VI.ER. Akvavit – Danmarks nye luksus spirituosa

Nu skal du sætte dig godt til rette, for her kommer kommer en historie om en mand, der trådte ud af en branche for at hellige sig en anden. Han ville skabe sig sit eget – og dette “eget” er nu en realitet i form af en unik akvavit. Læs med, blive klogere – og lidt tørstig efter de gode dråber…

Frederick – du har en fortid som PR-mand, men nu laver du noget ganske andet. Forklar venligst hvad.
– Jeg har igennem årene fokuseret meget på PR og branding for livsstilsbrands. Det var her, jeg havde min daglige gang, og det førte til, at jeg mødte en masse spændende mennesker fra hele verden. Mennesker, der har skabt deres eget. Hvad enten der var tale om en virksomhed, et produkt eller et brand, så var det noget håndgribeligt, de havde skabt og givet til verden. Det syntes jeg altid måtte være noget af det største at kunne gøre det. At give mennesker noget i hånden og sige, at det har jeg lavet med mine egne hænder. Det er fra mig til dig. 

Det førte så til, at jeg i lang tid gik og havde en tanke ulmende i baghovedet om at ville lave mit eget produkt en dag. Den dag kom så, og det førte til, at jeg besluttede mig for at gå ind i spiritus branchen og lave akvavit. Nu er tiden kommet til at starte en akvavit revolution!

Hvordan og hvornår opstod din interesse for akvavit?
– Jeg har altid godt kunnet lide akvavit, men det blev stadig mest til de sædvanlige fryserkolde små skarpe til jule- og påskefrokosten. Men jeg har altid syntes, at den har en spændende smag, hvad enten den er lavet med hovedvægt på kommen eller dild. Den har noget x-faktor, som man ikke oplever i mange af de andre hvide spiritusser. Når man drikker den, så giver den stof til eftertanke. Det er ikke en oplevelse, man lige glemmer. Folk, der har prøvet at drikke akvavit, har en mening om den. Det er ikke en spiritus, man bare drikker og ikke tænker mere over.  Nogle elsker den, og nogle kan ikke udstå den, men som med mange andre ting her i livet, så er der en hårfin grænse mellem had og kærlighed. På den måde så har den nok mange af de samme egenskaber og tendenser som Tequila’en – også med hensyn til at skille vandende. Men se hvor langt, den er kommet de sidste 15 år!

Og når noget kan vække så store følelser i folk, så kan det jo kun være et sjovt og spændende produkt at lege med. Desuden er akvavitten her de senere år også kommet lidt mere med i det finere selskab, på cocktailbarerne, de trendy restauranter og lignende, men jeg syntes stadig ikke, den rangerer deroppe, hvor den hører hjemme, og det kan jeg godt tænke mig at gøre noget ved. 

Og hvad gjorde, at du valgte at gå all in?
– Tidspunktet var rigtigt for mig – både professionelt og personligt – til at tage springet og starte VI.ER, som firmaet hedder. Jeg tror på, at markedet er modent til at genintroducere akvavit, for jeg føler, det er det, som skal til. For igen at blive relevant for de næste generationer, så må vi viske tavlen ren og begynde lidt forfra. Men det er stadig et produkt, der er del af vores nordiske kulturarv. Det er vores tilføjelse og gave til det internationale spirituskartotek, og det, syntes jeg, er noget, vi skal være stolte af. 

Så når muligheden viser sig må man gøre op med sig selv om man vil tage springet eller ej. Jeg gjorde det. 

Hvad gjorde I så herfra?
– Jamen så var det sådan set bare “learn by doing”. Det har virkelig været en stejl læringskurve. Man skal jo klare alt selv, så det er sådan set bare at starte fra en ende af, og så tage tingene som de kommer. 

Jeg vidste tidligt, at jeg gerne ville skabe en fortælling med VI.ER. Som navnet antyder, så er det en fortælling om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Hvor meget unikt vi har at byde på. Selvom vi kun udgør en relativ lille del af verden her i Norden, så har vi jo trods alt formået allerede nu at sætte vores aftryk på denne verden. Både på godt og ondt, men mest med godt syntes jeg. Vi er kendt for vores design, vores innovation, vores æstetik, vores håndværk og vores kultur. Hvad enten der er tale om vores møbeldesign, vores modeskabere, vores madkultur eller vores samfundsmodel, så er vi verdenskendte. Det samme syntes jeg også, vi fortjener at være indenfor vores spiritus, og det er også det jeg går efter. 

Jeg ville gerne benytte vildthøstede ingredienser, og derfor begyndte jeg at undersøge, hvordan markedet var der. Hvem gjorde det, hvor kunne man gøre det, hvad ville det sige, osv. Jeg havde en romantisk forestilling om at gå ude i naturen om sommeren i morgenskumringen på opdagelse efter nye urter og finde ud af, hvad der kunne være godt. At plukke det man har brug for og så gå hjem og destillere det til nogle virkelig gode flasker akvavit. Men efter at have undersøgt det lidt i forhold til tilladelser og regler og derudover taget en tur til sønderjylland for at finde sødskærm, så besluttede jeg mig for, at det nok var bedre at hyre nogen professionelle. Der er trods alt en grund til, at man kalder eksperter for eksperter. Og det er sådan set det, der idag gennemtrænger, alt det vi gør nu. Nemlig at arbejde sammen med de bedste for at opnå det bedste produkt. 

Så nu arbejder jeg med de samme sankere (dem som går i naturen og plukker), som plukker for alle toprestauranterne herhjemme. Jeg har fået mit første batch produceret på Nordisk Brænderi i Nordjylland, hvor alt laves i hånden. Det er en ung dansk kunstner, Søren Arildsen, der har lavet labels og logo. Så i alle led prøver vi at være tro mod produktet og historien, men samtidig så tager vi den altså nu med ind i dette årtusinde. 

Så for os handler det ikke kun om at sælge akvavit, men i lige så høj grad er vores mission at uddanne nye akvavitdrikkere om alle dens fortræffeligheder. 

I har produceret en “small batch” – hvor lille er en sådan?
– Den første batch, vi har fået lavet, er blevet på 807 flasker af 50 cl. Så det må betegnes som et ret lille og eksklusiv batch. Det kommer de alle sammen nok til at blive. Det er vigtigt for os, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten bare for at spytte ekstra flasker ud. Livet er for kort til kedelige fester og dårlig sprut, så vi vil altid vægte kvalitet fremfor kvantitet. Kvalitet koster, og det er ikke alle, der gider at betale for det. Hvilket nok navnlig er grunden til, at akvavit har så blakket et ry i dag. VI.ER er ikke for alle, og det har vi det fint med. Vi ønsker mere for akvavitten, og vi er villige til at gå benhårdt efter det. Hvis man prøver at gøre alle glade, så er der aldrig nogen, som bliver rigtig glade. 

I slår jer på høj kvalitet, men hvad vil det i praksis sige?
– Jamen den høje kvalitet kommer jo af produktet. I vores første batch, som hedder VI.ER DANMARK,  har vi blandet kommen fra den norske vestkyst med en blanding af håndplukkede vilde grønne og mørke enebær fra Sjællands Odde. Det giver en helt unik oplevelse, når man smager den. Akvavitten i sig selv er fuld af smag, den varmer uden at brænde og glider blødt ned istedet for at kradse i hele halsen. Det er jo det, man køber, når man køber kvalitet, det er en aha oplevelse. ”œNå, sådan kan det også smage”. Hvem har ikke prøvet at drikke sig fuld i Tequilaen med den røde hat for siden at frasværge Tequlia for evigt. Først mange år senere når man kom ud og havde penge til at købe noget kvalitet, så prøvede man noget godt og fik straks den wow-oplevelse. Som en hel ny verden, der åbenbarer sig for dig. Det er den samme  oplevelse vi gerne vil skabe med vores akvavitter. 

Det unikke ved VI.ER er, at hver ny smag opkaldes efter det sted, hvor den enkelte ingrediens kommer fra. Det betyder også at selv med de samme ingredienser fra det samme område, så kan akvavitterne smage anderledes fra år til år, grundet vekslende vejr og det enkelte mikroklima. Det, mener vi, giver en ærlighed, som er få produkter forundt gør bare hele oplevelsen endnu mere enestående.

Den kommen, vi bruger, er en af de bedste, som findes i verden, og det skyldes klimaet, hvor den gror, og enebærrene har en helt unik smag, som er helt anerledes end det, man normalt får. Den kommen, man ofte bruger, købes i store mængder af gangen, og derfor kan der godt gå nogle år inden alle frøene bruges til produktion. Det betyder, at den dufter lidt, som den vi køber i supermarkedet. Vi benytter kun kommen fra den seneste høst, og her kan du virkelig dufte en forskel. De dufter så kraftigt, at du nærmest bliver ør i hovedet. At plukke enebær er faktisk ret vanskeligt. Enebærbusken stikker meget, og det er ikke mange bær, man får af gangen. De enebær, man normalt bruger i madlavning, til gin, o.l. er bær, som allerede er faldet af busken og meget af et foregår i Sydeuropa, hvor lønningerne også er lavere. Det gør, at de er meget lettere at få fat, men igen så er smagen en helt anden, end de bær, som er vokset vildt og er håndplukkede da deres friskhed var på sit eget højeste og så indkapslet dette. 

Det hele kommer så op til destilleriet i Nordjylland, som ligger ude ved Jammerbugten. Der går en mand, som hedder Anders, og han har en kærlighed for kvalitet og den gode spiritus. Her bliver alt produceret i hånden lige fra destilleringen til tapningen til at sætte labels på. De får endda alt deres vand fra egen boring. På den måde så sikres kvaliteten og det gode håndværk i alle led af det, vi foretager os. 

VI.ER er i sin enkelhed en kærlighedshistorie om vores fælles fortid, nutid og fremtid, der ikke nødvendigvis skal forstås med hjernen, men i højere grad med hjertet. Det er en oplevelse, som inddrager alle vores sanser. Og intet formår at vække så mange følelser i os, som når vi oplever noget igennem vores sanser. 

Desuden så giver kvalitetsspiritus heller ikke tømmermænd. Det er jo kærlighed i sig selv. 

Og hvad er ”œbasen” i jeres produktion?
– Basen er lavet på kornsprit. 

I har allerede høstet anerkendelse – hvad har I gjort?
– Ja, det er super fedt. Jeg havde nogle test flasker liggende og sad og surfede på nettet og faldt over nogle forskellige internationale spiritus konkurrencer. Jeg havde kun flasker nok til, at jeg kunne deltage i én konkurrence på det tidspunkt, så jeg spurgte nogle folk i branchen, og de sagde, jeg skulle prøve at give Berlin International Spirits Competition en chance. Eneste problem var, at den havde deadline samme dag, som jeg opdagede, at det fandt sted og selve smagningen fandt sted to dage efter. 

Jeg skyndte mig derfor at ringe ned til konkurrence for at høre, om de ville godtage en sen tilmelding, hvis de fik flaskerne den efterfølgende dag, det sagde de heldigvis ja til, og så var det bare med at få printet et par labels og sat på og sendt afsted med kurer, så de var i Berlin næste morgen. Så det gik lidt over stok og sten, men det viste sig heldigvis at være en god idé, for VI.ER DANMARK blev tildelt bronze, og VI.ER blev desuden kåret til Aquavit Destiller of the Year. Så det har virkelig været noget særligt at se sit eget brand blive nævnt sammen med en masse store internationale spillere. 

En ting er jo at man har venner og familie, der siger at det er et godt produkt. Og det er jo rigtig fedt. Men det betyder nu alligevel noget at nogle professionelle siger, at det, man har lagt så meget af ens energi, tanker og sjæl i, også er et godt produkt. At det så også er i et internationalt forum, understøtter endvidere bare troen på at verden er parat til kvalitetsakvavit. 

Du ser gerne, at akvavit bliver ”œin” – hvorfor egentlig?
– Jeg synes, at akvavitten har stået i periferien af spiritusfamilien i meget lang tid. Det har været noget som kun folk, der havde rundet de 50 drak, og ellers vrængede man bare på næsen af det. Folk syntes gin, vodka, rom, o.l. var meget mere spændende. Det var internationalt, og det var eksotisk, og så blev akvavitten gemt af vejen i fryseren og kun taget frem til jul og påske. 

Det er på tide, at vi nu hiver akvavitten ud af fryseren og stiller den stolt ind som en vigtig bestanddel af enhver veludstyret hjemmebar. Den har så meget at byde på og bringer noget til bordet, som intet andet formår. Så det ønsker jeg, vi åbner øjnene for og virkelig ser akvavitten som noget, vi kan være stolte af. Vores akvavit kan nydes på mange forskellige måder. Den kan nydes som en digestive efter middagen eller i dens klassiske form som en lille skarp til frokosten eller ud på de sene aftentimer. Du kan udskifte din gin eller vodka og så i stedet lave dine cocktails på akvavit, for en vanedannende oplevelse. Du kan nyde den ren om vinteren eller med et par isterninger om sommeren.

Så spørgsmålet er ikke så meget, hvorfor jeg gerne ser, at den skal være in. Spørgsmålet er mere, hvorfor er den ikke mere in, end den er? Det skal vi have ændret på, og det er det vi kommer til at arbejde for. 

Hvad kan en god akvavit, som anden spirituosa ikke kan?
– Jamen det syntes jeg lidt, jeg allerde har svaret på. Det er en spiritus med x-faktor. Den bringer noget ubekendt til bordet og får dig til at stille spørgsmål. Akvavitten er eventyreren, som hvis du mødte vedkommende på en first date, så kunne det godt være, du ikke vidste, hvor og hvordan aftenen ville ende, men du var sikker på, det ikke blev kedeligt. 

Hvem vil du mene er oplagte kandidater som værende konkurrenter til jer?
– Jeg er ikke ude efter at kæmpe mod andre akvavitter. Jeg føler, at jeg har lagt mig i et andet segment, og jeg er sådan set ude efter at gøre markedet for akvavit større og mere alsidigt. 

Mine største konkurrenter mener, jeg er folks misopfattelse af akvavit og deres stærke kærlighed til udenlandske spirtusser. Næste gang man skal vælge mellem en kvalitetsgin, vodka eller rom og en flaske VI.ER, så vil jeg have, at man vælger os. For vi er lokale, vi er særlige, vi er spændende, og vi tilbyder en helt speciel oplevelse. 

Ideen til hele projektet kom til mig på et tidspunkt, da jeg sad i solen på Dronning Louises bro i København og tænkte på, hvordan der nu laves dansk gin, dansk vodka, dansk rom, dansk whiskey, men der var ikke nogen, der rigtig havde givet sig i kast med vores kulturelle arv, nemlig akvavitten. Og dem, som lavede noget, de fortsatte med at promovere det mod det samme segment, som allerede drak akvavit. Vi laver rigtig meget godt spiritus i Danmark, og det skal vi fortsætte med. Håndværket og produkterne bliver kun bedre og bedre, takket være en masse spændende mennesker i branchen og nye folk og mikrodestillerier, som giver sig i kast det dette. 

Men akvavitten er Nordens spiritus, og det er der en grund til. Det er det, de nye generationer nu selv skal opleve.

Slutteligt – hvad skal enhver M/K vide om akvavit?
– Der er en forskel på snaps og akvavit. Det er det ikke alle, som ved. Men snaps findes der faktisk ingen regler for. Du kan putte nogle bær i et syltetøjsglas og hælde vodka over, og så kan du kalde det for en skovbærsnaps. 

Men for at kunne kalde noget for akvavit, så skal den faktisk leve op til nogle regler. Og her taler vi ikke bare om god skik og nedfældede traditioner, men der findes love om, hvad en akvavit skal og ikke skal være. For mig gør det også, at akvavitten bliver det mere særligt, når man laver det til en beskyttet titel på den måde. Det er ikke ofte at en spiritus beskyttes på den måde, og det viser bare, hvor anerkendt den er. 

Der er tre regler er: 
1. Hovedsmagen skal komme fra kommen eller dild. 
2. Den skal have en alkoholprocent på min. 37,5% 
3. Den må ikke være bitter. 

Desuden så er det næsten en dødssynd at drikke en kvalitetsakvavit, som vores, direkte fra fryseren. Den må helst ikke være koldere en køleskabskold og kan med stor tilfredshed nydes ved stuetemperatur, som en avec eller digestive. Næste gang kan man jo vælge at udskifte pærebrændevinen eller grappa’en til fordel for et glas af vores…

Tre hurtige til Frederick:

Hvor og med hvem har du sidst fået en lille pind i øret?
– Det var med min lillebror på Bali. Vi finder en bar, som minder om noget fra Rio De Janeiro i 1920’erne. Der er en stor gårdhave, og indenfor er der dansegulv. Der kommer flere og flere mennesker til, og baren bliver helt packed. Fyldt med backpackers og lokale. Nogle tequila shots og øl senere er alle ude på dansegulvet, og vi fester indtil stedet lukker. Jeg går barfodet hjem af en helt øde strand og vilde hunde begynder af en eller anden underlig grund at følge efter mig hele vejen tilbage til mit hotel. 

Jeg har selv rejst meget, men havde lidt glemt hvor meget man som backpacker bare lever i nuet og ikke skænker morgendagen en tanke. Det er en livsfilosofi, jeg syntes, vi alle kan lære af – og noget jeg selv syntes var fedt at blive mindet om igen. 

Må vi se et foto fra din telefon, som ikke har relation til akvavit?
– Jeg har en forkærlighed for Converse All Star sneakers og ejer nok over 30 par. Jeg designer mine egne, og her har jeg lige fået et par hjem i uld og funky farver. Farver betyder meget for mig, og disse har været med til at gøre de mørke vinterdage lidt lysere og en hel del sjovere. Der er så meget sort og gråt modebilledet herhjemme, at man da hurtigt kan få en vinterdepression, hvis ikke man selv tager affære. Farver pepper dig op og udstråler energi. Det burde vi indtænke lidt mere. Livet er bare så meget lettere, når vi stræber efter at have det sjovt og være os selv istedet for at gå i det samme som alle andre. 

Hvad byder dit forår på?
– Jeg skal ud og skabe god stemning med akvavitten og sprede det gode budskab. Det bliver fedt. Der kommer nok også til at være lidt rejseaktivitet. Det er også vigtigt for mig, da det ofte er ude af mine vante omgivelser, at jeg finder en del inspiration. Vi kan lære så meget af hinanden, så det er bare med at udnytte de muligheder, vi har.

—

Det blev til en længere, men særdeles interessant “smøre”. Er du blevet fristet eller ligefrem tørstig, så kan du faktisk lægge en bestilling på den første batch NU, hvis du skriver til frederick@vierakvavit.com

VI.ER DANMARK Founders First (100 første flasker) koster DKK 1.500, mens VI.ER DANMARK (fra 101 og opefter) koster DKK 550.

Læs endnu mere på Vierakvavit.com (ja vi er!)

My Pleasure skåler med dig her