Det er som oftest den første sætning i ugen, der gik, der er sværest at formulere. Jeg skriver gerne en linje. Og sletter den igen. Denne gang kom jeg i gang ved at forklare om intro-udfordringen. Det var snedigt. Men velkommen til. Jeg begynder med et postkort fra Sverige, hvor mine forældre har opholdt sig i… lang tid. Kom gerne hjem.
Der gik lidt koks i rækkefølgen, hvorfor dette foto ret beset skulle have været nederst.
Der blev vogtet over nyvasket porcelæn.
Af og til passerer jeg åbninger, som dog kræver en nøgle. Jeg gad vel vide, hvad der findes bag denne dør.
Vi snupper et zen-moment mere.
Jeg blev budt på en overordentligt stor kop kaffe til et møde, som heldigvis kunne medbringes på min videre færd. Med forsigtighed dog.
Teddy havde fået fjernet mandler.
Vi springer fluks videre til det svenske, hvor der tilsyneladende var brandudsalg i departementet for husholdningsartikler.
Mos the boss? Ja for den! Han kommer jo lige om lidt.
I sidste uge var overfladen spejblank. Denne gang er det anderledes.
Det er med at stå af i tide, så man ikke bliver trukket ned under trappen.
Der er sket et og andet på Rio Bravo gennem tiderne. Der er sågar og i øvrigt kommet nye sadler til.
Han er ikke kun nydelig. Han er også rar.
Jeg opfordrede til at sende wristshots. Du kan stadig nå det. E-mail er nk@my-pleasure.dk
Vi spiste frokost i konferencen.
Det er da ikke helt tosset det der…
Hov. Der kom mandagsmokkaen jo.
Kig op, og opdag nye ting. Er der nogen, der ved, hvad det “sigtekorn” skal anvendes til?
Vi heppede. Og hujede.
Jeg tog lidt dansk på.
Så nåede vi i mål. Du skal vide, at jeg er glad for, at du læser med. Bliv endelig ved. Så skriver jeg videre – på sjette år.