Home Living One Funky Furniture – og en mand der heder Kasper Boye

One Funky Furniture – og en mand der heder Kasper Boye

by Nicolai Klingenberg

Vi skal et smut omkring en kreativ mand. Han hedder Kasper Boye, han har fart på, og han har flot succes. Det handler om møbler, design, lidt genbrug, andre brands og 12 andre kollegaer. Hele molevitten er skabt på ganske kort tid. Det er godt gået. Og nu skal du blive klogere…

Lidt af, hvad Kasper & Co. kan....

Lidt af, hvad Kasper & Co. kan….

Kasper – du står bag One Funky Furniture, men hvad er det for en størrelse?
– OneFunkyFurniture designer og producerer møbler, som er specielt designet til det rum, møblerne skal stå i. Ambitionen er at få møbel og rum til at spille sammen på en helt unik måde, som giver det helt rigtige udtryk og indtryk.

Lidt blandede løsninger fra One Funky Furniture

Lidt blandede løsninger fra One Funky Furniture

Og hvordan opstod idéen?
– Idéen er kommet løbende gennem en del år, da jeg altid har ment, at det var sjovere at lave nogle løsninger selv fremfor at gå i IKEA og ILVA og hive ned fra hylderne. Jeg har dog aldrig rigtig troet på, at det jeg lavede, var så fedt, at andre rent faktisk gerne ville have det i deres hjem og oven i købet betle penge for det. Idéen blev til realitet ved lidt af et tilfælde, da jeg for to år siden lavede et bord og en seng til min kollegas kolonihavehus. Jeg smed det på Facebook, og så rullede det derfra. Efteråret ’13 brugte jeg på at lave ting til venner og bekendte, og jeg etablerede virksomheden i januar 14 som et hobbyprojekt ved siden af mit fuldtidsjob. Jeg blev så 100 % selvstændig midt i august sidste år.

Den herlige rejse snupper vi lige en video på, som er lavet i samarbejde med et departement for el-drevent værktøj. Det er møggodt lavet i øvrigt.

From Daniel Urhøj on Vimeo.

Der er også kommet udefrakommende varer til sortimentet”¦?
– Jeg har sammen med min rigtig gode ven Nicolai Højgaard, som også er blevet partner i virksomheden, opbygget et koncept rundt om mine møbler. Her er Nicolai super stærk og har fundet de fedeste samarbejdspartnere. Vi har alt fra sydafrikansk stentøj, bestik fra Thailand, stole og lamper fra Bali, gevirer og fåreskind fra Østrig, samt en blanding af super spændende opkommende mærker, som er blandet med nogle stærke etablerede brands. Derudover kan vi lave alt fra epoxygulve til spartelvægge og professionelle belysningsløsninger. Med andre ord har vi egentlig skabt et univers i vores showroom, hvor folk kan komme og få indrettet deres hjem fra a-z.

En bordløsning

En bordløsning

I har været i sving siden 2014 – og det er gået stærkt. Hvad skyldes den hurtige vækst?
– Jeg etablerede som sagt virksomheden i januar ’14, blev 100 % selvstændig i august og har pt. kun været i gang på fuld tid i lidt over et år. Alligevel er vi i alt 13 personer, som er i sving hver dag – vi videreudvikler konceptet, bygger brandet yderligere op, designer og konstruerer nye ting. Det er gået åndssvagt stærkt!

Genbrugstræ

Genbrugstræ

Jeg ser stadig mig selv som den lille enkeltmandsvirksomhed, som jeg etablerede i et ydmygt kælderlokale på Vesterbro. Det er meget surrealistisk, men også fantastisk og jeg må bare konstatere, at jeg kan noget unikt med mit hoved. Jeg har en ret speciel måde at anskue indretning og design på. Jeg brænder for at skabe og lave nye ting. Jeg hader at lave det samme, og jeg kunne aldrig finde på at lave noget, som andre laver. Det er tværtimod min største motivationsfaktor at skille mig ud fra mængden. Jeg har et meget godt motto, som jeg lever efter: Motivated by the fear of being average.

Du er handy og autodidakt, men hvad har det positive været ved en manglende håndværksmæssig baggrund?
– Det fedeste ved at være selvlært er, at jeg bare kaster mig ud i tingene. Der er aldrig nogen, der har sagt: “Det kan – eller det må – man ikke!”, så jeg arbejder ud fra at alt kan lade sig gøre – om så der skal gåes lidt på kompromis hist og her. For eksempel har jeg en møbelsnedkerlærling, som jeg satte til at lave nogle ting en dag, hvor hun siger til mig: “Det kan man ikke, det siger de på skolen!”. Herefter viste jeg hende, at “Det kan man altså godt!”, så det viser det nok meget præcist, hvordan jeg arbejder uden rammer…

Det kan fint lade sig gøre...

Det kan fint lade sig gøre…

I har lavet en hel del unika-løsninger og møbler gennem tiden. Hvilken er du mest stolt af – og hvorfor?
– Det er svært for mig at vælge nogle enkelte møbler ud frem for andre. Jeg er nok mest stolt af rejsen – altså hvor meget og hvor langt vi er nået på kort tid. Og hvor stort et brand vi har skabt fremfor bare at skabe ét fedt møbel og være kendt for det. Jeg er sindssyg stolt af at få lov til at komme ud og se folks hjem, og hvordan mine designs får lov til at stå sammen med store møbeldesignere. Når det sker, skal jeg lige knibe mig selv i armen engang imellem.

Skabelse...

Skabelse…

Derudover har vi også skabt en værdi, som mange samarbejdspartnere ser muligheder i. Det er jeg også ret stolt af, for det er der – efter min mening – ikke mange der kan og slet ikke på så kort tid. Men det er nok også det, jeg er stærk til: At skabe et brand og et koncept fremfor et enkeltstående produkt.

Hvordan vil en drømmeopgave lyde?
-En drømmeopgave af de helt store vil nok være at få lov til at indrette et hotel en dag – og få afgørende indflydelse på designet og udtrykket. Et form for samarbejde med mit helt store forbillede, Bjarke Ingels, også en kæmpe drøm. Han er faktisk min største inspiration. Derudover kunne det da også være sjovt at kunne kalde sig leverandør til det Kongelige Danske Hof…

Potentiale til Kongehuset...

Potentiale til Kongehuset…

Og hvad kan vi forvente at se fra jeres kreative arbejdsbords fremadrettet?
-Vi vil blive ved med at udvikle os og lave nye unikke kreationer, og jeg tror på, at fremtiden byder på meget mere komplicerede og udfordrende opgaver – og ikke mindst en lang række af super interessante former for samarbejde, som er nye for denne branche…

Hvordan vil et slogan eller jeres DNA lyde?
– Jeg har et slogan i dag, som lyder: WORK HARD – STAY HUMBLE – men det er mere min tilgang til tingene, fremfor hvad vi leverer..

Det kreative hjørne...

Det kreative hjørne…

Slutteligt: Hvornår er noget godt design i dine øjne?
– Godt design for mig er noget, der er gennemtænkt. Noget der er funktionelt og giver brugeren eller kunden en merværdi i forhold til, hvad de havde forestillet sig – for eksempel af et møbel eller en anden løsning. Det kan være alt fra livsglæde til små ting, som bliver en hjælp i hverdagen.

Tre hurtige til Kasper:

Hvad byder dit efterår på?
– Mit efterår byder p唦”¦.. Arbejde”¦. Og tid med mine tre fantastiske børn!

En fin trio

En fin trio

Må vi se et ikke-møbelrelateret foto fra din telefon?
–  Hm, min telefon er fyldt med billeder af ting, der inspirerer mig, så det er meget møbelrelateret, men i så fald må det være mine store interesser: Mine børn, min motorcykel og tid med mine venner, hvor jeg kan slukke mit hoved fuldstændig og bare spasse ud!

Tohjulede frækkerter

Tohjulede frækkerter

Med hvem og hvor har du sidst fået en lille pind i øret?
– Sidst, jeg havde en rigtig god pind i øret, var på Skanderborg festival. Det var på mange måder et klimaks for mig. Mit første besøg på Smukfest, min første “ferie” uden børn i lang tid, en masse dejlige venner og mennesker samlet på ét sted. Jeg slukkede min telefon, lagde arbejdet væk, drak mig fuld og tog ikke hensyn til noget som helst i fem dage. Det var FANTASTISK!!!!!

Fra telefonen og en anden ferie

Fra telefonen og en anden ferie

Besøg Onefunkyfurniture.dk her

My Pleasure saver på Facebook lige her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk