Home Pindemadder Kung Fu Izakya Bar – et sidste måltid på Vesterbro

Kung Fu Izakya Bar – et sidste måltid på Vesterbro

by Nicolai Klingenberg

Uha – et sidste måltid? Hvad skal det nu betyde? Det skal betyde, at Kung Fu Izakya Bar er lukket på Vesterbro. For good. Men bare rolig – festen og middagen fortsætter på Nørrebro, hvor menu og koncept er identisk med nedenstående oplevelse. Og nu skal vi altså ind, for det er lidt koldt herude.

Det er inde til højre, det sker

Det er inde til højre, det sker

Jeg har været på matriklen før. To gange vist. Men det er længe siden. Stedet ligner dog sig selv denne – så godt som – sidste aften. Det skal du tolke positivt. Her en herlig dæmpet lyssætning, fulde huse, rare toner fra et musikalsk anlæg, som kun afbrydes af en shaker i baren. Den lyd er helt tålelig. Og aktuel.

Gæster

Gæster

Alt godt fra baren

Alt godt fra baren

Vi skal nemlig have to sjusser til bordet. Eller cocktails, om du vil. Det bliver til en klassisk mojito (den vi også kalder Teddys tænder) og en Saketini. Mojitoen synes at have et strejf af ingefær over sig, men det forlyder at det er en omgang “bitter”, der er shaket sammen med blandt andet rom og lime samt shiso -en asiatisk krydderurt, det harmonerer ganske fint med, at stedet har et asiatisk islæt over sig. Saketini’en er super frisk, med masser af citrus og ydermere let cremet. Vodka, sake og lime lyder cocktailkortet.

En, to, introsjus

En, to, introsjus

En herlig start er ovre, og vi er noget til omdrejningspunktet: Maden. Izakaya Menuen står for skud, og den byder på seks retter, som kokken har udvalgt. Vi lægger ud med ceviche – en kold fiskesalat, som byder på torsk, masser af citrus, grøntsager, herlig koriander og efter min mening lidt overflødig cherrytomat.

Ceviche

Ceviche

Dumplings? Det er lige mig. Det er jo en knapt så fed spise, som de andre løjer, man har det med at smide i frituren. Det er i hvert fald det, jeg bilder mig ind, da der kommer to varianter til bordet. En med svin og rejser. Og en med okse. Jeg er klart mest til den første. Jeg er tosset med oksekød, men denne variant er krydret på en vis, som jeg ikke er så tosset med. Til gengæld kunne jeg nemt have spist flere af de førstnævnte fra fletkurven.

Er du dumpling eller hvad?

Er du dumpling eller hvad?

Når nu vi er ved ved friture, så skal du også forvente forårsruller, når du sætter dig på ovenstående menu. Der er en vegetar i spil – og en med fisk. Mine noter siger mig, at den med fisken var bedst, og at vegetar kan synes kedeligt. Det er den dog ingenlunde, lyder det i noterne. Begge er varme og topsprøde, hvilket vidner om fin fritteringstid og en passende mængde omsvøb. Det er ikke noget med, at skorpen ryger af i store kager, når du sætter tænderne i rullen. Blot til info.

Forårsruller fra efteråret

Forårsruller til efteråret

Er der mere? Det kan du lige tro. Jeg husker for eksempel den herlige and, som er konfiteret og i selskab med lunt, dampet brød og en lækker tangsalat, som som er sprød. Dog også i selskab med en uklædelig citronbåd, som klæder tangen på samme vis som et par Buffalo støvler klædte mig i sen halvfemserne.

Anden ligger inde i brødet. Vigtig viden. Og den mangler ikke grease

Anden ligger inde i brødet. Vigtig viden. Og den mangler ikke grease

Som selskab i flydende form findes en Sapporo øl, som stammer fra en japansk bryggeri, der blev stiftet i 1876. Det er noget tid siden. Og min øl er ikke fra dengang. Til gengæld smager den fint.

Øl fra Japan

Øl fra Japan

Men hov. Der kommer også et flot fad til bordet, som består af kombinationen krabbekød, laks, avokado og umaki sovs. Wasabi og ingefær? Også det. Det er fine mundfulde, som kun bliver bedre af de herlige saucer eller dressinger. Der er otte stykker i spil på fadet, og størrelsen er fin. Med ovenstående repetoire og nedenstående dessert i vente, så er menuen aldeles fin og mættende.

Flot fad, ikke sandt?

Flot fad, ikke sandt?

Det sidste indspark kommer i form af et sæt. En omgang blød sorbet med chokocumble og fudge. Der er bløde og faste elementer i spil, lidt citrus som modspil til det søde, og så er der en espresso martini i spil med vodka, kahlua og noget hasselnødde-værk og en Kung Foolish med vodka, lakrids, citron og frysetørret hindbær.

To flotte til desserten

To flotte til desserten

Og selve desserten

Og selve desserten

Ved du hvad? Kung Fu Izakaya er et flot sted. Det er frisk spise og reel lækker mad. En citronbåd og en cherrytomat kan jeg nemt leve med – og selvom der var koldt på wc’et, så fungerer stedet i den grad som helhed. Priserne er i den grad venlige (ovenstående menu står i 299 kroner pr. person, og cocktails koster fra femogfirs kroner. Omend Vesterbro matriklen er lukket, kan du som sagt stadig gå til bords på Nørrebro.

Farvel skilt.

Farvel skilt.

Besøg Kung Fu her

Gå til karate med My Pleasure på Facebook her

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk