På en flot helligdag i Påsken gik turen Restaurant Skipperly på Samsø. Her blev omdrejningspunktet en simpel frokost, som blev tilsat Pias hjemmelavede sennep og et glas fadøl. Oplevelsen vidner om, at forholdsvis simple sager nemt kan være en flot oplevelse.
Lidt friskt i krukkerne og solskin fra venstre. Velkommen til Skipperly.
Sæsonen var lige skudt i gang. Det hele gik lidt langsomt. Eller dovent om man vil. Folk – gæster såvel som personale og øboer såvel som besøgende – kan finde det vanskeligt at ryste det sidste af vinterens sløvsind af sig. Sådan er det gerne med foråret. Vi pisker ud i solen, bærer en solbrille på næsen, tænker stille og sluger lidt af solen. Og så skal vi som sagt have lidt at spise.
En bordbuket
Klokken har for længst passeret 12, og den officielle frokosttid er måske også overstået, men når nu det er Påske, og man ikke skal noget sådan særligt på bestemte klokkeslet, er det rart at gøre helt, som man lyster.
Menuen.
Vi har sat os ved et vindue og har fin udsigt til restaurationen, og menukortet granskes. Og det går kvikt. Hvis man er to, kan man nemlig kaste sig i lag med en gammeldags æggekage, som er pyntet med flæsk. Den ryger vi på. Jeg beder om et glas øl til retten, som kommer lidt efter.
Nå ja, front og baggrund matcher måske ikke brandmæssigt
Vi taler lidt sammen. Jeg kigger ud gennem vinduet. Havnebassinet er med undtagelse af et par små fiskerbåde tomt for tiden, men lur mig om de kommende uger og måneder ikke vil byde på talrige fortøjninger, latter, skål i et og andet, mens aftensmåltiderne enten grilles på dækket, bringes op fra kahytten eller måske i form af en omgang lokal take-away. Det er blot gisninger, for jeg har ikke været på Samsø i højsæsonen. Jeg ku’ dog godt.
Bare vent…
Så for katten. Der kommer en stegepande til bordet. Det mest iøjenfaldende er agurke-installationen, som troner midt i æggelandskabet. Et par halve tomater er det også blevet til, men vigtigst af alt er nok de små ringe af purløg. Og flæsket. Det ser godt ud. Ikke noget kunstværk, men en reel frokost. Og det smager glimrende. Lidt brød, som ikke er hjemmebagt, og lidt smør i brik-form er ok, men heller ikke mere. Til gengæld trækker Pias hjemmelavede sennep gevaldigt op. Den er skarp, men ikke så det rigtig river i snuden. De fine stykker flæsk er ikke knassprøde, og om det var tiltænkt de skulle være således, melder menukortet intet om. Et par vrid på saltkværnen pynter også på flæsket.
Stegepanden
Hjemmegjort af Pia
Det simple sæt
Maden er spist, maven er glad. Vi går til baren, betaler og takker af. Sæsonen er skudt i gang.
