Home EkviperingGrej & grooming Braun Series 9 – en skæg lancering i London

Braun Series 9 – en skæg lancering i London

by Nicolai Klingenberg

I sidste uge gik turen til London. Braun havde nemlig noget nyt på bedding. En nyhed, de er svært stolte af – og som er relateret til fjernelse af skæg på daglig basis. Med andre ord har de lanceret en ny barbermaskine, der går under navnet Braun Series 9…

Ingen lancering uden et gruppefoto. Åbenbart.

Ingen lancering uden et gruppefoto. Åbenbart.

Det går ikke stille for sig, når man har rumsteret med udviklingen af den nye sag i omkring fem år. Fem år. Det er lang tid. Og der er har været omtrent 60 folk på sagen, som har researchet i både felten og i “teknikken”. For eksempel fik jeg en fin snak med en dame, der har været beskuer til en række mænds barberingsrutiner hjemme hos disse mænd. Hvor begynder de? Hvor stopper de? Har de nogle ritualer og så fremdeles.

Apparatets udvikling

Apparatets udvikling

Resultatet er – i følge Braun – at de har lavet den bedste shaver til dato. Sådan bør det naturligvis også være. Der er jo ingen grund til at lave noget dårligere end sidst – eller noget, der er på samme niveau. De fem år og de 60 folk har netop sendt Braun Series 9 på markedet, og skulle du være så fræk at splitte apparatet ad, vil du kunne konstatere, at maskineriet består af 400 dele.

Kan man SMS'e med den...? (Nej)

Kan man SMS’e med den…? (Nej)

Men hvad fandt de flittige folk så ud af gennem disse fem år? Det skal jeg sige dig. For eksempel er al skægvækst på kinder og i selve ansigtet “easy peasy” – eller mindre kompliceret i hvert fald. Udfordringerne skal i stedet findes på halsen, for her har skægget forskellige vokseretninger, og Braun sammenligner ansigt og hals lidt med en motorvej kontra offroad. Så langt så godt.

Vi gøres klogere

Vi gøres klogere

Det nye apparat består rent klippemæssigt af fire dele, som arbejder synkront sammen. Det gør, at barberingen kræver færre “strøg”, fordi skærehovedet bevæger sig i flere retninger eller på kryds og tværs, om du vil. Og det vil du gerne, hvis du vil have et glat ansigt.

Close-up

Close-up

I fuld længde. Den er nu meget nydelig.

I fuld længde. Den er nu meget nydelig.

Vi smutter lige en tur i baren, for nyhedslanceringen kan gøre en tørstig.

Pindemadder - ej at forglemme

Pindemadder – ej at forglemme

Når du trykker på “go” eller startknappen begynder en heftig summen og brummen. Altså den støjer ikke al verden, men de 40.000 bevægelser i minutter er ikke sådan lige at komme udenom. Hvis du endnu ikke har erhvervet dig en Braun Series 9, så vil du måske have hang til at trykke barbermaskinen hårdere mod huden, når den ikke vil tage de skægstubbe, du ønsker at fjerne. Det er nu bevist, at det ikke hjælper – til gengæld er det en af de udfordringer, som kræver flere omgange med shaveren, før du når til bunds. Dog ikke med den nye sag, som vi er taget til London for at blive klogere på.

Der var den igen

Der var den igen

Braun er ikke blot en virksomhed, som gør sig i maskiner. Braun gør sig også i design. For eksempel har firmaet høstet 35 designpriser i løbet af de sidste fem år, og hvis du er fakta hungrende, så blev firmaet stiftet i 1921, mens den første shaver – Braun S50, kom til markedet i 1950. Den blev lanceret som et alternativ til den traditionelle og mere tidskrævende “skraber barbering”.

Der er sket lidt siden dengang...

Der er sket lidt siden dengang…

Jeg sætter mig i en til formålet opstillet stol. Her kan man nemlig lade skægget trimme eller få det klippet helt af. Jeg snupper første mulighed, og selvom at maskinen ikke er en skægtrimmer, så klarer den det aldeles udmærket. Jeg får både rettet kanter, kunder og halsen bliver fri for skæg. Jeg får ydermere forklaret, at bagsiden af den nye sag er skridsikker, og hvis man som mand skipper barberingen over weekenden, så er det for alvor der, man kommer til kort som barbermaskine – med mindre man hedder Braun Series 9. Den er nemlig (også) udviklet til disse tre-dages stubbe.

Braun Series 9-20

Det er tilsyneladende direkte morsomt at blive let barberet…

Vi er blevet meget klogere, og selvom jeg ikke er den store “dagligdags shaver kind of guy”, så fungerer apparatet altså. Når jeg en sjælden gang fjerner alt mit skæg, så sker dette med en traditionel barberhøvl. Det kan blive en lettere rød affære, men det skulle ikke være tilfældet med en barbermaskine. Dertil kommer det faktum, at man på den lange bane kommer af med færre skillinger, hvis man barberer sig på daglig basis med en barbermaskine kontra en barberhøvl.

Vi gøres endnu engang klogere

Vi gøres endnu engang klogere. Modellen længst til ventre er i øvrigt fra firserne. Den synes jeg er vældig pæn og industriel, om man vil

Apparatet byder også på en LED-batteri indikator med hele fem “pinde”, og så lover udviklerne, at du ikke får irriteret hud, når du bruger maskinen. Det kan du jo lade komme an på en prøve.

Der tankes op

Der tankes op

Lad skægget stå eller falde på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk