Jeg er tosset med at kigge på fotografier – og særligt dem, der vækker en stemning af en art. Det var tilfældet, da jeg susede forbi Maj Jeannes side. Hende blev der peget på i sidste udgave af “depechen” her på My Pleasure – og derfor kom der et fint interview i stand med Maj. Bliv meget klogere på kvinden med kameraet i dagens artikel.
Maj – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– I øjeblikket roder jeg med fotografiske tanker. Forstået på den måde, at jeg gerne vil i gang med nogle længervarende projekter af mere dokumentaristisk karakter og nogle ”œselvundersøgende” livsstils-ting. Kønsidentitet, homoseksualitet og homo-normativer er en del af min og mine venners hverdag, så jeg vil gerne lave flere billeder, som tillader mig at undersøge det. At gå ind i min egen livsstil og indsamle fotografisk emperi er noget, som jeg gør mig mange tanker om.
Dét og andre gender issus..
Altså helt lavpraktisk fotograferer jeg boliger og arkitektur til dagligt. Her møder jeg en masse folk og ser deres hjem, og én af de ting, som ofte slår mig, er hvordan manges hjem er præget af ensomhed. Det er jeg begyndt at undersøge og vil gerne lave et mere systematisk projekt om.
Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Min fotografiske stil er – intuitiv. Lidt snapshot-straight-on-agtig. Og fordi jeg primært fotograferer mine egne projekter analogt på film, så får billederne et mere stofligt præg.
Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– I 8. klasse havde jeg fotografi som valgfag, og det optog mig meget, men jeg tænkte ikke på det som en mulig beskæftigelse. Senere var der et sammenfald i mine kærestevaner – de var fotografer, og jeg blev opmærksom på fotografiet som medie, men uden at jeg ville tage billeder selv. Hvem gider at være en kæreste copycat? Så det var efter gymnasiet, da jeg gik på Holbæk Kunsthøjskole, at mit kamera blev en følgesvend.
Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Hmm ja, altså, som jeg sagde, så fotograferer jeg ret intuitivt, så jeg går ligesom ind i mig selv eller ind i linsen, om man vil, og dér forsvinder det meste rundt om mig, så jeg kan faktisk ikke rigtigt huske så meget efter en optagelse.
Jeg har rejst sammen med en journalist. Første gang var vi i Rusland, og hele den oplevelse er printet ind i min hukommelse, som det mest fantastisk positive – også den mest produktive rejse jeg har haft. Efterfølgende har nogle af de billeder været i aviser og blade, og så får man mulighed for at genopleve det igen.
Nu laver jeg også levende billeder, og i de situationer er der lidt mere kontakt, haha, så der har jeg haft nogle mindeværdige øjeblikke. F.eks var jeg i oktober sidste år i Mexico for at optage en film, hvor vi stod ude midt i en flod sent om aftenen, og der pludselig rullede to jeeps op med politi bevæbnede med maskinpistoler, som pænt, eller ikke så pænt, bad os om at pakke sammen, fordi det var en pissefarligt område. 
Og da jeg var med til at lave “Det Slører Stadig”, var der nogle helt uforglemmelige øjeblikke, på optagelserne, fordi det var så nyt, og folk blev gået helt på klingen. Det var rigtigt fedt at lave.
Med stillbillederne handler det mere om at være i flow. Fange øjeblikket. Jeg planlægger sjældent, og nogle gange er det det rene mudder, der komme ud af det, og andre gange er der pisse god kemi mellem fotograf og objekt, også når billederne bliver fremkaldt.
Hvad vil du gerne med dine fotos?
– I virkeligheden vil jeg bare gerne have dem. Det er ligesom at samle på glaskugler. Man går ud og henter ansigter og øjeblikke og linjer og lys og stemninger, og så kommer man hjem med dem og ejer dem. Og så kan folk se dem (nogle af dem, for jeg er i virkeligheden pisse-uorganiseret og privat i mine billeder, så det kræver stort mod at vise dem og stort arbejde at vælge dem ud og få dem lagt op de rigtige steder.) 
