Ah ja. Så kom endnu en uge til vejs ende. Søndagen har sneget sig ind, og det er faktisk den aller sidste søndag i februar. Du ved godt, hvad det vil sige? Netop. At det er blevet forår, når næste uge-kavalkade ryger over skærmen. Jeg har været et smut sydpå for at hente lidt varme hertil. Men først et siddemøbel.
Og pludselig røg vi ud i en ombygning. Vi passerede i hvert fald en.
Vi nåede frem til Kastellet.
Vi så på og gratulerede.
Det ser næsten ud til, at Daniel mediterer og drikker te på en og samme tid.
Hvis du antog af ovenstående kom-sammen relaterede sig til en barnedåb, så havde du ret.
Militært.
Vi traskede hjem.
Gang nummer 10 – i hvert fald.
Snart er vi fri af frosten.
Uhygge.
Lidt nord på Østrig.
“Så skulle vi snart være online igen…”
“Så, så…”
Kan du huske det der aflåste skab, som jeg ikke kunne komme ind i? Ved du hvad? Det stod pludselig ulåst og rummede flot, ultrabilligt bagværk.
Hos Anders, Stine og Emmy.
Fotokunst.
På hotel til te. Om dette vender jeg retur.
Hvad er navnet på en landskendt dansk-top-duo?
En gastromand med ryggen til – og præsentation til venstre i billedet.
Det er længe siden, jeg har været på ferie. Herunder begynder en rejse.
En gammel Mercedes bragte os det sidste stykke.
Dagene begyndte flot.
Jeg hjalp til.
Jeg gik lidt afsides.
Siesta? Det kan du tro.
Hvor glad bliver man af all inclusive? Så glad.
Vi tog den på alle fire.
All inclusive er faktisk alle tiders.
“Nå, mødte I så nogen kendte…?” Det kan du tro.