Det er nemt at pege på sager og fænomener, som kan irritere, forarge eller skabe hovedrysten, men om sådant skal det ikke handle om i dag. I stedet gik jeg i modsatte lejr og fandt frem til nogle helt og aldeles simple ting, som skabe glæde, smil, ro og sågar lykkefølelse.Jeg kan i den grad begejstres af…
– Et par friskpumpede cykelhjul

Hårdt pumpet
– Duften af hjemmebag
– Tosomhed i et køkken med et glas vin og musik henved aften
– Når to hænder holder perfekt om hinanden
– Lyden af en champagneprop, der sagte forlader sin flaskehals

That sound… Og den smag…
– Tikkelyden fra et mekanisk ur

Tik-tik-tik
– Sproghjørnet på P5
– Den første dag, jeg træder ud af døren og kan dufte foråret

Forårsbebuder nummer 1
– Duften af læder, omend det siges, at den ikke er helt naturlig
– Fondue. Dog ej i olie
– Lange styrtebade og friske håndklæder
– Fornemmelsen af at tage en nystrøget skjorte på

All right, den skal lige stryges, men du forstår nok idéen
– At vågne for tidligt for blot at erfare, det er helt i orden at vende sig om og sove videre
– Sommerens solopgange
– Vindstille øjeblikke på en spejlblank sø

Og gerne med fiskestang
– Duften af smør på en varm pande
– Følelsen af min bedre halvdels kærlige hånd på mine bare ryg
– Ustoppelig latter
Listen er langt længere. Drøm videre – og del gerne dine inputs herunder.