For en uge siden – sådan cirka – var jeg til et herligt arrangement. Det forholder sig nemlig således, at Linde Werdelin har åbnet et flot kontor i København K, hvor man – efter aftale – kan kigge på firmaets ure. Og måske erhverve sig et. Kontorerne blev indviet på aller flotteste vis, men det var den efterfølgende agenda, som har lagt beslag på disse ord og tanker.
Der er ikke noget som at fejre en succes. Derfor var der budt til gilde i de nye københavner-lokaler, hvor der både var mousserende vine, friske snacks, en DJ og gæster af huset. Mingling om man vil. Den ene time tog den anden, og så gik turen til ydre Østerbro. På vej derud blev jeg mere og mere forvirret, for jeg kunne ikke umiddelbart komme i tanke om, hvad der skulle være herude. Jeg tænkte hurtigt på både Børges Bodega og Polar Bodega, som med rette kunne have været et festligt indslag, såfremt man havde ringet en portion mad ind udefra, men sådan blev det ikke.
I stedet havnede vi ved en stor, øde bygning, hvor vi blev ført op til en vindeltrappe, som førte os til taget. Og det var her, vi skulle være. Taget er en stor køkkenhave, som går under anvnet ØsterGRO, og folkene bag dyrker alskens spiselig grøntsager, som medlemmer eller støttende sjæle kan erhverve sig. Stedsans er navnet på restaurationskonceptet, som lejer sig ind på “tagmarken” og tilbyder absolut unikke spiseoplevelser “på toppen” i enten elevatoren eller drivhuset.
Taget er i øvrigt indrettet med fine lyskæder, hønsehus, bistader og feel good ad libitum. Jeg tilstår allerede nu, at helhedsoplevelsen absolut rangerer blandt årets bedst – også selvom menuen var ganske… grøn. Jeg er svært begejstret for grønt, og selvom jeg måske fint kunne have tænkt mig lidt mere kød eller fisk denne aften, så er stedets friske grøntsager usammenlignelige med alment supermarkeds-grønt. Det faktum overrasker måske ikke – men smagen overraskede i sig selv.
Vi var et flot selskab i vældigt humør, og vi blev placeret i en stillestående elevator, som har fungeret som bindeled mellem etager og tag gennem længere tid, når en række automobiler skulle sendes til taget. Der var vist også noget med nogle bilauktioner, men det husker jeg ikke så tydeligt. Til gengæld er vi bænket fint i elevatoren, og selvom en sensor giver et lille hyl fra sig, når lyskeglen brydes, så er det ikke noget manden med elevatorfobi lader sig bemærke af efter velkomstglasset er nydt.
Du får lige et par skud af den grønne menu
Jeg er svært begejstret for, at jeg fik mulighed for at opleve Stedsans – og oven i købet i flot vejr. Jeg har ladet mig fortælle, at stedet har al udsolgt for resten af sæsonen, men jeg nu alligevel anbefale dig, at du afgiver stedet et visit. Som en bonusinformation skal du vide, at hønsene går til ro, når mørket falder på, og at de æglæggende væsener har til (hønse)huse på den fjerneste del af taget.
Du kan læse mere om Stedsans her