Vi har godt og vel ramt midten af august måned. Skulle du føle, at sommeren pludselig er gået skræmmende hurtigt, så er du ikke alene om denne tanke. Eller følelse. I dette tilbageblik skal vi omkring dyrenes verden, et elevatorskud, et vasketeria og en udtjent skoletaske, men først et postkort fra Saltum.
Mine forældre er ganske berejste for tiden. Her er de tilbage i det hyggelige sommerhus.
Jeg gik efter proviant. Det var der andre, der også gjorde. Nogle måtte dog vente ude.
“Hvad laver I egentlig i det sommerhus?” En del..
Durk videre til Hornbæk.
Med okse, tak.
Det er ikke alt, der finder sted, som man bemærker, når man bliver ældre.
Idyl, grusvej, vand for enden og et tilbud om træfældning til venstre på hegnet.
“Pasfoto siger du? Det ved jeg nu ikke rigtig om er noget for mig…”
Vi tog på vinterferie…
Et øjeblik fra et bakket landskab.
Man burde revurdere ordet service…
Pausetid i karmen.
Endnu en hund. Den har været med før.
Anders drømte om at blive dekoreret med en udnævnelse af en art. Faktisk i en sådan grad, at han er i færd med at indøve en takketale. Medaljen kan jo være lige om hjørnet.
Jeg bliver i muntert humør af at se på de her to.
“Nu magter jeg det simpelthen ikke mere. Jeg skriver en seddel. Og så kan de lære det!”
Den sover. Og blev vistnok forenet med sin mor igen.
København K og en sort kop kaffe.
Tove er blevet en del af Jeppes fine forretning. De to skal du holde øje med.
Man aner moderne fodtøj i baggrunden.
Jeg blev klippet. Og bidt i fingeren.
Maskine nummer fem er ledig…
Tak til Steffen.
En var blevet ældre og mere moden i sommerferien. Den slags har konsekvenser.
Gensyn.
Vi tog ud.
Og sikke et kom-sammen.
Videre til et kvikt kig.
Jeg husker ikke helt, hvor hende her stod.
Dagen derpå.
Og ind i metalkassen.
Så kom vi til vejs ende. Og ugens sidste dag. I morgen er det mandag, så begynder en ny uge, og den håber jeg bliver alle tiders. Også for dig. Vi ses lige straks til en ny stribe artikler, og før du ved af det, er det tid til ugen, der gik nummer version 274.