Her skal det handle om en nyhed fra Vacheron Constantin. Urfirmaet har netop sendt mig en nyhed – desværre kun i foto og tekst form – som i den grad fik det til at kilde let de helt rette steder. Og er du modstander af guldure, så kan du glæde dig over, at nyheden er lavet af platin…
Det fulde navn lyder Vacehron Constantin Traditionnelle Chonograph Perpetual Calendar (reference 5000T/000P-B048) og byder på flotte komplikationer. Du kan forvente “almindelig tidsangivelse”, datoangivelse, visning af ugedag, månedsangivelse, skudårsindikator, visning af månefase samt chronographfunktion. Sekundviseren finder du i øvrigt ved klokken 9 markeringen.
Skulle du erhverve dig uret og bruge det jævnligt, så kan du glæde dig over, at uret sjældent skal stilles, når du først har indstillet det korrekt. Næste gang det skal stilles? Det bliver den 1. marts år 2100. Uret bliver ganske sikkert serviceret inden da, men det må være forventeligt, at din servicepusher leverer det retur med korrekt angivelse af førnævnte tidsangivelser.
Lader du uret ligge, så har du 48 timers gang-reserve at løbe på. Skulle der gå længere tid, kommer der en fiks lille “pin”, som du kan justere hele molevitten med. Og så vil du måske finde det interessant, at selve værket er helt og aldeles in-house udviklet. Man har tildelt maskineriet både bogstaver og tal, og det bør ret beset tituleres caliber 1142QP. Værket består i øvrigt af 324 dele og har -så vidt jeg kan se – en diameter på 27,5 millimeter (det er pjat – målet er oplyst fra Vacheron Constantin).
Bagkassen? Den kan du se lige igennem. Dermed kan du nyde det fine værk, som du selv skal trække op, hver anden dag, eller når der er gået 48 timer. Du kan i øvrigt forvente, at selve urkassen har en diameter på 43 millimeter og en højde på lige knapt 13 millimeter.
Månefasen? Den skive er et kapitel for sig. Den er lavet af 22 karat hvidguld, men men har sparet lidt på lødigheden, når det kommer til timemarkeringerne. Disse er lavet 18 karat hvidguld. Månefasen har to “ansigter”, som enten smiler eller hørmer af let melankoli afhængig af, hvorvidt den til- eller aftager. Selve skiven er i øvrigt også lavet i hånden.
Uret er iklædt en Mississippiensis alligatorrem, som ret beset betyder, at alligatoren er fra Amerika. Den er håndsyet, og så har man tilsat et foldespænde af platin. Sådan skal det gøres. Og sådan blev det gjort.
Prisen kender jeg ikke, og jeg har heller ikke spurgt ind til den. Det koster jo intet at kigge. Eller at drømme.