Blandt mine kladder med halv-færdige artikler, fandt jeg denne skrivelse. Og skrev lidt mere til. Betragt endelig historien som et humoristisk indslag i en tid, hvor alvoren er til at få øje på. Traditionen tro, skal du også være velkommen til at fortsætte listen.

Det begyndte med en tom side, men så…
– Købshenvendelser på Den Blå Avis: “Halv pris! Henter nu!”, “Bytte med 36 Ed Hardy T-shirts?!”
– Familiehyggetur i centeret: “Shoppings? Tjek. Buffet? Tjek. Og så er ungerne tossede med legeområdet…”
– Tomrummet efter absolut ligegyldige Facebook-klip. “Nå, så blev Yoda da lige lavet som en pandekage…” Jeg ryger i for ofte.
– At en halv liter kildevand hos 7-eleven koster mere end en liter benzin
– Udtrykket “Mig og damen”
– Hvide “pæne” lædersko
– Voksne kvinder, der samler på dukker
– At spise aftensmad på det lokale pizzaria – tag du hellere dejskiven med hjem
– Skinkebeklædt melon. Numme-num? Nej.
– Sjove ringertoner: “He he! Jeg lader lige mobilos ringe lidt!”
– Pizzaburgeren – og det siger jeg uden at have smagt den
– Imposante kattemiljøer i hjemmet
– At køre i limousine efter man er fyldt 16 år
– At hænge vindspil i haven
– Lavalamper
– Dørklokker med melodier: “Nej, hør lige hvor sjovt – nu kommer der gæster!”
– Permanent fadølsanlæg i hjemmet
– Permanent frituregryde i hjemmet
– At indrette sig gennemført med kinesiske tegn – sengetøj, dækkeservietter, pyntepuder, bruseforhæng, kopper, lænd og skulder
– At insistere på at folk skal tage skoene af, når man inviterer til fest. Med mindre en mand bærer hvide “pæne” sko.
– Multi-krydderier: “Må jeg friste med lidt All round BBQ? Nej, men tak for tilbudet.”
– Spejle med spritus-logoer: “Nå det der? Jaeh, man er vel en rigtig drengerøv”.
List over på My Pleasures Facebook side her
1 comment
3 stk. som umiddelbart falder mig ind: 1) misforstået eksponering: logoer på blazer-ærmer, som ikke fjernes umiddelbart efter køb 2) hyper-korrektioner a la “de kom med blomster til min kæreste og jeg…”/ Rasmus Seebach synger i “Millionær”: Det’ ku’ aldrig ske for du og jeg… 3) bilister som ikke holder til højre på motorvejen!!!