligheder for at hoppe i en svømmepøl eller en whirlpool. Motionister kan også få brændt et og andet af i et fitnesscenter, som gennem længere tid har været at finde på skibene. Oprindeligt havde man et lille rum med en kondicykel og en romaskine, men det er mange år siden. Du finder også klatrevæg, løbebane og en bølgemaskine til dig, der måtte mestre et surfbræt.

Pøl

Pøl

Nogle steder kan taget rulles tilbage, så solen for alvor kan nydes, men der findes også specifikke soldæk

Nogle steder kan taget rulles tilbage, så solen for alvor kan nydes, men der findes også specifikke soldæk

 

Jeg var desuden på en omvandring på Quantum, hvor jeg faldt over talrige urbutikker ombord. Personalet lovede svært konkurrencedygtige priser, om end jeg ikke fik luret prisskilte, da de var ved at færdiggøre det sidste. Du får ikke de nyeste modeller, men du får et bredt udvalg fra blandt andet Hublot, Omega, IWC, Jaeger LeCoultre og Cartier.

Omega personale på pletten

Omega personale på pletten

Jaeger LeCoultre

Jaeger LeCoultre

Quantum of the seas royal caribbean-6

Har du ikke mønt nok med, så kan du jo passende gå i kasinoet og gøre en indsats for at vinde kapital til et muligt drømmeur.

Et øjebliksmoment fra casino-baren

Et øjebliksmoment fra casino-baren

All in.

All in.

Facts? Så gerne!

Quantum er 348 meter langt, 41 meter bredt, har 18 etager eller dæk om du vil samt 16 elevatorer. Der er plads til 4.1280 gæster og 1.500 crewmedlemmer, mens skibet drives frem af fire motorer på hver 4.694 hestekræfter.

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk