Ah ja- kan du føle den? Altså søndagens ro. Jeg fornemmer, du kan. Det er den 13., men det skal du ikke lade dig skræmme af, for jeg ønskede dig en god uge for syv dage siden, og ret beset gælder det ønske stadig. Nå. Ikke mere hokus-pokus herfra. Vi skal til ugens skæve vinkler, og jeg kan love dig for, at vi skal tilbage i tiden, men vi begynder med en hilsen fra Steffen Dalby.
Dalby sendte mig dette foto. Det gjorde mig glad i låget
Så slemt var det vist heller ikke…
Nå ja… Det var dengang.
“Har din mor nogensinde poseret i en avis, hvor hun var i selskab med Jørgen?” “Jep”.
Har de også… Nej.
Engang rejste vi ud i vinterferien. Det var mægtigt. Og jeg var ganske flot i stand. Øverste række nummer fire fra venstre.
En fornøjelig, horisontudvidende og kulturel rejse anno 1996.
Der bliver ryddet op i barndomshjemmet, hvorfor der dukker talrige minder frem. Og frisurer.
Jeg var klassens højeste.
Fluks frem til 2016.
Vi opdagede Byggemand Bob
Jeg forsøgte mig i vindueskarmen.
*klik*
Vi blev spist særdeles godt af. Og quizzede ligeså. Er det i øvrigt ikke Mikkel Mo?
Jo.
Man kunne sågar træde ud mellem retterne og nyde en flot udsigt.
Tag-vue
En anden dag. Et andet sted. Og et genbrugsmotiv.
Kanalen i modlys
Store Kongensgade en eftermiddag i november
Let zoom
Ding-dong. Kig eventuelt forbi Instagram og se, hvad pakken indeholdt
Nis sendte en pakkenellike
“Skal vi ikke forsøge os med noget video?” Drøngod idé. Vi vender fluks tilbage!
PTMT: På Tur Med Thomsen
Jeg fik to ure i et skud.
Jeg nørdede ved siden af.
Vi kender stadig hinanden i dag. Og ses også. Det er jeg glad for.
Mig og Frede i de fede firsere
“Kommer der ikke snart et foto af en ung mand i en port?” “Så lad gå…”
Jeppe B med mikrofon i hånden
Gentagelsen fornægter sig ikke, omend keramikken har det med at blive udskiftet.
Som vanligt.
Jeg bliver aldrig rigtig begejstret for dukkeansigter. Men jeg kan lide at fotografere dem.
…
Vi røg i stålkassen og blev hejst op, efter vi trykkede på en knap, hvorpå tallet 2 var præget. Det er altså smart.
Han bliver tungere og tungere
Således kom vi til denne skrivelses slutning. Jeg er dog ikke løbet tom for hverken ord eller fotos, men nok må vel også være nok. Altså for søndagsudgivelsen. Har jeg mere på vej? Det kan du tro. Hav det flot så længe.
