Af og til skal man lade postejen blive i køleskabet og snuppe en frokost ude. Man får set noget andet – og smagt noget ditto. Jeg havde fornøjelsen af at entrére Nimb Terrasse i Tivoli, hvor et frokostmøde ventede. Det gjorde et dansk skaldyr også. Kom du bare med til bords…
Omend der ikke var fyldt til frokost, så fik jeg fortalt, at det går godt for Nimb Terrasse. Særligt om aftenen. Dansken booker bord, mens sultne turister med hang til “noget godt” agerer walk-ins. Så langt så godt. Lokalerne indbyder sådan set også til feel-good. Her er flot velkomstområde med messing- eller kobberbar, komfortable lænestole og spiseområde i to dæk.
Det er dog frokost, så vi skal ikke trække den for længe. En velkomst kommer til bordet. Den er serveret på gran, som kun er til pynt, og er en installation baseret på kartoffel, som nu er gjort til en kartoffelchip. En hjemmegjort mayo fungerer som dyp – og den har fået tilsat lidt gransmag. Flot anrettet, fin smag og en herlig start.
Vi får også hældt hvid bourgogne i glasset. Jeg fik dog ikke noteret mig navnet, men det hvide valg skal ses i relation til de næste sager.
Om det var en venlig hilsen fra huset, eller om det er fast kotume, skal jeg ikke kloge mig på, men vi blev begge begejstrede, da der kom en hilsen fra Grønland til bordet. Rejerne havde fin, fast struktur og lå på et herligt leje, som ved første øjekast kunne ligne en mayo af en art, men der var tale om creme fraiche, som var pyntet med lidt purløg, bacon og kornblomst. En absolut velfungerende lille “mellemsag”.
Men hov. Der er også en krumme på siden. Der er tale om kernemælksbrød med humlerester fra øl, samt et smørtiltag, der er en blanding af saltet, brunet og pisket smør. Luftigt? Det kan du tro. Bagværket må i øvrigt fremhæves som et særdeles vellykket tiltag – lunt, super saftigt og let sejt samt med sprødt ydre. Vi fik fyldt kurven op – og ikke på grund af velsmagen, men også grundet den næste rets tilbehør.
Finalen, som egentlig var den eneste “ordre”, der blev afgivet er dansk. En dansk hummers hale og klo har endt sine dage i smukke omgivelser. Både på tallerkenen, men også på matriklen; Nimb Terrasse. Hummer er ikke noget vi kører, men noget vi spiser. Klo og hale er i selskab med hele fem gange gulerod – blandt andet i form af “mos og stykker”, lidt dild og en fin grøn olie. Jeg skal gerne vedstå, at jeg ikke var den flittigste med notesblokken, men jeg kunne ikke undlade at skrive dette indlæg – dels på grund af velsmag, men også på grund af de herlige omgivelser.
Afslutningsvis? En kop kaffe. Americano. Med lidt mælk på siden. Med den slags følger en Nimb chokolade med logo. Jeg tog mig til takke med en enkelt bid. Nok må være nok.
I øvrigt skal du vide, at du kan spise ude på Nimb Terrasse – enten under åben himmel eller i pavillon.