Home Pindemadder Nimb Brasserie – sjæl, bøf og pandekager i flammer

Nimb Brasserie – sjæl, bøf og pandekager i flammer

by Nicolai Klingenberg

Det skal gerne være en oplevelse, når man går ud for at spise. Hvordan man så definerer en “oplevelse”, er forskelligt fra person til person, men jeg kan garantere dig, at du får en på opleveren (hvis du vælger, som jeg gjorde) hos Nimb Brasserie. Hold på hat og briller – og behørig afstand til de levende flammer. Forklaring følger…

Du kan faktisk begynde din oplevelse i baren, som ligger straks forinden Nimb Brasserie. Vi gjorde det ikke, men du skal ikke snydes for et flot foto, som jeg tog.

Du kan faktisk begynde din oplevelse i baren, som ligger straks forinden Nimb Brasserie. Vi gjorde det ikke, men du skal ikke snydes for et flot foto, som jeg tog.

Gennem årene har jeg spist et hav af gange på Nimb, og jeg har næsten altid været ovenud tilfreds. Der er noget let dekadent over lokalerne og beliggenheden (særligt når man er kommet “ind”) – og det gælder stort set alle restaurationerne. Nå. Denne gang skal vi, som overskriften lover, til Nimb Brasserie, hvor man har støvet flamberingsaggregaterne af og sat fut i de mere klassiske brasseriedyder.

Senere dryssede dig store såvel som små selskaber ind. Og det køkken, du kan se i baggrunden, er "det kolde køkken". Bagved er der kig til det varme køkken og endnu flere pladser.

Senere dryssede dig store såvel som små selskaber ind. Og det køkken, du kan se i baggrunden, er “det kolde køkken”. Bagved er der kig til det varme køkken og endnu flere pladser.

Som ganske ung husker jeg svagt, at have været ude at spise med mine forældre, hvor der blev flamberet et eller andet på en pande ved bordet. Det var virkelig imponerende, men hvor det foregik, hvad der blev tilberedt har tilsyneladende ikke lagret sig så godt. Derudover husker jeg det musikalske nummer “Sjæl i flammer” fra omtrent samme periode, som spiseoplevelsen fandt sted, og dermed er gode minder og overskriften i hus. Det skal vi have et glas champagne på.

Dårlig fanget af mig - den var langt mere liflig og livlig i glasset

Dårlig fanget af mig – den var langt mere liflig og livlig i glasset

Velkomstchampagnen kommer fra Deutz, og den har jeg også haft glæden af andetsteds før, men jeg skriver under på, at dette velkomstglas er det bedste glas Deutz, jeg har fået til dato. Det er ikke noget, Nimb som sådan kan tage æren for, men jeg antager, der har været tale om en nylig leverance – og degogering – for glasset var så absolut ungt, frisk og med fine, sprøde bobler. Mere? Yes. Lidt mundgodt i form af store grønne oliven samt mandler.

Deutz

Deutz

Mundgodt i skåle

Mundgodt i skåle

Vi skal videre i menuen. Jeg har lagt billet ind på en tatar, som skal røres og blandes ved bordet, og det er ikke småting, der kommer i oksen. Her er alt fra persille og skalotteløg til cornichoner og lidt væde i form af cognac, sennep, Worcestershire sauce og en Tabasco på jalapenos (du kan vælge mellem tre i alt). Plus det løse. Det hele blandes sammen og “rives” fra hinanden med to gafler, så resultatet bliver mere luftigt og mindre fars-agtigt. Og det foregår på is, så temperaturen er i orden. Køkkenet har på forhånd saltet kødet, så den rare anretterdame, som i øvrigt er fra Sverige og hedder Linda, nøjes med at tilsætte lidt olivenolie og peber. Resultatet er sublimt. Smagen i øvrigt ligeså, og jeg må tilstå, at det klæder kødet at være mere luftigt. En gennemført tatar! Der findes en simpel grøn salat med bid i på siden samt surdejsbrød med hertilhørende pisket smør med kernemælk på siden – bare for hyggens (og smagens skyld).

Menuen

Menuen

Rørende.

Rørende.

Serveringsklar.

Serveringsklar.

Brød & Smør

Brød & Smør

Vinens verden er og bliver en kompleks videnskab, og man kan med lethed fare vild i et vinkort, så denne aften overlader vi valget af vin til førnævnte Linda. Det er nu en fornøjelse at blive gjort klogere på, hvad der måtte passe til det, der skal indtages af mad, og der spørges ind til de mere generelle præferencer, så der kan matches bedst muligt.

Velvalgt

Velvalgt

Nå. Overfor mig sidder min kone og søn. Førstnævnte er netop vågnet fra en lur i sin vogn, som er parkeret ude på terrassen bag os. Vi er med andre ord tidligt ved bordet – fordelen er, at servicen så er (endnu) bedre, omend her er lidt mennesketomt, hvilket egentlig er ganske fint, eftersom en ung mand på knapt et år, fint kan støje lidt af begejstring, når han bliver præsenteret for køkkenets hjemmegjorte kartoffelmos, som ingenlunde er fattig på smør.

Familien på plads

Familien på plads

Aftenens madteater er langt fra færdigt, og vi skal have fat i endnu en vogn. Denne gang skal vi bruge levende ild, cognac, et stykke oksemørbrad med dijonsennep på begge sider (du kan også nøjes med den ene side, hvis du er lidt sart), madagascarpeber, som moses ved rullebordets stegepande samt en omgang creme fraiche. Hernæst tændes blusset, der steges, cognac tilsættes og giver flammer, og vi nyder forestillingen. Kødet serveres med en sprøde, sprøde pommes frites, mere grøn (og simpel) salat og et stykke rodfrugt i form af hovedselleri (knoldselleri, hvis du ikke fangede min morsomhed) og lidt sauce i form af førnævnte creme fraiche og kalvefond.

Vogn nummer to

Vogn nummer to

Klar til indtagelse

Klar til indtagelse

Da bøffen er ekstra kraftig i smagen grundet den heftige sennep og den grønne peber, serveres der en tungere rødvin fra Amerika. Hold nu bøtte, det er et flot match. Et stykke mørbrad smager i sig selv ikke af meget, men det er her cognac, stegning, peber og sennep hjælper flot til. Kødsmagen får du dog stadig, da stykket er højt (og stegt medium rare), mens stegeskorpen har fået god hjælp til smagen fra førnævnte tilsætninger.

Den kraftige

Den kraftige

Nu må I da også være færdige, tænker du måske. Men nej. Tredje akt mangler, og her skal vi endnu engang have selskab ved bordet. Det er nu ikke fordi, min kone og jeg ikke kan hitte på noget at tale om, men når nu man kan få Crêpes Suzette til dessert, som OGSÅ bliver flamberet ved bordet, så skal det prøves.

Blussende kinder (ikke børn, men ansigtskinder)

Blussende kinder (ikke børn, men ansigtskinder)

En tredje vogn triller ind (de to andre er borte), sukker, smør og frisk saft fra et par appelsiner bringes sammen i en fræk treenighed på den af blusset opvarmede pande, hvorpå pandekagerne bliver tilført som sidste element. Hefter bringes mine “crepes” til bordet sammen med lidt ristede mandler, to kugler is og en let reduceret karamel. Jeg mindes også at have smagt denne – anno 2017 – retrodessert for årtier tilbage, men nok ikke på et niveau som her. Det er virkelig vellykket – og velafstemt.

"Squeeze"

“Squeeze”

"Pandekager"

“Pandekager”

Som dessert-drik findes rød Moscato D’Asti. Mine noter, som omhandler denne sag, er pist borte, men jeg mindes, at den er let perlende, let kølig og absolut fin uden at være for sød – sødmen fra selve desserten er i øvrigt ikke for overvældende, og det skyldes den flotte mængde, friske appelsinsaft.

Mousserende

Mousserende

Vi er ved vejs ende. Vores søn er blevet godt gal i skralden, for selvom en hjemmegjort og smørholdig kartoffelmos er delikat, og opmærksomheden fra personalet stor, så er nok nået. Vi er høje på livet og aftenen, og vi har erfaret af en tjener, der synger for maden, når der flamberes, formår at levere et ekstra godt stykke arbejde – og mad. Nimb leverede en flot, flot aften – og som overgik mine to sidste besøg på Nimb-relaterede spisesteder. Det er jeg glad for.

Tak for i aften.

Tak for i aften.

Du kan se mere til Nimb her

My Pleasure flamberer dig til perfektion på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk