Home Living Pæne Ting i Bredgade – fredagsreception hos Galleri Christoffer Egelund

Pæne Ting i Bredgade – fredagsreception hos Galleri Christoffer Egelund

by Nicolai Klingenberg

I morgen fredag den 31. marts, er du inviteret til åbningsreception hos Galleri Christoffer Egelund. Du skal se Pæne Ting – for sådan er udstillingen faktisk døbt. Men hvad omhandler den? Blandt andet yngre og spirrende kunstnere, og det var det, der gjorde mig nysgerrig. Jeg spurgte ind – og Christoffer svarede.

Filip Vest er en af de udstillede. Han har begået denne kreation.

Christoffer – lige straks slår dit galleri dørene op til ”œPæne Ting”. Hvad er det sidste pæne, du selv har observeret?– Det var faktisk bare en grim/pæn hvid plastikpose, som hvirvlede/dansede rundt i vinden på stranden. Mine børn og jeg fangede posen og fik den pænt placeret i en skraldespand. Jeg fik også belært børnene om, at det var noget svineri, og vi kunne konstatere, at stranden nu var pæn igen efter vores oprydning.  

Klara Lilja har kreeret denne undersøiske vase

Kan man tale om nogle fællestræk ved værker, som de unge, udvalgte udstillere har kreeret?
– Udstillingen Pæne Ting er kurateret af Svend Sømod, som selv er kunstner og i den grad har fingeren på pulsen. Udstillingen udspringer af en interesse for modernistiske kunstnere, set med øjnene af en livsnyder. Centralt for udstillingen er en forestilling om det gode liv. En let og harmonisk tilværelse. Reflektionerne er manifesteret i form af værker af otte ekstraordinært unge, smukke, skandinaviske kunstnere, for nu at citere Svend Sømod. 

Chris Calmer med flotte blomster

Der henvises til flere af kunstnernes Instagram profiler. Hvilken rolle spiller de sociale medier i dag for kunstbranchen?
– Det har en stor betydning om kunstnerne er gode til, at få synliggjort deres kunst og i heriblandt spiller de sociale medier en vigtigt rolle.

Endnu et værk af Filip Vest

Hvor kan man læse mere om “Pæne Ting” udstillingen?
– Ikke rigtigt nogen steder.. Udstillingen skal opleves!

Slutteligt kunne jeg tænke mig at vide, hvordan det ser ud for fotokunsten på det danske marked?
– Det et klart et medie, som flere og flere kunstnere gør brug af, uanset om man er maler, skulptør eller performance kunstner, så indgår fotografier mere eller mindre i deres medievalg, og tendensen ser ud til at fortsætte – både nationalt og internationalt.

Omend denne sag også er lavet af Filip Vest, så skal du være klar over, at der vil være en flot håndfuld andre kunstnere repræsenteret.

Du er velkommen hos Galleri Christoffer Egelund  fredag den 31. marts klokken 17 til 20 i Bredgade 75. Udstillingen vil være at finde i galleriet til den 29. april.

My Pleasure er at finde på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk