Home Automobiler Den med the british lady – Jaguar F-Type Cabriolet

Den med the british lady – Jaguar F-Type Cabriolet

by Nicolai Klingenberg

Testkører Rasmus har været ude i Jaguars 2-sæders sportsvogn, F-Type. Og benene er slået væk under ham – han er ganske enkelt forelsket til op over begge ører i denne vidunderlige, smukke engelske lady. Lucky potato – eller heldige kartoffel, om du vil. Rasmus’ ord kommer her.

Her har Rasmus gjort holdt ved mig gamle gymnasium i Hellerup. Faktisk tænkte jeg fluks på min skoleven, Michael, som fik en ny racing green MG i 18 års fødselsdagsgave, da jeg så fotoet. Men det er en anden historie.

Her har Rasmus gjort holdt ved mig gamle gymnasium i Hellerup. Faktisk tænkte jeg fluks på min skoleven, Michael, som fik en ny racing green MG i 18 års fødselsdagsgave, da jeg så fotoet. Men det er en anden historie.

En af klodens største koncerner, Tata Industries, overtog for et par år tilbage den engelske stolthed, Jaguar. Efter sigende var det traditionstro folk bekymret for en degradering af deres vildkat. Men, den bekymring er mere end gjort til skamme. For Tata har ikke blot videreført Jaguar – de har styrket det stolte brand med ny teknologi, og nye modeller, alt imens respekten for de gamle dyder er bevaret. Det første synlige bevis er F-Type. Fabrikkens 2 sæders sportsvogn, som har aner til de smukke gamle klassiske Jaguar-silhuetter. Men symbolbagsæderne er fjernet. Tilført er teknologi, både fra racerkørere og ingeniører.

Picking up someone at high school...?

Picking up someone at high school…?

”Og det er kærlighed ved første blik”¦”

Der står hun så, i den smukke efterårssol. Moden, og redefineret. Bærer skikkelsen fra sin ungdom og søskende. Som en 36 årig mor til 3, der ved hvordan makeuppen skal sættes. Og hvor nederdelen skal stramme og slutte. Med selvsikker krop, og ukompliceret udtryk.  Moden, erfaren men alligevel legesyg. Jeg niver mig i armen. For om lidt sidder jeg i den hellige gral. Også kaldet førersædet.

Med toppen oppe. Og med hyldest-vers fra Rasmus

Med toppen oppe. Og med hyldest-vers fra Rasmus herover

Skønt indre
Motoren er på 3 liter og yder 340 heste. Der er naturligvis baghjulstræk, og Formel-1 gear. Og nu skal vi være krakilere, for alt for mange fabrikker snakker om formel-1 gear, som shiftpads på rattet. Og lad os droppe de langhårede tekniske udredninger, for bare at sætte en streg under, at F-Type´s F-1 gear er F1-gear. Klik klik klik. Og så klikker vi lidt mere op og ned. Instrumenteringen har taget Jaguars sportslige historie til sig. De smukke felter er diskrete, men synlige. Og passagersædet. Håndtaget til venstre gør, at der kan holdes fast, når der køres i sving, hvilket også er en designmæssig skøn detalje, der adskiller de to sektioner. Endeligt er symbolbagsæderne – små ubrugelige sæder – fjernet, så den designmæssige kompromisløse facet skabes. Faktisk er det også lidt hyggeligt med den intensitet, som den tosæders kabine skaber.

Læder-land

Læder-land

Rødlig instrumentering. Og horn i midten.

Rødlig instrumentering. Og horn i midten.

Legesyg lady
I sin 3 liters udgave rammer vi 100 på fem gode sekunder. Ergo, der er habilt træk i den, og efter de 100 er der mærkbar acceleration op mod 180 km/t (testet i Tyskland). Og her sender det før omtalte F1-gear mig tilbage til barndommens computerspil. Klik nedad, og omdrejningstælleren flyver op, og rykket i bilen mærkes.

