Ugens sidste dag. Lidt efter klokken 14. Vi har været på rundfart her og der, drukket kaffe, nippet til bagværk og talt om løst og fast. Søndagens sidste stop er på Skovvej i Charlottenlund. Det er længe siden. Hans far og min far var noget nær bedste venner. Nu er der kun den ene far tilbage, men sønnerne mødes. Nu med kærester. Og spædbørn.
Det nye køkken i det nye hjem
Huset er nyerhvervet, istandsættelsen lakker mod enden, og gulvvarmen virker. Hjertelig modtagelse, smil og tilstedesværende blikke. Oprigtige kram, levende lys og gulvvarme. Der er ingen, der danser om den varme grød. Vi går direkte i flæsket på de oprigtige fornemmelser. Vi er til stede, vi glædes, vi betragter, og vi nyder.
Man vil vide, at velmagtsdage bruges som benævnelse om noget bagudrettet – og typisk med det for øje, at fortid var bedre end nutid. Sådan er det ikke her. Tværtimod. Nutid er bedre end fortid. Musikken er trådløs og til stede i stort set alle rum. Det er ikke den slags højtalere, som er fattige på bas og diskant, men i stedet nogle, som skaber den rette klang, og som yder musikken retfærdighed.
Opvaskemaskinen er nøje valgt, og den er fra den del af sortimentet, som har den bedste tørreevne. Man skulle næsten tro, det var timet, for da vi får rundtur i køkkenalrummet, glider lågen op, sætter sig selv på krog og lader emmen sive ud. Det er dog ingelunde planlagt, men vi imponeres – og mørbradbøfferne er klar til stegning. De venter blot på, at husholdsningsfilmen afmonteres og smøret brunes.
Før mørbradbøf kom sild og en snaps. En snaps med dild, men den har til gengæld ikke været på køl. Vi løfter glasset, kigger hverandre i øjnene, smager og kigger igen. Vi har det godt. Sådan oprigtig godt. Ligesom livet skal være.
