Weekenden er i fuld sving, og nogle er måske fulde og i sving, når denne sag rammer internettet. Vi kører i den lave ende af de tocifrede temperaturer, vinden bryder jeg mig ikke om, men så er det jo aldeles udmærket, at man kan holde sig inde. Nå – vi skal til ugens skud. Vi begynder med med lidt sprudlende.

Vi lagde ud med lidt godt
Jeg var forbi Skindergade, hvor jeg løb på Jonas, men Morten var lige gået.

Jonas med skæg
Anledningen til Skindergade besøget, var Torstens nye bog. Den vender jeg tilbage til.

Torsten takkede
Det er denne sag, jeg vender tilbage til i øvrigt.

Denne her sag glæder jeg mig til at skrive om
Hvis du deler Janncik Kilo i 1.000 dele, så får du Jannick Gram.

Gram
Søens mester kom tilbage fra et eftersyn. For pokker den er flot.

Det var denne, der kom retur fra service
Hvis det her ikke er feel-good, så ved jeg ikke hvad det er. Det er vist omkring 1969, og gutterne er på fisketur. I en noget speciel udklædning. Det er min far til højre – med en fiskekrog omkring øjet. Det tog de vist ikke så tungt. Det er min onkel til venstre for min far.

Jeg blev svært begejstret for dette foto af min onkel og min far fra 1969
Seamaster 300 får fikset det sidste…

Jørgen skruede løs
Close-up

En herlig kaliber stod som et slikket bolsche
Når to køn mødes…

Der var drama på gulvet
Du går lige en omgang gadeinstallation.

Tre på stribe
Min mor kom forbi. Og min far også.

Min mor kom sørme med blomster
En ny favoritkop blev overdraget.

Jeg blev begavet med en svært fin kop.
Postdamen var i øvrigt nypermanentet.

Der var julestemning på postkontoret
En farmor skulle købe ind.

Parker, hvor det passer dig.
Det blev lidt uskarpt, men for katten nogle herlige kager.

Vi blev budt på hjemmebag
Mellem møbler og malerier…

Ego skud i møbel
Sukkerchock. Jeg er i øvrigt vanvittig begejstret for vingummi.

En venlig kollega bød på E-numre
Ingen ugen, der gik, uden kaffe.

Krummerik og kaffe
Jeg kan ikke få nok af Olsen Banden. Men mest i perioder.

Banden var retur
Solen skulle være til venstre.

Frederiksberg Have er ved at blive godt
Han luner mælken og er retur om lidt.

Vi ventede på kaffe
Jeg kan ikke lade være med at tænke på sangen How deep is your love, når jeg møder Hardeep. Altså på grund af hans navn. Som sædvanlig blev der disket op med gode løjer.

Hardeep bød på sjusser
Logen var samlet…

Vi spiste i fornemme lokaler
Tre på stribe. Igen.

Få dit næb på
På et herretoilet i en tværgade.

Jeg fik det hele med
Jeg fik trukket i et jakkesæt. Det var i øvrigt alt for længe siden.

Et jakkesæt kom på
Åh for et herligt gensyn.

De er (stadig) så rare hos Kjøbenhavn
Mads med sin ur-rem, der rummer en god historie.

Mads Herschend
Martin fra Omega viste den nye Seamaster 300 frem.

Issing
Tre herlige klokker og modeller fra samme årti.

Tre gamle stødere fra 60’erne
To urglade gutter hos Hvelplund.

Kristian og Alexander
Og en helt gammel sag.

En rigtig gammel støder fra sidst i 50’erne
Du får lige et herre-unikt dansk ur også. Et ur, jeg skal skrive om igen. Men kald det bare et preview.

Den sorte isbjørn kom på armen
Jeg håber, din uge har været lige i skabet. Altså god.
Følg med på Facebook, så er du bare alle tiders.