Som du måske husker, så gik turen til Island, hvor der blev oplevet et og andet. Blandt andet en herlig middag på Restaurant Kol, som ligger i midt i “den rygende bugt” (det er sådan cirka, hvad Rykjavik betyder). Vi skal have absolut frisk fisk og skaldyr, men også godt kød, som er grillet på kul. Eller kol om du vil. Kom med ind!
Man kan fint have skyhøje ambitioner, selvom man har en del af sin restaurant i en kælder. Det er nemlig her, vi har sat os til bords for at nyde et og andet. Restaurant Kol åbnede i februar 2014, og man ville gøre det godt – dygtige kokke med et Michelinstjernebesat c.v. blev blandt andet hyret til køkkenet. Det er sket før. Men jeg tror ikke, det er daglig kost på Island.
Stedet er fuldt. Det er også lørdag aften, og man er ikke bange for at begynde i baren. Heldigvis. Og egentlig også med god grund. Her får du nemlig noget, der er lavet fra bunden – når det er muligt. For eksempel laver man sine egne juices, der skal blandes i drinks og cocktails – andre ingredienser kommer på fad og får en omgang Co2 tilsat. Man følger ydermere årstiderne, hvor jeg vælger at kaste mig over en Winter Daiquiri med både æble og kanel islæt.
Den kommer til bordet. Der er kræset for detaljerne i udseendet, du smager, hvad du ser, så kanelstangen er ikke bare fancy pynt. Cocktailen er ikke bare “vinter-relateret”, men også julet. Komponeringsmæssigt er den smukt sammensat – den er afbalanceret og stikker ikke for meget i nogen retning. Den er ikke særlig sprittet, hvilket – på denne dag – passer mig fint. Bartenderen lover dog, at der nemt kan laves noget, der trækker tænder ud.
Vi er jo kommet for at spise, så lad os da endelig komme videre med aftenens agenda. Den første servering – som kun fås til to, men til gengæld gerne flere – er en omgang “Fruit de mer”. Alt godt fra havet? Det kan du bide dig selv i blæksprutten på. Forvent drønfrisk sashimi, muslinger, rogn, ceviche (du ved den der kolde fiskesalat), jomfruhummere og store rejer. Du kan dyppe løs i mayo med et strejf af citrongræs, eller en mayo med grillet rød peber i.
Havet omkring Island kan sit kram, hvis du spørger mig, for fisken smager himmelsk. Eller hav’sk, hvis det tæller som noget positivt. Tag nu laksen for eksempel – den er så fed og flot og smager som om, den netop er trukket op. Rognen er sprød og popper herligt i munden, mens muslingerne er fulde af smag. Og flotte i sin størrelse. Det hele er anrettet på et stort delefad med is. Et par rejer har ydermere fået en tur på en kulgrill (nu ringer klokkerne med navnet), og de kunne for min skyld godt have været varme, men de kommer til bordet som kolde, men den grillede smage er stadig til stede.
Stedet er pakket. Der er kig til det åbne køkken, hvor omtrent syv ansatte arbejder myreflittigt. Der bliver plinget på klokken af kokken, mens tjenere afhenter godter, der skåles ved bordene, og her findes både unge i blandt slæng, par, familier, lokale og turister. Du føler ikke, du er på Island, hvilket nødvendigvis er en fordel, men når nu stedet slår et slag for at “være internationale og storbys-agtige”, så skal det nævnes, at man er i mål med denne mission.
Men hov. Vi har egentlig bestilt næste ret, men der kommer en hilsen fra køkkenet. Det er en omgang pulled pork, som har fået 24 timer i i ovnen, hvorpå den er anrettet med brunkål, karsemayo og en blød taco skal. Der er saft og kraft for alle pengene, og skulle du have forlorne tænder, skal du vide, at retten nemt glider ned alligevel. Det drypper lidt, men smager af meget.
Jeg har i øvrigt valgt et glas rødvin til næste ret. Af jeg valgte en vin fra fra Puglia i Italien er ingen tilfældighed. Da jeg interviewede Morten Angelo om hans hus fra dette område, kom han også ind på vinen, så jeg sender ham en venlig tanke. Han er sikkert på Lusso denne aften, hvor jeg sidder på Island og smager et glas italiensk vin af den runde, bløde og milde slags.
Vinen blev valgt, da jeg har afgivet en ordre på et stykke kød, som har været en tur på Kols kulapparat. Apparatet, som ret beset er en grill, har leveret en fin stegeskorpe og en herlig grill smag. Jeg finder også et syltet løg, en grillet gulerod samt en kartoffelmos, som vist har fået tilsat lidt sennep eller sennepskorn. Bøffen står opgivet til at veje 250 gram, hvilket jeg vanligvis vil kategorisere som lille. Eller en lady steak. Jeg går dog ikke sulten fra hovedretten.
Finalen er et stykke dessert. En “grandma’s pancake” med is af blandt andet hasselnød samt tilbehør i form af karamel og pære lyder gammeldags. Men det er ny fortolket, og min frygt for en delt, marineret pære i alt for store stykker bliver bragt til skamme af fine, små stykker, og den mindst lige så frygtede oversøde karamel er slet ikke så sød. Igen en velkomponeret ret – og tak til bedstemor.
Omend aftenen var arrangeret af WOW Air, så fik jeg aldrig svar på, hvad de små stykker tæpper under bordpladen lavede der. Og hvad mine fingre skulle under bordet. Måske er der tale om et akustikdæmpende tiltag eller en nød-serviet, men således brugte jeg ikke tæppet. Omend mit spiserepeotire på Island er stærkt begrænset, skal jeg ikke holde mig tilbage med en anbefaling af stedet.
Find dine skaldyr på My Pleasures Facebook side her