Lå-lå-lååå! Det er dømt bold på den store fladskærm i hjemmet. Nalle har fundet klappepølserne frem og lavet en flot portion af hans specielle dip til chips, som bliver bragt til bordet i en plasticbøtte, som rummer 0,75 liter.
Gæsterne kommer lige om lidt – i et andet hjem
I et andet postnummer skiftes der i samme nu over på P1 (fra Radio Soft), da gæsterne træder ind i køkken-alrummet. Glacen har for længst forladt indpakning fra slagteren, og selv samme indpakning er møjsommeligt lagt nederst i skraldespanden. Den er jo ret beset hjemmegjort, når man lige har kværnet et halvt vred peber og tilsat fire flager sydesalt.
Nalle er i hopla. Surroundsounden er sat til, Bøvs og Lange er netop kommet, og om lidt kan pizzaudbringerens scooter høres i dørtelefonen. Nalle og drengene kommer altid først i køen, når der bestilles takeaways – det er jo heller ikke hvem som helst, der har fået opkaldt en hel menu efter sig. Men Nalle er heller ikke hvem som helst.
Et duftlys fra Mulberry brænder på gæstetoilettet. Det tændes kun, når der er gæster, men det ved gæsterne ikke. Den eksklusive sæbedispenser med den dyre håndsæbe rummer i virkeligheden den billige – men velduftende – fra Netto. Men det var fordi, den fra Netto ikke rigtigt virkede. En lille sølvske ligger ved siden af komfuret, og tages først i brug, når værten er sikker på, at alle kigger. En lille portion glace granskes nøje, brynene løftes og der tilsættes et nip fra nogle tørrede urter. Så er den der! Sølvskeen lægges i vasken, Chablis’en bliver skænket og flasken tørret af i forklædet, hvorpå flasken ryger retur i køleren. Nu skal vi vist også høre noget andet end P1.
Der er scoret. Nalle taber et stykke pizza i dippen. Pokkers også – men det er okay, for der er scoret. De tænder for musikken, de åbner altandørene, og tonerne af Hey Baby i DJ Ötzi versionen lyder bare herrefedt i hele gården. Om end det ikke er en del af det faste repertoire, så tænder og slukker Nalle også for lyset i lejligheden, men det giver ikke en helt cool effekt, da sparepærerne er lidt længe om at lyse helt op. For slet ikke at tale om lavalamperne”¦
Mauritius er ikke længere, hvad det har været. Måske en personlig udviklingsferie i stedet? Eller noget efterårs i Frankrig, hvor man kan hjælpe med at høste lidt druer, mens solen stiger op over bakken. Værtens kvinde er lidt fjern. Hun sidder semi-diskret med sin telefon under bordet. Det kilder. Dernede. Hun skriver med ham den hemmelige. Det er jo bare en lille flirt, men hun må tilstå, at hun gerne vil mødes med ham. Igen.
Nalle får en besked. Det er fra hende damen, han har skrevet med. Hun siger ham ikke det store, men han fik lidt medlidenhed med hende. De var – og er – så forskellige, som man overhovedet kan blive. De havde mødtes hos hende, da hun var alene hjemme. Nalle forstod ikke, hvad hun ville med ham. Men han forstod, at et par silikonebryster fra Nygart ikke var noget, man kunne få fingrene i eller hænder på særligt ofte.
My Pleasure kører non-fiktion her