Front-skud

Front-skud

”Der er leg, sus i maven og smil.”

F-Type fås i øvrigt med en 5,0 liters motor, der rammer 100 på 3,7 sekunder. Prisen er også markant højere, men ingen tvivl om dens effekt er skøn. Godmodigt skal det perspektiveres til, at jeg præsterede en lille baghjulsudskridning ved 95 km/t under et kick-down. Det er således ikke, fordi vi mangler effekt som sådan. Og den søde kilden i maven fra udskridningen er faktisk lidt ligesom den, der kommer fra lille flirt eller forelskelse. Lige gearingen igen – tilpas tæt, så der hele tiden kan leges med at have effekten i det rette område. WAUW!

Shiftpad – voksne drenges legetøj. Og så taler vi ikke mere om dem.

Shiftpad – voksne drenges legetøj. Og så taler vi ikke mere om dem.

Og indpakningen
Ingen tvivl om det er Jaguar. Den velkendte silhuet er fortolket i en lidt kortere udgave. Specielt når toppen er taget af, står der en stilren, smuk og tidløs linje. At vores testbil så er i Jaguars old-school racing-grønne farve, gør ikke noterne til den stolte fortid mindre fremtrædende.

Flotte linjer

Flotte linjer

” Jaguars old-school racing-grønne farve gør ikke noterne til den stolte fortid mindre fremtrædende.”

Og nutiden er så sandt også stolt for det engelske kattedyr, der med F-Type har kickstartet en styrkelse af det forkromede brand. En smuk bro mellem fortid og fremtid, tilsat smuk ingeniørkunst. Prisen? Ordet billigt kan aldrig blive brugt om biler i denne liga, for her er kompromisløshed og irrationalitet kodeord. Faktum er dog, at prisen ikke er skræmmende, såfremt vi kigger på 3.0 liters serien. Her starter Coupéen ved 1,2 millioner kroner og cabriolet ved godt 1,3. Smid oven 400.000 oveni for at få testbilens udstyr. Alternativt kan en brugt snart fås for lidt under en million. Mange penge? Måske. Men, de veksles altså også til ejerskab af en af landevejenes mest potente, smukke og skønne skabninger.

To udblæsninger og flot bagende

To udblæsninger og flot bagende

Tre hurtige til testkører Rasmus:

Hvis den testede Jaguar var et musiknummer, hvilket ville der så være tale om?
Hard Line, Hot Cherie. Et rocknummer, der er en smuk hyldest til kvinden, uden at være vulgær. Samtidig er det instrumentalt er fænomenalt godt nummer. Der er altså sjæl og mekanik – præcis som i F-Type.

Ville du personligt og rent æstetisk vælge en coupe frem for en cabriolet?
– Nej. Cabrioletens silhuet er den smukkeste på markedet med taget nede.

Hvor i verden ville du helt køre vognen på en uges ferie?
– Maine, nordøstlige USA, en skøn sensommer med en stilet kvinde ved min side. Vi skal stoppe i de små havne og købe friske hummere, imens vi nyder duften af den friske Atlant, når taget er nede.

Rundt om Jaguar F-Type Cabriolet 3.0:
Basispris: 1.319.000
Motor: 3.0 liter, 340 heste.
0-100: 5,3 sekunder.
Topfart 260 km/t.

Et pressefoto af samme bil, men med en anden kabine. Der skulle være læder nok...

Et pressefoto af samme bil, men med en anden kabine. Der skulle være læder nok…

Vores model havde ekstraudstyr for omkring 400.000 kroner, herunder gearsystemet. Derudover specialsæder og et ditto lydsystem samt andet blandet godt.

Pressefoto nummer to. Den er nu også flot i rød

Pressefoto nummer to. Den er nu også flot i rød

Tak til Rasmus for ord og billeder.

My Pleasure gør dig racing green af misundelse her

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk