I denne skrivelse kommer det primært til at handle om billeder fra en fin ur-aften. Omega havde nemlig inviteret til en hyggelig aften i Speedmasterens tegn. Jeg var på pletten – og det samme var den danske astronaut, Andreas Mogensen. Og en hel del andre.
Jeg var ikke med i rummet, men altså…
Vi befinder os Tycho Brahe Planetarium. Det er en torsdag i januar, og det skal handle om ure, Omegas historie udi rumfærd, lidt historie, og om at rejse i rummet som den første dansker. Andreas Mogensen går på scenen og giver et særdeles spændende foredrag om sin tur, der fandt sted i det tidligere efterår 2015. Den første del af rejsen begyndte dog en håndfuld år (plus et) tidligere i 2009, da han blev udvalgt til at være en del af det europæiske astronautkorps, hvor over 8.000 ansøgere havde søgt om at blive en del af det eventyrlystne korps. Det snupper vi et glas på.
Flydende godter med tøris
Der blev også tid til et spændende og ikke mindst historisk indslag fra Petros Protopapas (det navn holder altså hele vejen!), som er Museum Manager hos Omega, og som kunne fortælle talrige anekdoter omkring Omegas rolle i rummet, sjældne måneure og jeg-skal-give-dig.
Petros Protopapas – en mand, der ved uhyggelig meget om Omegas historie.
Petros bar i øvrigt selv et Omega Speedmaster “Ultraman”, som jeg fik mokket om håndledet. Et ur, han havde fundet for år tilbage i en genbrugsbiks, hvor prisen vidst havde været helt okey dokey.
Speedmasteren til højre ville jeg virkelig gerne have….
Navnet “Ultraman” er et øgenavn, der er kommet til, efter at uret var med i en japansk tv-serie med samme navn. Uret er dog IKKE lavet til serien, men var til gengæld en model med en rød-orange viser, som instruktøren brændte sig varm på i 70’erne. Omega havde det med at eksperimentere med den visere og enkelte skiver, hvilket gør, at der fra tid til anden dukker uhyre interessante og glemte modeller op hist og pist. Vi springer fluks videre til bords.
Flot i gang
Vante og klokke – bordet var dække med en række ældre såvel som nye Omega Speedmaster editions, som kunne prøves
Nå – hvis du har hungret efter en række wristshots, så hold på dine moonboots, iltapparatet og din walkie-talkie – her kommer lidt fra aftenen.
En fin trio…
Nedenstående “WhitySpeedy” overraskede mig positivt. Måske var det lyset og vinen, der spillede ind, men vi ligger – som jeg husker det – på +80.000 kroner, og med sådan en prislap ville jeg vælge en anden og ældre Speedmaster. Og stadig have lidt i banken. Remmen var i øvrigt for skinnende til min smag.
Jeg var ikke den eneste, der klappede i hænderne over denne sag – og de andre havde ikke drukket mere, end jeg havde. Dog var den brede mening, at remmen var for skinnende.
Vi snupper også seks på stribe, hvor det sidste og føromtalte “Ultraman” vinder mit hjerte helt og aldeles.
Der skal lyde et flot og stort tak til Omega for et spændende og lærerigt arrangement. Det var sat til at slutte klokken 21, men jeg var retur klokken 00.30, hvilket så sandlig tolkes som en succes.
En bid mad – jeg tog ikke en eneste note, men nød blot aftenen og selskabet
