Home VW Den nye VW up! – den med endnu flere hestekræfter

Den nye VW up! – den med endnu flere hestekræfter

by Nicolai Klingenberg

Jeg er netop hjemvendt fra Italien, hvor Como-søen udgjorde en del af rammerne for en særdeles vigtig billancering. Der var – og er – tale om den nye VW up!, som blandt andet kommer med et nyt look, ny motor og bedre smartphone-integration. Prisen? Den er der ikke pillet ved. Du får også en munter video, hvor Anders Berner og jeg taler om køretøjet…

Så er vi havnet i skyggen ved Como-søen i Italien....

Så er vi havnet i skyggen ved Como-søen i Italien….

Det hele begyndte i november 2011, da jeg rejste til Rom – det var Volkswagen, der havde inviteret verdenspressen på lanceringstur af den første VW up!. Dengang havde man nok kun håbet på, at bilen ville blive solgt i over 45.000 eksemplarer i Danmark, men således blev det altså. Man har ydermere erfaret, at bilen er den model i sin klasse, som holder prisen bedst på brugtmarkedet.

Rap, lille og funky - up! gør det rigtig godt med et design, der ikke er påtaget eller for poppet.

Sådan så det ud i november 2011. Det er en del år siden.

Frækt lille rat, kabine i høj kvalitet og det integrerede multimediesystem - maps+more hedder det.

I 2011 kunne man forvente denne skærm til blandt andet navigation. Den er nu udeladt – til fordel for din smartphone. Og det giver god mening.

Men nu skal det handle om det nye. Vi begynder med en film, og jeg skal beklage, at min skjorte står lidt for åben til selv en køretur i Italien. Det erfarede jeg først efter optagelserne. Filmen kommer her.

Den nye up! kommer i tre varianter: take up! (fra 89.995 kroner), move up! (fra 109.995 kroner) og high up! – sidstnævnte er den model, du skal gå efter, hvis du vil have den nye motor med turbo og 90 hestekræfter. Den rammer i øvrigt de famøse 100 kilometer i timen på lige under 10 sekunder. Brændstofforbruget lyder på 22,7 kilometer pr. liter benzin, du har i tanken.

Kabinen anno 2016

Kabinen anno 2016

Men hvad ellers? En del faktisk. I den første generation VW up! kunne de kørende glæde sig over et integreret infotainmentsystem, som bød på navigation, køreforbrug og andre smarte features, men den skærm er udeladt i den nye version. Det er smart for VW, for jeg gætter på, at det har gjort vognen billigere at producere, og i stedet bruger føreren sin egen smartphone. Man har nemlig udviklet en app til smartphones, som fungerer aldeles glimrende. Du får navigation, du kan se dit kørselsforbrug, du kan streame musik og DAB-radiokanaler, og den styres ganske enkelt med en pegefinger. Navigationen skal du lige vende dig til, men den er kvik og super responsiv. Din telefon monterer du i den dertilindrettede og let justerbare holder, som passer til enhver telefon. Der er selvsagt også placeret en USB-port bag denne, hvor du fint kan stikke dit laderkabel i, og dermed er du evig opladt. Og online. Derudover kan du navigere offline, hvis du er i udlandet, og dermed er du fri for at bladre af på brugt datatrafik i udlandet. Well done.

Smartphone-integration med opladerfunktion. Simpelt og smart.

Smartphone-integration med opladerfunktion. Simpelt og smart.

Vognen er vokset seks centimeter - det er ikke al verden, når man spørger Berner.

Vognen er vokset seks centimeter i længden – det er ikke al verden, når man spørger Berner.

Bilen rammer et ældre segment i Danmark end den er tiltænkt internationalt – det ses blandt andet i kraft af den særlige boom-box edition (det er ikke det officielle navn), som byder på et anlæg, som yder 300 watt, og som er udrustet med syv højtalere (heraf også en subwoofer), som firmaet Beats by Dr. Dre har hjulpet med at udvikle. Det firma er i øvrigt solgt til Apple i 2014, men det har nok ikke den store betydning.

Bagagerummet har plads til "noget", men ikke "meget". Jeg vil dog mene, at en weekendtur samt daglige indkøb fint kan mokkes ind

Bagagerummet har plads til “noget”, men ikke “meget”. Jeg vil dog mene, at en weekendtur samt daglige indkøb fint kan mokkes ind

Og vupti - taskeskjul.

Og vupti – taskeskjul.

Er du til et unikt udseende, så skal du ikke køre til et eksternt stylingcenter, for Volkswagen har gjort udbudet af tiltag større – du kan for eksempel få en roof pack, som rummer kontrastfarver og mørktonede sideruder, eller måske kan en særlig folie til siderne være noget for dig? Fælgudvalget er også udvidet, og du kan i øvrigt også udstyre din nye up! med soltag. Interiøret kan også styles, og der er noget for enhver smag – god såvel som… frisk smag.

"Fjern lige den ene hånd, så jeg kan tage et foto..."  "Okey dokey"

“Fjern lige den ene hånd, så jeg kan tage et foto…”
“Okey dokey”

Og hvad er mit indtryk så? Det er godt. Rigtig godt. Jeg har alle dage været begejstret for små biler – de er billige i drift, de er billige i service, de er billige i indkøb, de er nemme at parkere, og en sag som up’en beviser, at det små biler ingenlunde behøver at være pappede eller fattige på udstyr. Som semi-nyslået far består den største up-ufordring i at få plads til en barnevogn, men ser jeg lidt frem i tiden, så kan der godt være plads til en klapvogn.

Jeg vil mene, at bilen i øvrigt er blevet lidt mere maskulin at se på. Og frisk.

Jeg vil mene, at bilen i øvrigt er blevet lidt mere maskulin at se på. Og frisk.

Close-up

Close-up

Den nye motor klæder desuden bilens kunnen og gøren: Du kommer kvikkere up i fart – og særligt til de første tres kilometer i timen, som er herligt i bytrafikken, og når du for eksempel skal semi-kvikt fra start i lyskrydset (husk, at holde ved 50 kilometer i timen). Når du skal overhale på motorvejen, er bilen langt mindre anstrengt end med de tidligere motorer, og det betyder i øvrigt mindre støj og mindre forbrug, som Anders Berner nævnte i videoen. Tak for den vigtige viden, Berner.

Endnu et Como-moment. Der er nu også flot.

Endnu et Como-moment. Der er nu også flot.

Du kan bestille bilen fra mandag den 27. juni . Den forventede leveringsdato lyder på den 1. august.

My Pleasure har Youtube kanal her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk