Nej, men hvor tiden gør som fuglene. Skider? Nej, flyver. Denne gang skal vi have en form for vanlig uge-revy – du ved sådan en, der byder på dyr, kopper, rare mennesker og øjebliksmomenter, som aldrig bliver de samme. Det er muligt, der er gengangere, men det er aldrig helt nøjagtigt det samme. Vi begynder med paller og kopper. Velkommen til.
Tidsrejse i form af penselstrøg.
Det er vigtigt at være nøjagtig med den frysetørrede.
Nyt profilfoto måske?
“Jeg tåler ikke mere…”
“Nej, hvor er du dog sød!”
Det ene ding-dong tog det andet…
“Er han ikke lidt sparsmt behåret…?” “Så-så…”
Impulsiv spisetid!
Vi blev taget vel imod. Igen.
“Tryk lige på 2…”
Smudsige kasser.
Hermed en anbefaling.
“Skal du have et par flade..?”
Vi tog imod ved døren.
Vi nærmer os.
Stort tak til Allan & Restaurant Kronborg
Ahmen altså!
Bare en lille en.
Blandt klinker og fuger
Vise ord. Værsgo.
I en karm på Vesterbro
Temperaturen steg en smule.
Skærmtrolde og højt humør!
“Har du tænkt videre over det område der…?”
Jeg mindes faktisk, at denne sag har været med en gang før. Bilen holder nemlig parkeret nær hjemmet, og jeg passerer den dermed ganske ofte.
Stemningen er ikke til at tage fejl af. Mere af det tak.
Vi er alle fædre.
Det kløede ikke. Taskestroppen skulle blot på skulderen.
“Kommer der ikke et foto mere af en glad mand?” Det kan du tro.
Der var engang, hvor betalingerne krævede store lommer.
Det var det. Jeg har neto bemærket, at der var en hel del fotos med i denne omgang, men knapt så meget tekst. Det er udelukkende fordi, billederne taler deres eget sprog i denne ugerevy. I hvert fald hvis du spørger mig. Når vi ses til næste ugerevy, vil du erfare, at det er den første søndag i advent. Fint ikke?