Jeg ville gerne lave nogle projekter, der havde en dokumentaristisk relevans. Min store passion er rejse og tage rejsebilleder, s唦 ja”¦. det ville jeg gerne med mit kamera, så kunne jeg altid se, hvor billederne skulle adresseres efterfølgende.
Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Når de en sjælden gang slapper af, så kan man få et glimt af deres indre pige.
Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– Det ved jeg ikke rigtigt. Kvinder er jo glade for at blive ”œset”, så fordelen ved at fotografere kvinder er, at de sætter pris på det, hvis man formår at lokke den smukkeste version af dem frem.
Fordelen for mig, ved at være kvindelig fotograf er, at jeg kan være lige, hvad de har brug for. Jeg kan være deres søster, som de kan grine sammen med, jeg kan være flirtende og den maskuline rolle, som de kan spille op til, jeg kan være myndig og omsorgsfuld, så de stoler på mig og åbner op. Mit køn er på den måde en udmærket camouflage for alt det andet. Hvis jeg var mand, ville min første spejling være mit køn. Jeg ville altid være mand overfor kvinden. Nu er jeg kvinde overfor kvinde, og på den måde er vi ikke i opposition. 
I virkeligheden er jeg meget optaget af mænd i øjeblikket. At være i et lesbisk parforhold, at vente en lille pige og have en hunkat, giver mig ligesom ret mange feminine input, så derfor er jeg fotografisk fascineret af mænd og mænds verden.
Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Nej, eller måske skal man have lysten til at se, men det er meget intimt at være fotograf, og jeg tænker, at en lurer er en passiv tilskuer i modsætning til fotografen, som nok gemmer sig bag kameraet, men alligevel har en kæmpe forpligtigelse til at være i kontakt med motivet. 
Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Et foto er rigtigt godt, når det er rigtigt godt. Ligesom med anden kunst, så kan man føle det. Et fotografi er godt, når det har en energi, som udgår fra det til dig.
Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Min datter. Fordi små børn har en universel aura af at komme andetsteds fra. Den glæder jeg mig til at udforske. Ellers Karen Blixen, fordi hun lignede et skellet lidt. 
Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Man skal øve sig i at beskære og have fokus på det, man gerne vil have med i billedet og vælge fra i motivet, så man ikke ender med et brudepar i front og en onkel, der piller næse i baggrunden.
Og – dagslysflash. Det er sjovt, og man skal bare knalde løs, indtil det ikke er sjovt længere. 
Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Man kan gå ind på min blog franklyfoto.tumblr.com. Den er lidt ligesom en genbrugsbutik. Alt bliver smidt op i ét læs, og så må man ligesom selv bladre sig igennem bunkerne og finde frem til det, man kan bruge. På min blog er der ikke rigtig nogen censur, og derfor er det en form for dagbog. 
Mine total gennemtjekkede billeder ligger klar til snart at komme op på en total gennemtjekket hjemmeside.
Tre hurtige til Maj:
Hvad skal du bruge resten af din sommer på?
– På at møde min datter. Vi har glæden af at blive forældre i slutningen af juli, sååå det bliver nok ret meget lort og kærlighed for mit vedkommende denne sommer.
Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Jeg har ikke telefon med kamera. Min telefon er ikke smart, men den kan ringe. Du må dog gerne se et fra min arbejds ipad.
Fra iPad’en
Hvor og med hvem har du sidste spist et mindeværdigt måltid?
– Min højgravide kæreste og jeg delte et par spontane fiskefrikadeller med mine venner Anders og Nicklas i weekenden på Dragør Havn. Det var fedt. Mad er jo generelt fedt, og det er altid en oplevelse at få noget godt at spise.
På valgaftenen spiste jeg, som den eneste, fordi de andre havde spist, en medbragt salat fra Madglad, hjemme hos nogle venner imens vi drak RØDvin og havde en kollektiv nedtur, men samtidig en dejlig aften. Det var sådan et minde med mixede følelser, men ét som står i en rum tid fremover.
Knips løs på My Pleasures Facebook side
