Home Kort - men godt Følelser og taknemmelighed

Følelser og taknemmelighed

by Nicolai Klingenberg

For få dage siden delte jeg et link til en artikel, som kort fortalt handlede om at stå ved sine følelser – og om at mærke efter. Psykologen, som havde skrevet artiklen, måtte også understrege vigtigheden i ikke blot at mærke – men også om at handle på baggrund af sine følelser.

En glad mand. Lykkelig endda.

En glad mand. Lykkelig endda.

Selvom det kan virke så banalt, så er det der med følelser noget vigtigt stads. Jeg kender forhåbentlig ikke nogen, der mener, at mænd ikke må vise følelser, for min erfaring med sådanne mænd er, at de bliver nogle indebrændte, sørgelige skabninger, som med tiden mister evnen til at se folk i øjnene, give et ordentligt håndtryk eller sågar et kram.

Personligt? Jeg er alt andet end følelsesforskrækket. Jeg kan græde, når jeg er lykkelig, når jeg griner, når jeg bliver rørt, eller hvis jeg skulle blive ked af det. Jeg kan selvsagt også blive rasende (men uden at græde), omend jeg forsøger at blive langt bedre til at beherske mig.

Essensen er, at det handler om at være i kontakt med sig selv. Og om at stå ved, hvad man føler – og ikke lægge låg på “noget”. At dele sorger, glæder, bekymringer og lykke. Men det handler også om at vælge til – og fra.

Meld ud, hvad du føler. Det kan give luft, hvis du er semi-indebrændt, men at dele sin glæde og lykke med andre er ekstremt givende – i hvert fald for mig. Og at være taknemmelig. Dels over livet, men også over dem, der inviterer til middag, en kop kaffe, tager en blomst eller flaske med (uha-uha), når du lægger hus til “noget”. Et simpelt telefonopkald kan gøre mig glad i bæret – og jeg garanterer, at jeg ikke er medicineret med nogen for for psykofarmaka.

I bund og grund har jeg nok erfaret, at lykken kan findes i små tanker og tilkendegivelser. At stoppe op, nyde momentet, omgivelserne og livet i almindelighed. Det koster intet, og det er rart at have in mente, når nu vi kan have så travlt med at have travlt.

Nå ja. Der skal også være plads til humor...

Nå ja. Der skal også være plads til humor…

Det var egentlig ordene. Og en let opfordring til at nyde tilværelsen, mærke efter og at sige fra – men i højere grad at sige til, tak og at nyde livet. Også om mandagen.

Livet på Facebook

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk