Home Living Spine Daybed – Fredericia har fået hjælp udefra

Spine Daybed – Fredericia har fået hjælp udefra

by Nicolai Klingenberg

Her kommer en historie, som omhandler nyt til boligen, og til dem som kan lide lave møbler – enten til at sidde på eller sågar at hvile sig på. Med lidt god vilje kan der også… Nå, vi må hellere komme til sagen, som hedder Spine Daybed.

Det lover da ganske fint...

Det lover da ganske fint…

Vi skal først et smut tilbage til 2005. Her etablerede Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou nemlig firmaet Space Copenhagen. Begge individer kommer fra Det Kongelige Danske Kunstakademis arkitektlinje, og har siden deres firmaetablering løst designopgaver for Mater, Noma, Georg Jensen og Fredericia Furniture.

Lyse nuaner

Lyse nuaner

Sidstnævnte – altså Fredericia – er også væsentligt for denne artikel, eftersom Space Copenhagen har designet Spine Daybed for det danske “møbelhus” – og når ret skal være ret, så har samarbejdet og Spine-serien været en realitet siden 2011.

Den nylancerede daybed blev skabt ud fra en vision om at præsentere markedet for et absolut roligt og rent design, hvor “støjende” elementer såsom knapper er elimineret. Til gengæld har man slået et ekstra slag for komforten ved at smide en fleksibel pude på daybed’en – denne bude er monteret med eget “bælte”, som selvsagt holder på sagerne, men også muliggør en flytning af puden.

Og den mørke. Husk på, at puden kan flyttes rundt

Og den mørke. Husk på, at puden kan flyttes rundt

Hvor skal den stå? Det er op til dig. Betragt den ikke blot som et møbel, men også som en skulptur af en art. Jeg har selv en daybed, som nok ikke hører til det mest brugte møbel i hjemmet, men jeg elsker at knæle på den eller ligge på den af og til for at læse eller bare slappe af. Har du en stor enté eller hall? Alle tiders – der kan den også stå. Eller måske på dit kontor.

I en hall...

I en hall…

Resten af Spine kollektionen? Den ser sådan her ud.

Voila - hele kollektionen!

Voila – hele kollektionen!

Spine Daybed er i handlen nu – den er 190 centimeter lang, 85 centimeter bred og 45 centimeter høj. Du kan vælge et stel af eg eller sortlakeret eg, mens polstringen kan være af læder eller tekstil. Priserne begynder ved 26.720 kroner, og du kan læse mere på Fredericia.com

My Pleasure findes også her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk