Home Automobiler Yamaha MT10 – for business and pleasure

Yamaha MT10 – for business and pleasure

by Nicolai Klingenberg

Måske husker du Rasmus Thomsen, som for nylig var på tur i en firehjulet laban til flere millioner kroner? I dag er fire blevet til to – vi skal med andre ord ud at køre motorcykel. Stofområdet er som sådan nyt, så hvis du kan lide det, skal du være velkommen til smide en mail eller lignende. Tak til Rasmus for ord og fotos.

Selv de lidt ældre kan også kaste et interesseret blik på en hidsig motorcykel

Selv de lidt ældre kan også kaste et interesseret blik på en hidsig motorcykel

Motorcyklernes 1000 kubiksklasse for roadstere er mere spændende og smukkere end nogensinde. Yamaha har lanceret MT-10, og med en pris på 210.000 kroner hører den til i den eksklusive ende. Det er lækkert design, det er rigtig motorcykel, og det er flot foran cafeen!

Med på café

Med på café

Japansk design er næppe nogen velkendt term. Og taler vi motorcykler, er det vel kun Italienerne, der designmæssigt snakkes om. Men i Kejserens rige vil de nu også lege med på cafemaskinerne, og det er MT-10 et konge – eller måske endda kejser – eksempel på. Foran cafeen har vi nemlig en maskine, der skaber nysgerrighed fra både børn, kvinder og barnagtige mænd. Det begynder med de to små forlygter og en diskret vindskærm. Ingen kæmpe parasol der ødelægger silhuetten, men en lille skærm over panelet. Luftindsugningen diskret placeret ved tanken med linjer, der flugter fra forlygten. Bagsædet er der, om end ikke stort, og uden at være den klassiske “sofa”, som spolerer strømliningen. Samtidig er der ingen overdrevne logoer eller talbenævnelser. Japanerne har ikke bare tænkt over designet, de har også gennemført det!

Der er noget futuristisk, skarpt og heftigt over denne front.

Der er noget futuristisk, skarpt og heftigt over denne front.

Business class!
Meget få motorcykler formår at være brugbare for eller til “business”. Kravene er en håndterbar maskine samt god siddekomfort, så vi ikke er mørbankede ved fremkomsten. Samtidig skal det også se stilet ud, og her udmærker Yamahaen sig i særdeleshed. Vi sidder godt og vi får ikke møre håndled. Vægten er placeret lavt, så den håndteres nemt i de små gader. Specielt fordi motoren – på trods af dens høje effekt – er godmodig, godt hjulpet af programmer der drosler effekten, hvilket er en god feature inde i byen – også for den erfarne kører. Den klæder et par lækre jeans og en læderjakke samt hjelm med åben ansigt. Og så er det altså lidt frækt at ankomme til kundemøde på en motorcykel, hvor designet er så lækkert som det her.

Mekanik

Mekanik

Og diskret modelbetegelse

Og diskret modelbetegelse

En tur i det grønne
MT-10 er også et skønt bekendtskab på de snoede landeveje, hvor de grønne træer og blå bølger langs kysten skal nydes. Den 4-cylindrede motor brummer skønt, og dens letkørthed er fantastisk. Der er ingen mærkbar vibration fra motoren, og instrumenteringen er både enkel og overskuelig. Bagsædet er på trods af størrelsen ganske brugbart. I hvert fald sad Cecilie ikke mindre end 276 kilometer på de Sjællandske landeveje uden at få en – ifølge eget udsagn – særlig øm numse. Det er et ”pigebagsæde”, og det er til parisernumser. Når det så er sagt, så er det altså også en skøn del af flirten at have en kvinde tæt bagpå. Her understreges det at Cecilie er en god veninde – men en absolut skøn og smuk en af slagsen. Men forestillingen med kæresten, daten eller flirten, der klemmer sig ind til ryggen er altså skøn. Og det giver sædet mulighed for.

Simpelt. Og overskueligt.

Simpelt. Og overskueligt.

Bagsæde til parisernumser. Småt, men godt. Sædet altså.

Bagsæde til parisernumser. Småt, men godt. Sædet altså.

Jernmekanik
Lad os runde af med teknik og mekanik. Ryet som plasticmaskiner har længe klæbet sig til japanerne, men det gøres der for alvor op med her. En habil motor på 160 heste og 110 nm med trækket jævnt placeret nede fra bunden. Ikke noget med en hidsigprop i toppen, men et godt roligt bundtræk. Og så er der lyden. Ikke noget med hvinende hvepse, men en rå lækker brummen, der giver turned heads i gaderne. Tilpas afstand mellem trinene i gearingen samt overskuelig elektronisk instrumentering. Prisen på godt 200.000 placerer den i en dyre ende, men med den dyre placering følger også kvalitet, opsigt og flotte køreegenskaber og som sagt førnævnte mulighed for en køretur med flirten på bagsædet.

Ingen hvepselyd her

Ingen hvepselyd her

yamaha-mt10-6 yamaha-mt10-10MT-10 er ganske enkelt pleasure, forenet med mulighed for brug til business.

Rundt om maskinen Yamaha MT10:
Pris: 200.000 – 210.000 kroner afhængig af udstyr mv.
Slagvolumen: 998 ccm.
HK: 160
NM: 110
Vægt: 210 kilo (fuld tanket)yamaha-mt10-11

My Pleasure på Facebook

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk