Home Automobiler En gammel Harley Davidson med et frækt øgenavn

En gammel Harley Davidson med et frækt øgenavn

by Nicolai Klingenberg

I dag skal det handle om en ombygget motorcykel fra Amerika. Den blev fundet på Den Blå Avis, hvor ejeren havde haft den holdende i et hønsehus. Jeg har set maskinen, jeg er begejstret, og nu er jeg også blevet klogere. Det kan du også blive. Læs med i motorcykel-sagaen herunder.
Kasper – du har rumsteret med noget tohjulet i de sidste to måneder. Hvad er det?
– Denne gang har jeg taget springet fra Japan til USA for at se, om jeg også kunne finde mening i amerikansk mekanik. Det drejer sig om en Harley Davidson XLCH-1000 fra 1971.

Voila!

Voila!

Hvor fandt du sagen i sin tid?
– En våd aften i Paris endte i en DBA søgning og fire tekstbeskeder til Danmark senere, havde jeg købt, hvad jeg troede var en ok motorcykel. Det viste sig, at den havde stået i et hønsehus i otte år. Og billederne var fra dengang. Men jeg var rejst helt til Hou i det mørke Jylland med en gylden hjelm med glimmer og en knytnæve fuld af kontanter, så jeg handlede lidt og fik den bugseret hjem. Hjelmen fik jeg ikke brug for.

Nu med vægpynt

Nu med vægpynt og en hjelm, der i dag kan bruges

Og hvordan var standen?
– Åhh, vi lader et par billeder stå for sig selv…

"Ja, der har du den så..." Det var det oprindelige syn

“Ja, der har du den så…” Det var det oprindelige syn

Du har det med at modificere sådanne maskiner, men hvorfor ikke bare sætte i stand?
– Jeg kan faktisk godt lide ild og gnister. Det er lidt mere mandigt end at tosse rundt med et vildt blik i øjnene på stumpemarked i Holbæk klokken 6 om morgenen for at lede efter en korrekt blå dims fra 21/3-1971..

Sideskud og årstidshæk

Sideskud og sommerhæk

Nuvel. Hvad har du så lavet ved maskinen?
– Jamen , åhhhh har du tid? Lad os bare sige, at jeg har skiftet alt fra nummerpladen og op til forhjulet.

Pladehjul. Det tror jeg (Klingenberg) i hvert fald, man kalder sådan et baghjul

Pladehjul. Det tror jeg (Klingenberg) i hvert fald, man kalder sådan et baghjul

Og hvor lang tid har det taget?
– Det var vel taget fem måneder, hvor de fire en halv måned har været ventetid på dele fra det magiske land “over there”…

I et værksted...

I et værksted…

Den største udfordring?
– At skulle købe amerikansk.

Det blev amerikansk

Det blev amerikansk

I min bog er en Harley Davidson den ultimative ”œchopper”, men hvordan anskuer du mærket?
– Jamen enten hader folk dem, eller også elsker de dem. Der er ikke rigtigt noget midt imellem.

Nu er maskinen færdig. Hvad så nu?
– Nu skal den på besøg hos min gamle ven Thomas for lidt make up og kulør. Salg venter vi lidt med endnu.

Der er altså noget kanonkonge over den hjelm

Der er altså noget kanonkonge over den hjelm

Det perfekte Harley Davidson øjeblik?
– Når den starter i første kick…

Du har døbt maksinen Bomuldspikken”¦?
– Ja, giver det ikke meget god mening? Eller?

Der er bomuld i indkørselen

Der er bomuld i indkørselen

Hvad er drømmeprojektet udi ombygning af en motorcykel?
– Åh, en original tidlig Yamaha XT500 til at suse rundt på hver eneste dag..

Slutteligt – hvad skal enhver M/K vide om Bomuldspikken?
– Den har temperament og starter kun, når folk ikke kigger!

Motorious

Motorious

Du kan læse mere om, hvad Motorius er her

Tre hurtige til Kasper:

Hvad byder din sommer på?
– Jamen jeg skriver dette fra en solseng sydpå, men mon ikke der skal køres lidt Bomuldspik og nydes lidt vin. Vi rumsterer lidt med at tage et par motorcykler med til Sydfrankrig et par uger i august..

Vigtigfingeren har været på ferie. Kunne vi bede om et friskt skud?
– Det kan du da tro…

Under sydlige himmelstrøg

Under sydlige himmelstrøg

Hvis du SKULLE køre en trike i en måned, hvad ville du så iklæde dig?
– Fullfacehjelm med tonet visir og en jakke, hvor der står “Buskrydderne MC Næstved” på…

Kickstart dig selv på My Pleasures Facebook side

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk