Er der noget som et herligt samarbejde, der er med til at drive ens projekter? På ingen måde. Derfor er jeg særdeles begejstret for dagens nyhed, som omhandler et tech-samarbejde med en trofast følgesvend. Kan det uddybes i en video? Det kan du tro.
Ved du hvad? Vi springer direkte til videoen – og skulle du være nysgerrig på, hvad det er en for en telefon, der bliver den “bærende” og fotograferende følgesvend, så hedder den Huawei P8.
Som du altså kan høre, så bliver der tale om et – efter min mening – særdeles oplagt partnerskab. Når nu jeg bruger min telefon flittigt til at tage billeder med – herunder til ugen, der gik – så er det et glimrende eksempel på, at man kan indgå i et oprigtigt samarbejde. I mit tilfælde handler det altså ikke længere om, at fortælle, hvad en telefon (blandt andet) kan, men om at vise det. Idéen til samarbejdet har jeg i øvrigt selv udformet og fundet på (ikke at jeg stikker af med en innovationspris for den idé, men det skal da nævnes).
At teknikken ydermere har udviklet sig positivt og til min fordel, gør det absolut ikke mindre interessant. Omend mobilkameraet ikke kan konkurrere med et spejlreflekskamera, så vil jeg mene, at det er et glimrende bud på en erstatning til mit gamle kompaktkamera med en håndfuld år på bagen.
Du kan læse mere på huaweidevice.dk eller følge Huawei på Facebook her
6 comments
Uden tvivl en fin mobil, men du skulle nok ikke have stillet dig op med modlys man ser ikke dit milde fjæs… 😉
Heldigvis var ord vigtigere end ansigt. 🙂
Tillykke med samarbejdet, glæder mig til at se de kommende billeder i Ugen der gik 🙂
Uh – glæder mig til at dele. Tak. 🙂
Hvad kommer samarbejdet til at indebære Klinge? 🙂
Blandt andet aktiv brug af produktet, links og “budskabsspredning”. 🙂