Er det ikke…? Jo det er så. Det er søndag, og jeg har traditionen tro knipset en række øjebliksmomenter fra de sidste 168 timer. Du får et foto af en hund, trofaste følgere vil måske også kunne huske Honda aka scary hand, men du skal heller ikke snyde for gode folk, Lyngbyvejen og andet hverdagsståhej. Først et dukkeshus.
Der var dobbelt op på gensynsglæden.
Det ugentligt karmskud. Med skrald.
Med kig til et og andet – Zenith før det ganske udmærket. Og har tidligere leveret værker til Daytona.
Liselotte er savnet, men det var også så godt at se Johs igen. Men en opstart med datamat og logins kan være nok så krævende.
Union Kitchen. Møde. Og noget presset frugt.
Jeg holder ikke selv kvisten til venstre.
Forbifart med tomme copy-paste oaser.
Vi fyldte godt i gryden.
Nul huller. Og et venteværelse med træskoiklædt mand.
En morgen.
Vintage legesager og et ur fra 2008.
Jeg fik omsider sendt, hvad der skulle sendes. Og jeg fik flinke takkeskrivelser.
Min far har alle dage været begejstret for æggekage. Og han er blevet ganske dygtig med sit mobilkamera. Eller…
Der kom gæster på kontoret. Og vi planlagde et og andet.
Vi skulle ud et smut, men mødtes først lige til et glas.
Jeg fik lov til at sidde foran.
Zeth stødte til. Altså til selskabet.
Pokkers. Intet fremmøde.
Industriområdet bød på en skjult opgang. Eller halvskjult. Nå, never mind.
Du ønskes en fortrinlig søndag.