Nogle samler på frimærker. Andre på biler. Og så er der dem, der samler på ure. Ursamlere har gerne et særligt felt, de går efter. Det kan være ure fra et givent år, modeller med en særlig skive, eller som Kristian, der er dagens samler. Han har samlet på Swatch ure i over tre årtier. Samlingen? Den kan eventuelt blive din. Men hvad er det lige, Swatch kan i Kristians optik? Og hvad har været sværest at finde? Det får du svar på i dag.
Kristian – du har en større Swatch samling, men hvornår begyndte du at samle?
– Jeg begyndte at samle i slutningen af 1980, så det er ved at være nogle år siden.

Sådan husker jeg Swatch bedst
Og hvorfor begyndte du i det hele taget?
– Jeg elskede og elsker stadig Swatch konceptet. Det var noget specielt, noget der gik i mod det traditionelle og det etablerede. Designet var sjovt, spændende, udfordrende og til en god pris. Jeg var også først i Sverige med en Smart bil i 2003.

Fra filmens verden
Hvad er det, Swatch kan i din optik?
– I dag er Swatch noget helt andet, end det var i 80’erne og 90’erne. Dengang var der virkelig fokus på design- og konceptudvikling, og det, mener jeg, Swatch var de bedste til. De var også super dygtige til at skabe en efterspørgsel, og jeg tænkte ofte, hvad der mon ville komme næste gang. For mit vedkommende skabte de en ”must have” følelse.

Nu med Jean Michel Jarre
Hvor mange ure rummer samlingen?
– Jeg har omkring 360 ure. Jeg ved det faktisk ikke helt nøjagtigt”¦
Og hvilke perler rummer den?
– Dem, jeg kan bedst lide, er Hokus Pocus (X-mas 1991), Alfred Hofkunst’s ”One more time” (2 grønsager + æg & bacon 1991) og XMAS af Christian Lacroix, aka Xian Lax (1994). Prisen i dag kender jeg ikke, men de tre af Alfred Hofkunst kostede en gang mere end 30.000 kroner per styk. Prisen baseres hele tiden på efterspørgsel og viden om brandet. De folk, der er 30 år i dag, var lige blevet født, da jeg var i fuld swing. De kender ikke til den periode, hvor Swatch var helt på toppen og det mest hypede. Derfor er der heller ikke mange, der kender værdien i dag.

Tid til at spise sundt? One More Time hedder denne sag

Hocus Pocus – et Swatch ur i fokus
Hvilket ur har været det sværeste at få fat i?
– Det kan jeg ikke lige huske, men det var måske Tresor Magique Platinum i 1993, eller en OL samling som efter lang tids søgen til sidst blev fundet i Singapore. Flere af mine ure har jeg fundet i New York, Hong Kong og Schweiz.

Den er god nok – uret her er lavet af platin
Og er der en model, du stadig er på jagt efter?
– Jeg samler ikke længere. Det gik pludselig inflation i lanceringerne af standardmodeller, og det sjove Limited Edition ophørte. I min verden er det kun dem fra 1983 til 1995, der har en værdi. Dog synes jeg, at Swatch inden for de sidste år har fundet tilbage til et reelt designfokus. De begynder at blive interessant igen, og jeg kunne faktisk tænke mig en Maxi Swatch i stuen igen.

Denne her er nok mere sjælden en køn, hvis du spørger mig. Men til gengæld er der med garanti en god historie til.
Hvad har du lært om brandet gennem tiden?
– Swatch urene har giver mig stor glæde. De har været fremme på gulvet mange ganger, hvor jeg har studeret detaljer i emballage og hele konceptet omkring hvert ure. Det er fantastisk gennemarbejdet. De har også været en inspirationskilde i vores marketingafdeling, hvor jeg arbejder – her har jeg i øvrigt vundet en Red Dot Design Award for en Stanwell pibe i 2009, [mo:jo].

Ganske kreativt – og en inspirationskilde for Kristian
Nu har du din samling til salg. Hvorfor?
– De ligger nu den meste af tiden i kasser. Måske er der en anden, der kan finde den samme glæde i designet, når den var som bedst. Jeg driver også et velgørenhedsprojekt i Filippinerne, efter Tyfonen Haiyan sidste år og skal tilbage i december igen for at bygge en fodboldbane til gadebørnene i Tacloban. Næste år (2015) skal jeg også starte en skole for børn i området udenfor Goma i krigens Congo. Jeg kan tænke mig at investere i børn, som har større behov for penge, end jeg har.

Robert Altman
Og hvad skal den koste?
– Jeg tror at indkøbsprisen for alle sammen, i datidens kroner, er omkring 170 000 kroner. Prisen er i hvert fald ikke lavere i dag.

Hele samlingen kommer med originale bokse
Hvilke andre ure har du?
– I dag er det ikke noget specielt. Det er stadigvæk mest Swatch, der er interessant.
Har du erhvervet dig Swatchs seneste satsning – Sistem51?
– Nej, men jeg har kigget på den, og teknisk set er den fantastisk, men jeg venter til, der kommer et design, som passer mig bedre.

Så snupper vi blot et foto af Sistem51 på min arm i stedet
Hvad mener du, at enhver M/K bør vide om Swatch?
– Swatch er ikke bare et plastik ur. Brandet har en spændende historie. Det er et designkoncept, der er fantastisk teknik bagved konceptet, det er sjovt, det er spændende, og det er for alle. Kan man lide design, branding og konceptudvikling, så elsker man Swatch og den bagvedliggende historie.

Arty farty.
Hvis man vil i dialog med dig omkring din samling, hvad gør man så?
– Kontakter mig på kristian.rankloo@gmail.com. Samlingen findes 10 kilometer syd for Malmø i Sverige, men jeg arbejder i København, så den kan vises i Danmark, hvis seriøs interesse findes.