Den ene depeche tager den anden, og denne gang er den havnet hos endnu en kvinde. Hun hedder Fryd Frydendahl og var et smut forbi en skolepsykolog, som opfordrede hende til at skrive. Fryd skrev så “noget”, der gjorde, at hun i dag er fotograf. Og på vej til Texas. Samtlige fotos er i øvrigt – og sikkert ikke overraskende – taget af Fryd.
Foto: Fryd Frydendal
Fryd – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Om et par timer flyver jeg til Texas. Jeg skal på ni dage lave en portrætbog sammen med grafikeren Jacob Birch. Vi skal opleve Texas for første gang og se, om det lever op til stereotyperne. Jeg har mødt en kvinde på Instagram – hun er den første, jeg portrætterer, og så peger hun på den næste. Når turen er slut, så er bogen færdig.
Foto: Fryd Frydendal
Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Det svært. Mit fotografi er en forlængelse af min personlighed, og det er aldrig nemt at beskrive ting så tæt på. Jeg er søgende i mine billeder, og så er de ofte fyldt med farve og lige for tiden flere Arme og ben end øjne, men det kan ændre sig.
Foto: Fryd Frydendal
Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg droppede ud af gymnasiet i Vestjylland og kom på en ungdomshøjskole på Fyn. Inden da var jeg blevet sendt til skolepsykolog- hun sagde, at jeg skulle skrive dagbog. I den har jeg skrevet, at jeg gerne ville være fotograf, selvom jeg ikke havde et kamera. På ungdomshøjskolen begyndte det, men det var først rigtig, da jeg kom på Fotoskolen fatamorgana, at jeg fandt ud af, at jeg så ting, som andre ikke så.
Foto: Fryd Frydendal
Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Jeg fotograferer mine to nevøer, og det har jeg gjort i mange år nu. En dag fotograferede jeg den ældste ude i min fars have. Jeg havde fået ham til at lave sådan en form, hvor han skulle holde hele sin kropsvægt oppe på hænderne. Da vi havde været gang i lidt tid, stoppede han pludseligt. Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: “Fordi vi har den…”
Foto: Fryd Frydendal
Da jeg gik filmen igennem, kunne jeg se, at han havde ret- det næstsidste billede på filmen var “det rigtige”. Det var sejt at se, at han kune mærke det øjeblik.
Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Fortælle historier og udfordre måden, hvordan vi ser på verden omkring os, hinanden og mest os selv.
Foto: Fryd Frydendal
Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– De er allesammen smukke det meste af tiden.
Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– Jeg tror ikke overordnet, at der er noget magisk over at være en kvinde, der fotograferer kvinder. Det er personligheden – og hvis den er i orden, så synes jeg, at kønnet er underordnet.
Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Ja, selvfølgeligt skal man det.
Foto: Fryd Frydendal
Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når jeg ville ønske, at det var mig, der havde lavet det.
Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Jeg nåede aldrig rigtigt at fotografere min mor, og det ville jeg gerne have nået, fordi hun var den vildeste, jeg nogensinde har mødt.
Foto: Fryd Frydendal
Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Jeg tror ikke, man kan peppe sit fotografi op – men jeg tror, at man kan udfordre sit blik ved at kigge på en masse forskellige motiver. Andre fotografer og kunstnere.
Hvor kan man se mere til dine fotos?
– På Internettet, hvor man jo næsten kan se det meste. Eller i mine bøger og nogle gange avisen. Jeg udstiller i København til efteråret med Rose Eken og Anika Lori.
Foto: Fryd Frydendal
Besøg Fryds hjemmeside her
Tre hurtige til Fryd:
Hvad byder dit efterår på?
– Texas vanvid, undervisning, udstilling, norwegian Airways og familie.
Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Det kommer her – jeg har døbt det “Hot days cold sores”
Fra telefonen
Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Min ven Peter lavede grøn karry forleden. Det var lækkert.
